De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
Spaniolerne, der var her i landet, kunde springe op på et hølæs, når det kom kjørende, tage fat i stangen og snurre sig om oven over den, og så stå på hovederne der på bagenden af stangen. H. Chr. Hansen, Handest.
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
Det var i julens tid, at smeden her i byen og en anden mand og kone gik til julebesøg hos en mand i Onsild sogn, der boede i Sparrehusene. Klokken blev henved 12, inden de kom derfra, men der var sne, og det var dejligt månelys, så de kunde let se vejen. Manden boede ude på marken, og stien fra hans hus gik forbi en mose, der kaldes Bændsø, og ved den...
I Mariagers kirke lå en biskop, som var balsameret, hans navn fortælles at være Styge Krumpen. Låget på kisten kunde ikke ligge, det sparkede han af, og derfor stod det altid ved siden af på gulvet. Når de følte på hagen af ham, kunde de tydelig mærke, skjæget var groet, efter at han var død. Kisten stod i et ligkapel for sig selv, og klokkeren, som...
Der er en bakke ovre i Karlby, omtrent tæt ved søen, der kaldes Kirkebakken. Der har ligget en kirke, og man har fundet menneskeben. Der har været én kirke til i sognet, den har ligget på en lille bakke syd for landevejen, omtrent lige overfor, hvor runestenen står. Den kaldes Øde kirke, og den sten har siddet i sokkelen. Det øvrige af kirken blev ført...
Indtil pladsen blev sløjfet, hvor Handest kirke havde stået, kaldtes den Hajst 00 kjærk. På den plads er én bleven henrettet, som lagde sin kjæreste øde. Der blev i kirkegrunden ved rydningen fundet en stor blyklump. h. chr. hansen, handest.
Fra det nederste af munkegangen skal Glenstrup kirketårn have haft samme højde op ad, som derfra og ned til jorden. h. chr. hansen, handest.
Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
En gammel snedker, Korner, i Korbeg går med et himmelbrev i lommen, der en gang er falden ned på hans ene ben, og der har hængt sig fast. Han tror, at ingen kan skyde ham, ej heller kan lynild ramme ham. Men det slog ned i hans hus forleden år. Han er født i en sejers skjorte, som han går med i en pose på hans bryst. (Sml. nr. 194) H. Chr. Hansen, Handest,
I Lang so ved Tjele er der noget, der råber om efteråret. Det er en vis nat, og det giver et skrig for hver, der skal drukne. Der stanges meget på soen om vinteren, og det sker jo, at nogle drukner. H. Chr. Hansen, Handest.
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
