I Isenbjærg skal have været bjærgfolk, som ejede store hjorder af svin, der gjorde de nærmeste beboere af Over- og Neder-Isengårde megen skade med at omrode deres marker og sæd. Beboerne skal da have anholdt hos øvrigheden om beskyttelse mod dem. Det blev da betydet bjærgets herre, enten han så var trold eller djævel, at holde sine svinehjorder i tomme,...
Imellem Finderup og Vedhoved var der to steder, som havde sådan grimme navne. Så kom der en ny mand til det ene af dem, og han var kjed af de navne. Han sender da bud efter sognefogden og et par mænd, de skulde komme og dobe stedet om. Nu skulde der jo efter vanlig skik drikkes en tønde godt øl, og når tønden var tom, skulde tappen lægges på bordet, og...
En Mand kom en Aften hjem med et Ur, han havde kjøbt, og lod det slå. Det slog 12 Slag, og da han flere År efter døde i Kjøbenhavn netop Klokken 12, stod Uret, idet det havde slået de 12 Slag. Konen var altid så glad ved det Ur, for det var den eneste Gave, hun nogen Sinde havde fået af sin Mand. Hun vågnede mange År efter om Natten ved, at Klokken slog...
Ved Store-Stovbæk i Avlum er en stor strækning med banker langs med den store å, og de er begroede med egepurl, der er levninger af en større skov. I gården varen karl, som var trolovet, men imod pigens vilje, da hun skulde have en andeu. En nat vågner ban af sin søvn tre uger før brylluppet og jager i en bast nogle klæder på sig og skynder sig til...
Da den nu for nogle år siden afdøde gamle mand Jens i Nygård i Borbjærg havde bygget to huse af den nye gård der, hvor den nu står, kom hans gamle fader, der levede den gang, i tanker om, at der i den høj ved gården i gamle dage skulde have været en røverkule, hvis beboere havde bedrevet meget ondt, og at han tit i hans drengeår havde set og hørt spøgeri...
På et andet kammer på Kjærgårdsholm har flere hørt, al én er kommen op ad trappen og har åbnet døren, hvorpå en lang mandsperson er kommen ind og gået forbi sengen hen til en hjørnepult, hvor den har fremtaget papirer og sat sig til at skrive, samt atter gået bort igjen uden videre forstyrrelse. h.....
da.etk.DS_05_0_00583
På Kjærgårdsholm i Salling skal en stor mand være set indhyllet i en kappe og ridende på en gråhvid hest i fulde spring op gjennem ladegården lige til den store trappe for den store dør, hvorigjennem der i gamle dage har været en hvælvet port helt igjennem huset. Det er sket flere gange, at folkene er ilede til for at tage den formentlige fremmedes hest,...
I Kjærgàrdsholms øverste etage kan ingen sove, da der idelig høres en lyd, som når en høne pikker korn på et loft. Mange har derfor troet, at det virkelig var en høne. Men cn sådan er aldrig bleven opdaget. h . . . .
Mester Knud maner gjenfærdet på Stubbergård. Alle skulde forlade gården iuden solnedgang, og så lukkede han alle luger og døre og tændte tre lys, som han selv bragte med sig. Af disse satte han ét over indgangsdøren, ét under bordet og ét på bordet, foran hvilket han satte sig med tre bøger, den ene for brystet og én i hver hånd. Endelig kom spøgelset...
"A din tåbe, sådan drømte jeg en gang, at der ovre i Jylland stod et gammelt egebord på pæle i et gammelt hus, og at der under det var nedgravet et jærnbundet skrin, hvori skulde være en stor skat, men vilde jeg have rejst efter det, måtte jeg have været en nar." h. . . .
Tæt uden for gården Øland i Ty ligger en meget smuk høj i ct vandkjær, så at vandet står rundt om højen, der kun er tilgjængclig over en træbro. Om denne gangbro fortælles, at den skal indeholde en skat, men som ingen tør søge efter, inden gårdens ejere er blevne så udhungrede, at intet middel til at opholde livet er tilbage, uden det at gribe til...
Tre fjerdingvej sydost for Borbjærg kirke ligger Store-Hesscl ind i siden af en eng. Det skal have været en stor herregård, og at der har været en bygning ude på en holm i engen eller kjæret, er der endnu spor af, samt spor af grave og volde. På de to øverste kvindfolkstole i Borbjærg kirke er tvende våben, og på mandsstolene lige over for har været...
Beboerne i Tvis fik det råd at låne den røde tyr, som en vis mand ejede, og hvorhen den om morgenen vendte hovedet, skulde alteret stå. Den lå i dalen mellem to åer og to bakker, og alteret står i den nordre ende, der vendte hornene hen. Siden har der ved den østre side været bygget et kloster. h.....
Mejrup, Måbj&rg og Møborg kirker er byggede for trende jomfruers midler, og de ligger alle tre begravede på Meirup kirkegårds nordostlige side i en lang høj, der er begroet med lyng, og dens omkreds indtager omtrent ottende parten af kirkegården. Disse tre kirkegårdes bygningsmåde har været ens med runde spidse tårne, men Mejrup kirkes er forandret,...
Beboerne i Kloborg ønskede at få en kirke ligesom andre i landet og anholdt derfor hos deres herremand om at give dem midler dertil, men han var uvillig og bortviste dem med hårdhed og skal have sagt, at de lige så vel kunde dyrke deres gud i bjærgmandens hule, som de kunde, hvis de fik en kostbar kirkebygning. De skal da have vendt bedrøvet hjem og set...
Borbjærg kirke skal være bygget af to kjæmper, der var så høje, at når de stod på jorden, kunde de række op og indsætte de to skjævvinklede sten, der sidder i kirkens Østre ende, den ene en halv alen over den anden. Bjærgmanden betingede sig ved opførelsen, efter et andet sagn, at der måtte blive en åbning, af hvilken han kunde fare ud og ind, i...
Det er endnu en vedtægt, at de unge karle, når de i visse egne afmejer høet på engene, ej lægger deres leer af hænderne, forend de har strøget dem. Hvis dette bliver forsomt, skal ellekonerne kunne lægge leerne, og da er slættekarlene grebne af kjærlighed til dem. Hansen, Borbjærg.
Sagnet vedligeholder sig endnu i Borbjcerg med hensyn til farten over Kirkebækken, og jeg véd, at enkelte for deres dod har taget lofte af deres efterlevende om ej at fore deres lig over denne bæk til kirkegården. Dog er der i de sidste åringer fort enkelte lig af børn og andre, som ej brod sig derom, derover, og intet uheld er mødt derved. H......
Den, der smører i julen, skal smore for øvrigheden, før året er omme.
Der var en forvalter på Vedbygård, der hed Sorte-Morten. Han slog aldrig folk med andet end en burrestilk, for om også han slog et menneske fordærvet, det kunde øvrigheden ikke gjøre ham noget for, når det kun var med en urtestilk. Den tro havde nu folk. C. Grove. L. D.
