Der er et Hul i Folkestuen på Gammel-Vrå. Når de kom mer derhen med Lys, så blæser det ud. Der var Fjæl i Gulvet der, men det øvrige var Stengulv. Brændskov. Ajstrup S., Kjær H.
A var en gang i en mands have at stjæle æbler. Hvi a kommer op i abilden og plukker i et blårgarnsforklæde, som a havde forved mig at plukke i, så kommer manden efter mig, og a må ned af abilden. Hvi han så får at se, hvor mange a havde, sa siger han: Ja, når a gav ham nu de halve af de æbler, a havde, og så et halvt æble over, så måtte a gå med de...
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Agernæs har i gammel Tid været en stor By på omtr. 20 Gårde. Nu er der kun 3. Det øvrige er taget ind under Grevskabet. Kun den ene er selvstændig, de to andre er Fæstegårde. Af Tienden, der svares, kan der dog kun sees at have været 10 eller 11. En anden By. Gamby, er helt forsvunden. C. M. Carstensen. Min Fader har sagt, at der var 24 Gårde. Krogsbolle...
Der sidder en Sten i Vestre-Enden af Skjærum Kirkemur, som springer noget frem foran den øvrige Mur. Der fortælles, at Bygmesteren af Kirken var så høj, at han kunde stå på Jorden og lægge den Sten op på sin Plads. Den blev da lagt lidt frem for at vise hans Højde. Lærer L. V. Rømer, Skjærum. Skjærum S., Horns H.
Går man en Morgenstund i tæt Tåge langs en Eng, og ens Navn bliver råbt, kaldende der ude fra, må man ej svare; gjør man det, bliver man tumbet alle sine Dage. I Ringsted-Egnen går et Sagn om en Pige, der således svarede, da hendes Navn en Gang blev råbt gjennem Engtågen, og hun blev så ustyrlig, at hun måtte tilbringe hele sit øvrige Liv i en Dårekiste....
I stenbroen i gården ved Aggersbøl lå en sten med et rundt hul i, som hævede sig over den øvrige stenpikning. Når den blev taget bort, kunde man ikke være på gården for spøgeri. Ejeren, Ingvardsen, vilde ikke have den flyt, men eftermanden, Hostrup, har nok skaffet den bort, for han brød sig ikke noget om det gamle. jens sørensen, ø.-snede.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
