468 datasets found
Danish Keywords: øre Place of Narration: Glamsbjærg Mølle
Der var en mand, der kom et steds ind. Så sidder den mand, han kom ind til, og lægger et stykke papir sammen. Så tager den fremmede mand en saks, der lå på bordet, lige idet den anden var vendt sig om efter et og andet, og klipper et lille hjørne af papiret. I det samme kommer manden i huset igjen, og så siger han: »Der gjorde du dog en ulykke, der...
da.etk.DS_06_0_01316
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
da.etk.DSnr_05_0_00940
En Karl, der hed Hans, tjente på Sandholt, og han havde en Kjæreste, der tjente på en Gård i Nærheden og ellers stammede fra Lyø. En Aften vilde hun gå ud og møde sin Kjæreste, og da kom hun også imod en Person, som hun antog var ham, og hun hilste og sagde Godaften. Så rakte han sin Hånd ud og vilde hilse på hende, men hun gav Agt på, at den var...
En Mand var i Kirke, og så kunde han mærke, det var ikke rigtig fat hjemme. Han rejste sig da og gik hjem. Da han kom der, så han, at Børnene havde fået fat i en Bog og sad og læste i, og hele Huset var fuldt af Mider og Insekter, og de var færdig at stikke både Kone og Born ihjel. Han tog da et Fad, som stod oppe på en Hylde, med nogle Ærter i og...
da.etk.DSnr_06_0_00104
Når et Menneske døer, skal det vise sig ved Bopælen og gå igjen et Døgns Tid før eller også samme Døgn. (Kjong S., Båg H.) Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
da.etk.DSnr_05_0_01195
En lille Fjerdingvej fra Ærholm oppe i Marken der var bygget et lille Kapel, eller hvad vi skal kalde det, der kaldtes Trøstesløs Kirke. Det var Murværk, og så var der et Spir oveni af Træ. Det blev så brækket ned, men da det var gjort, så var der en Tummel og et Spektakel, så de kunde ikke være på Gården. Det tarsk i Laden, og det skar Hakkelse, og...
da.etk.DSnr_03_0_00400
Nå, så var det en Nat, vi lå nede i Møllen, da var det, ligesom det smed en Kasse Søm ind på Gulvet, og det gav sådan et sært Rammel. Min Fader og Moder var så oppe, for de blev jo forskrækkede, og de prøvede at lade Ildklemmen og Ildskovl falde for at lyde til, om det ikke var det, men aldrig noget havde den Lyd. Inde i den Stue, hvor det Klimmer det...
da.etk.DSnr_02_H_00318
Vi havde altid Fjæl her i Møllen, min Fader havde dem liggende på Hanebåndene i Stuehuset. En Nat gav det Rammel på Loftet, og så troede de, Fjælene var faldne ned. De tænder Lys og ser efter, men der var ingen Ting. Dagen efter kom en Mand, der boede oppe i Knoldshøj, og vilde låne en Fjæl til en Ligkiste. Se, det var da et Varsel, vi havde hørt. Peder...
Det første, der blev begravet i Kjøng Kirke, var et Lam, og det blev Kirkelammet der. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
da.etk.DSnr_02_H_00005
På Ferriislevgård, en syv Fjerdingvej fra Nyborg, boede en Mand, der hed Salomon, og Konen hed Ingeborg. Det spøgede ikke så lidt på Gården og ude i Marken. En Morgen var Ingeborg gået ud at malke, og det var mørkt, så hun kunde ikke skjelne de enkelte Kreaturer. Da viser det sig, at hun er kommen til at sidde og malke et Føl i Steden for en Ko. Da hun...
da.etk.DSnr_02_C_00072
Nisserne kommer igjen i 1900, og Spøgelser skal rase mest i de Hundredår, der har ulige Årstal. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
da.etk.DSnr_02_B_00102
En mand, der skal have boet i Bregnemose i Verninge, lå en aften i sengen og kunde mærke, at der var nogen i hans skov, der vilde stjæle. Men han bliver liggende og giver tyven ro, indtil han har fået en esk på nakken. Så brugte han sine kunster, så den anden kunde ikke gå af stedet eller smide træet. »Lad ham kuns stå med det en lidt«, siger han så, og...
da.etk.DS_06_0_01108
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421