Agernæs har i gammel Tid været en stor By på omtr. 20 Gårde. Nu er der kun 3. Det øvrige er taget ind under Grevskabet. Kun den ene er selvstændig, de to andre er Fæstegårde. Af Tienden, der svares, kan der dog kun sees at have været 10 eller 11. En anden By. Gamby, er helt forsvunden. C. M. Carstensen. Min Fader har sagt, at der var 24 Gårde. Krogsbolle...
Der sidder en Sten i Vestre-Enden af Skjærum Kirkemur, som springer noget frem foran den øvrige Mur. Der fortælles, at Bygmesteren af Kirken var så høj, at han kunde stå på Jorden og lægge den Sten op på sin Plads. Den blev da lagt lidt frem for at vise hans Højde. Lærer L. V. Rømer, Skjærum. Skjærum S., Horns H.
Går man en Morgenstund i tæt Tåge langs en Eng, og ens Navn bliver råbt, kaldende der ude fra, må man ej svare; gjør man det, bliver man tumbet alle sine Dage. I Ringsted-Egnen går et Sagn om en Pige, der således svarede, da hendes Navn en Gang blev råbt gjennem Engtågen, og hun blev så ustyrlig, at hun måtte tilbringe hele sit øvrige Liv i en Dårekiste....
I stenbroen i gården ved Aggersbøl lå en sten med et rundt hul i, som hævede sig over den øvrige stenpikning. Når den blev taget bort, kunde man ikke være på gården for spøgeri. Ejeren, Ingvardsen, vilde ikke have den flyt, men eftermanden, Hostrup, har nok skaffet den bort, for han brød sig ikke noget om det gamle. jens sørensen, ø.-snede.
Høvlspån i lyset frembringes af tælle, der er løbet ned på siden af lyset, fordi vægen ikke har kunnet opsuge al den smæltede tælle. Efterhånden som nu det øvrige lys brænder, krummer denne udvendige stribe ud ad. Høvlspån i lyset betyder dødsfald i familien. Chr. Weiss.
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Jeg har set en lade i Rojen, som 5 mænd hver havde sin del i. Men de havde alle hver sit særskilte stuehus med et lille fløjhus til. Stuehusene lå på den ene side af vejen, og på den anden side, nemlig sønden for, lå denne her lange lade. De blev ved at sætte støtter og stivere til den så længe, at den overalt lignede et stort tusindben. Fordi beboerne i...
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
En Gang ejedes Visborg af en Frue, som havde 12 Sønner, hvoraf de 11 var drabelige Vikinger, men den 12te var så pukkelrygget, at han slet ikke lignede sine øvrige Brødre. Hver Gang Fruen skulde i Barselseng, førtes hun i en med 4 Heste forspændt Vogn til Bafferholm eller Barselholm, hvor hun kunde føde i Ro. Visborg S., Hindsted H. N. P. Olsen,...
Rømø har fået sit Navn, fordi Befolkningen engang skal rømme derfra, siger de gamle. Den har godt begyndt dermed. I Tredserne havde Øen 1500 Indbyggere; nu er der kun 8900 tilbage; de øvrige er udvandrede, dels til Esbjerg, dels til Kjøbenhavn, Flensborg, Hamborg o. a. St. I Rømø Mundart hedder det: Røm kålles Røm, for vi ska engang røm fra'en. Redaktør...
På Sommersted Kirkegård har været en hellig Kilde. Den var lige nord for Kirken. Diget gik uden om Kilden, men da denne var lige så langt ude, som i den Linje den øvrige Del af Diget havde, måtte dette gjøre en Bue uden om Kilden. Den blev vanhelliget, da en Mand vaskede sit skabede Helmis i den. Sommersted S., Haderslev Øster A. (Rodding).
Stubberup Kirke skulde have været bygget på Degnens Lod i Martofie, men det blev revet ned om Natten......De bandt så to Stude sammen og lod dem gå. Så lå de næste Morgen, hvor nu Kirken er bygget. Derfor blev den først kaldet Studerup. Grundstenene på Degnelodden lå der til efter Udskiftningen, da de blev taget op og anvendte i et Stengjærde. De øvrige...
da.etk.DSnr_03_0_00467
Mens min Gård, Matr. Nr. 12, lå inde i True By, da fandtes der en 6, 7 Fag Hus, der var meget større end de andre Bygninger, og det Stykke kaldtes Kirkeladen. De øvrige Bygninger var meget lave, og det hele blev brudt ned 1848. Der findes endnu et Par Egesøjler i Spiralform indsatte i et Udhus i en meget gammel Gård i Byen, og de er utvivlsomt komne fra...
En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt på Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en Aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar råbe: »Suu!« og så kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige Jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. Anna Larsen, Menstrup.
Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
Ved den kgl. Lerskov plantage ligger et vand, som kaldes Klarvand. Det vand har ikke altid været der, det er nemlig opfyldt med en mængde omstyrtede træer, og der må i gamle dage have været en stor skov. Per Jensen fra Øster-Løgum var en gang der ude, og da så han med ét en kæmpestor mand rejse sig, han havde hægter i klæderne i stedet for knapper og så...
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Da den sorte død grasserede i Jylland, blev i Roum sogn kun ét menneske tilbage. Han ventede døden ligesom alle de øvrige, hvorfor han kastede sig en grav på kirkegården, ved hvilken han vilde lægge sig, når sygdommen angreb ham, håbende af et efterlevende menneske en gang at blive styrtet i graven. Imidlertid fik han ikke den gang graven nødig, ti han...
Der har været så stor skov osten for Tarup by og ind efter Eldrup, at folkene i min faders gård kunde stå hjemme ved gården og kalde på skovkarlene, der arbejdede der ude, når de skulde hjem at spise. Et par mænd i Gjesing kjøbte skoven, og de skovede nu træerne og ryddede det hele, så nær som en plet, der står der endnu, den regnede de ikke for noget,...
