Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Medens Jesus vandrede på jorden, kom han en gang silde om aftenen til et hus og bankede på for at blive lukket ind. Konen lå i barselseng og kunde ikke stå op. Manden gad ikke ulejlige sig, og de øvrige folk havde heller ingen lyst til at komme ud af sengen. Det spæde barn blev derfor anmodet om at åbne doren, hvad det også villigt gjorde. Denne lad hed...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Der er et Hul i Folkestuen på Gammel-Vrå. Når de kom mer derhen med Lys, så blæser det ud. Der var Fjæl i Gulvet der, men det øvrige var Stengulv. Brændskov. Ajstrup S., Kjær H.
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vand3poven skriger gjærne, før det begynder at regne. N. Kr, Pedersen, Gr.
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når hønsene i regnvejr soger ind, bliver det snart tørvejr; men bliver de derimod gående ude, varer regnen længere. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01265
Den, der første gang om året ser viben eller storken flyve eller løbe, skal flytte sin seng i årets lob. Hvo der ser viben stående, skal ikke flytte. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01153
Den, der først ser viben stå stille, skal ikke i det år flytte sin seng. N. Kr. Pedersen, Gr.
Den, der første gang ser viben flyve eller løbe, skal flytte. Hører man den skrige, før man ser den, skal man græde hele det år. Nibe-egn. N. Kr. Pede rseu, Gr.
