Ved skattegravning i en bakke på Lyngå markskjel kom eu lille trold ridende på en kok, der trak et uhyre stort læs hø. De gravende så vel til siden, men vedblev dog deres arbejde, indtil hanen ved siden af dem lod en dygtig fj . .. gå løs, hvor over en af selskabet brast i høj latter og udbrod: "Det var dog en Fandens kok!" R. H. K.
To hyrdedrenge, der om efterårstiden gik i marken for at opsoge deres losgående heste på en dag, da luften var tåget, og det regnede, kom til Rodstenen på Fur, og for ikke at blive gjennemvåde krob de ind i mundingen. Omsider foreslog den ene dreng, om de ikke skulde krybe længere ind. Den anden vilde ikke, men så bandt han et reb om den forste, og denne...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Det var præsten Jakobæus i Brede, som ved at grave i sin have stødte på en kobberkjedel, hvori fandtes en 30.000 rigsdaler. Men da han ikke lod det anmælde for øvrigheden, men beholdt alt selv, så siges, at der ingen lykke var ved de penge. Jeg har kjendt en af familien, som endnu havde nogle af de fundne pengestykker i eje. a. l.
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Der var en gang en fæstebonde i Vester-Lem, der slog en anden mand ihjel i Øster-Kjeld hede, og den gang øvrigheden så kom og vilde have fat på ham, så forvarede han sig inde i torvehuset mellem en stabel torv og så væggen. Så kunde de ikke finde ham, og da de ikke ledte efter ham uden den dag, så slap han for straf. Den gang ejendommen så blev udskift,...
For omtrent 40 år siden boede der en mand i Gårrestrup, han var en dygtig landmand og havde gjennemført sommerstaldfodring, noget, der på den tid var uhørt her på egnen. Desuagtet var han en rå person, der slog kone og børn på det skammeligste. Der fortælles, at han en gang slog en af sine sønner fordærvet, og da han var bange for følgerne af...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Imellem Sætbæk og Varde er en dal, de kalder Lange dal. Der skal en kjøbmand være bleven slået ihjel. Han savnedes, og øvrigheden knnde ikke få det opdaget. Så klædte politiet sig om og gik ind i en kro, hvor han vidste, at alle slags folk søgte til, og der sætter han sig hen ganske stille som en anden rejsendes. Der kommer flere, og de får noget...
Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
En Kone i Ballum havde en Søn, som skulde henrettes. Hun gik da til Øvrigheden og bad om at få ham fri. De gik ind på hendes Bøn, hvis hun kunde skjære en Ager Byg med en Segl på en Dag. Det gjorde hun, men da hun bandt det sidste Neg, faldt hun om og døde. Hun ligger begravet på Ballum Kirkegård, og der er en Mindesten på hendes Grav, hvorpå hun står...
På den søndre Side af Biersted Kirkegård groer der en stor Torn. Om den går det gamle Sagn, at en Mand havde givet en Forklaring for Øvrigheden og skulde fri sig ved en Ed. Så svor han også og udtalte i det samme Ønsket om, at hvis det var sandt, han havde sagt, så skulde der gro en Rose op på hans Grav på Kirkegården; men hvis det var Løgn, så skulde...
Præsten Koefoed, som siden blev Stiftsprovst og Biskop i Ribe, var fra 179195 Sognepræst i Brørup og Lindknud. 1792 brændte Brørup Præstegård, og da den skulde opbygges, var Præsten kommen i Tanker om, at der kunde blive en Mængde Syldsten af den store Tir stund-Sten. Han havde allerede ladet et Stykke af Stenen hugge af, da Øvrigheden skred ind og...
