Ved den kgl. Lerskov plantage ligger et vand, som kaldes Klarvand. Det vand har ikke altid været der, det er nemlig opfyldt med en mængde omstyrtede træer, og der må i gamle dage have været en stor skov. Per Jensen fra Øster-Løgum var en gang der ude, og da så han med ét en kæmpestor mand rejse sig, han havde hægter i klæderne i stedet for knapper og så...
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Da den sorte død grasserede i Jylland, blev i Roum sogn kun ét menneske tilbage. Han ventede døden ligesom alle de øvrige, hvorfor han kastede sig en grav på kirkegården, ved hvilken han vilde lægge sig, når sygdommen angreb ham, håbende af et efterlevende menneske en gang at blive styrtet i graven. Imidlertid fik han ikke den gang graven nødig, ti han...
Der har været så stor skov osten for Tarup by og ind efter Eldrup, at folkene i min faders gård kunde stå hjemme ved gården og kalde på skovkarlene, der arbejdede der ude, når de skulde hjem at spise. Et par mænd i Gjesing kjøbte skoven, og de skovede nu træerne og ryddede det hele, så nær som en plet, der står der endnu, den regnede de ikke for noget,...
I Brokholm sø har ligget et gammelt slot, som hed Brokholm slot, og det sted hører til Junget sogn. De steder der nede omkring har frit hartkorn, så der er noget, der taler for sagnets rigtighed, da det øvrige af Junget ikke er frit. Slottet er sunket i jorden, og man har kunnet se ruinerne nede i vandet på et sted, som man sagde var bundløst. På dette...
Ved Ilandborg degns skal der også være spøgeri. En gang havde de fået en ny pige, der var uvant med det og kom om aftenen løbende ind og spurgte, om hun også skulde malke den sorte ko med det store yver, der stod ude ved stalddøren, for hun vidste jo ikke rigtig, om det var deres. Nej, for Guds skyld, nej, hun måtte ikke røre den, den passede nok sig...
Ved Ryssensten stod der et hus, jeg kan endnu mindes, ruiuerne blev ført bort, De kaldte det slottet. Der skulde en kone have sjunket, fordi hun spandt om juleaften. På det sted var der al tid et bul, som der hvert år blev ført mange læs jord i, for de vilde have det under plov med det øvrige land, men det blev hvert år ved at synke, hvor meget de end...
En søndag, medens folk var i kirke, var der kommet en Hudorm og havde lagt sig uden for Bis kirkedor. Da folk nu kom til doren og så det fæle uhyre, blev de meget forbavsede. Nogle af de forreste sprang over den, men da den begyndte at rejse sig, måtte de øvrige søge ud af vinduil erue. Så måtte man lave en anden udgang og opføde en tyr og nok én o. s....
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
Forbien høj ved Jebjærg i Salling kom en aften en kone og så den dækket med gyldne smykker. Særlig tiltalte hende en guldring, og hun ønskede, den var hendes. Da hun senere gik vejen tilbage, lå ringen der, men det øvrige var forsvundet. Katrine Glud.
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
Når ravne pugger, får vi blæst, som lægger sig med regn fra sydvest. M. Rosenkjær, Jørg. H.
Tæt ved Odense på Stenløse mark er en kilde, hvortil der har knyttet sig den tro, at vandet i den har været helligt st. Hans aften. Derfor har forhen en stor masse mennesker rejst dertil st. Hans aften, for i dens vand at vaske deres sygdomme og bylder, ti der kunde de få lægedom for al deres legems og sjæls brøst. På grund af den store sammenstimlen af...
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
Det forste der kom, når de klarede brændevin, kaldte de kobberdråber. De var brune og var me^et stærkere end det øvrige brændevin, for der var vel spanskgrønt i. Af det blev der vel en sort sætte halvfuld, og så talte de til karlene, at de skulde komme ind og få noget af det. De søbede det ind med tort brød til eller dujj brødet i det. Et sted i Bølling...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
Her i Handest har ligget en stor hovlade. folk kalder den Tjele hovlade, der er brændt, da der endnu kan graves forkullede levninger af halm og korn og træ op der. Der ryddes endnu op af grunden hvert år. For et par hundrede år siden omtrent brændte Handest, og da samlede folkene alle deres ejendele op i den store hovlade. De 6 gårde brændte først. Da de...
Amtsforvalter Hans S vanholm ladede et skib med sand og lod det assurere højt og forlise, hvorimod han sendte kornet til fjenden. Derfor måtte han en dag årlig på kongens fødselsdag gå i slaveriet, hvorimod han den øvrige tid havde lejet en i sit sted. Han var en rytter fra Svanfolk, havde ingen børn, og hans broder arvede hans formue. Hans broder Hans...
Hver mand havde sin ager på Lerkenfeldts mark, og den skulde han pløje, så, hoste og hjemkjøre kornet af. Dernæst skulde han også af herregårdens mødding kjøre visse læs ud på sin ager og lægge der i en markmødding. Når de var færdige, gik ladefogden om og så møddingerne efter, og fandt han da, at der var kjørt for lidt på grund af, at de havde taget foi...
