Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
