140 datasets found
Danish Keywords: øvrighed Place of Narration: Fur
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
Hals Præst skyldte Per Madsens kone i Slæbslnj for, at hun var en heks, og så lod de ham stævne for retten. Han mødte så sammen med hende en dag. Siden de kom op på torvet udenfor rådstuen, sankede hun hendes klæder op til hendes mave, for hun tykte, hun gik i vand til hendes armhuller, så hun overgik en skam, så det var forskrækkeligt. Da hun skulde så...
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke — de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Min kone siger til mig en morgen: «A kan ikke forstå, hvad der lå på mine ben i nat, det trykkede sådan, te a kunde ikke flytte dem, og a tykte godt nok, a var vågen. Det har vist noget at betyde.» A troede det ikke. Nogle dage efter druknede en karl her norden for skolen i en mergelgrav, og a var med til at trække ham af graven. Så skulde der én til...
Jens Andersen har kjendt en mand i Boshinde, som i sin barndom har været hos troldene i Borrebjcerg. Han legede på banken tillige med nogle andre drenge, men blev så på én gang borte for dem. Hans forældre søgte da øvrigheden, som straks lod trolden indstævne til at mode i retten. Trolden måtte jo også møde, og dommen faldt da, at han skulde levere...
da.etk.DS_01_0_00843
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
da.etk.DS_02_G_00129
Wassens skomager sagde jo til Jesus: «Gå væk du ....,» den gang han stod til stød ved hans hus. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.DS_02_G_00085
En gang kom kontrollørerne fra Vejle jagende her u i heden og vilde til Løvlund molle, for der var bleven mældt, ; de var ved at brænde. Men de kunde ikke finde dem til rette ad de ensporede hedeveje, og de kommer så til en gammel mand. der hed Per Billund, og spørger ham om vej derned. Men han anede nok, hvad ærende de kom i, og svarede så nok så...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: “I bliver røbede, det skal nok blive hævnet”. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: “Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
To bagerdrenge kom i klammeri; den ene tog da en biaspind (en lille tør pind, som bruges til at lyse ind i ovnen med) og kastede den anden i hovedet og var sa uheldig at ramme ham i tindingen, så han styrtede død om med det samme. De var ene i bageriet. Drabsmanden begravede den dræbte i standgraven (en fordybning lige foran bagerovnen, hvor bageren...
På Lydumgård boede for over hundrede år siden en stræng herremand ved navn Bramming. Han var en tyran både mod bønderne og sin egen familie, og derfor vilde de meget gjærne have ham af vejen. Han var tillige en stor svirebroder, der sad og turede med sine kammerater til langt ud på natten. Omsider lejede bonderne og hans kone en karl fra Al sogn til at...
da.etk.JAH_02_0_00252
Der var fire Brødre og deres Moder, de kaldtes Klogfolkene og boede i et Hus østen for Stagsted, men de havde ligefrem et PIul at skjule dem i om Dagen og gjemme deres Tyvekoster i, for de gik og stjal og rovede allestedens, og det kunde ikke hjælpe, man førte dem til Vorgård i Arrest der, de vilde ikke bekj ende. Så brød de ind på dem, der var fem i...
Ved at gjøre en Udkjørsel til en Vej blev der i 1862 fundet Liget af en Mand ude i Bjærg her i Udbynedre. Skelettet hængte sammen endnu, så Manden havde ikke siddet der så længe. Han var put ned i et smalt Hul og sad der sammenbøjet på hans Hæle. Skelettet lå længe, inden det blev begravet, for Øvrigheden sagde, at det skulde ligge, indtil et andet Lig...
da.etk.DSnr_04_0_00850
På Sydfyen et sted var i udskiftningens tid en mand, som havde fået en skovlod. Skjellet gik midt igjennem skoyen imellem ham og hans nabo. Så en nat fik den mand sin karl og dreng med sig ud i skoven og flyttede da skjellet, hvilket viser sig endnu ved, at det går i en bue i stedet for lige. Naboerne må til sidst have opdaget, hvad der var sket, for det...
Den gård, jeg er fra, og så vor nabogård bliver kaldt Tajgårde. De ligger i Hajstrup, Ørby sogn. De gamle fortalte, at der har ligget en herregård ved navn Tajgård. Lidt fra det andet skov, som hørte til gården, lå en lille bitte skov, og der ved kunde de ingen sinde holde heste tøjrede. En gang køerne stod tøjrede der nede, og pigen i den silde mørkning...
En anden historie høres om oprindelsen af navnet Blak af følgende indhold. I gamle tider lå gårdene nr. 42 a og 43 a under en herremand i Jylland. Er det sandt, så må de vel ved en lejlighed være blevne skjænkede til ham. Manden på den første skal have hedt Jørgen Blak. Han skal have haft en strid med andre mænd i byen om vejen til Polsboi, og...
Anledningen til Herlev kirkes opbyggelse, siger sagnet, var denne, at nogle, som vilde til kirke i Gladsagse, foer vild. Da de længe forgjæves havde søgt at finde vejen og vendte hjem, bad de inderlig til Gud om, at han vilde anvise dem en kirke, som var lettere at finde. Den følgende nat viste der sig, forunderligt nok, en engel for deres formand,...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. “Til at smøre vogne med”, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
da.etk.JAT_06_0_00109