Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
En Gårdmand, der boede vesten for Præstegården her i Alslev, havde også Mark her til øster for vor Ejendom, og om ham fortælles, at han havde flyt et Skjel imellem hans Mark og Naboens, og siden han var død, gik han med en Spade på hans Ryg og i en Skindtrøje. Folk var rædde for at møde ham, og vi Born var rædde for at komme forbi den Gårds Port om...
En Præst og hans Søn trættedes om, hvor vidt en kunde lade sig se, når en var død; Faderen sagde ja, men Sønnen sagde nej. Efter at Sønnen så var bleven Præst i Stedet, og Faderen var død, sad han en Aften i hans Studerekammer, og da kom hans Fader ind til ham. Men han forsvandt strags efter. [Alslev S., Skads H.]? Ane Marie Lavrsdatter, Alslev.
da.etk.DSnr_05_0_00365
Min Bedstefader var ellers fra Knasthøje og havde været ovre i Råborg Hus i Strandby. Da han nu gik og vilde hjem om Aftenen, kom han forbi det gamle Tinghus tæt ved Tam Høje, hvor Tingel havde været sat i gamle Dage. Der var endnu Ruiner af Huset, og inde i dem var en Stenbænk og et gammelt langt Egebord. Der gik han så ind i Morket og vilde spise hans...
Der boede en Mand henne ved noget, de kalder Tamhyww (Tam Hoje), de kaldte ham æ Kok, og hans Kone hed Birte. De kom i Tanker om at forgive deres Aftægtskone, og hun blev jo begravet som andre Mennesker. Så kom der en ridende forbi Kirken en Aften, og da råbte der en Stemme til ham: te Døden var kommen, men Tiden var ikke kommen, og det var jo...
Vor gamle Præst, Hr. Abraham Jessen, gik igjen efter hans Død, og han gik i syv År hver eneste Aften. Vi boede her tæt ved Kirken, og Kirkeejeren gjorde den Gang Kirken ren. En Gang, der så skulde gjøres rent, løb vi små Piger i Nabolaget og vilde se til det, og vi rendte ud og ind af Kirkedøren og legte. Det var jo ved højlys Dag. Da a kommer så...
Her oppe på Hvisselbjærg siger de, at der er en Jomfru indmuret og bleven nedkast i et Rum, hvor der ligger en stor Dynge Sand. Hun er jo bleven nedmanet, og så er hun oppe hvert tredje År for at måle det Sand om. Hun har et lille Bæger i Hånden at måle det med, men hun må ikke måle mere end et Bæger Sand hver Gang, hun er oppe, og når hun så endelig på...
En Herremand på Hvisselbjærg plejede Omgang med tre Søstre, men da det blev opdaget, blev de dømt alle fire til at miste Livet, for det de havde gjort sig skyldige i Synd mod Helligånden, og så blev de henrettede ude på Korshøj øst for Alslev Kirke. Alslev S., Skads H. Lærer Lovrup, Alslev.
Ea sjælden gang kan her på egnen sees et st. Hans blus. Det er dog mest oster på, vi seer det. Jeg har fået indtrykket af, at det er en gammel skik, der så godt som helt er gået af brug her. Lærer Lovrup, Alslev.
Der var kommet tre fremmede Handelsmænd her til Alslev. Folk vil sige de var fra Holland og vilde da have Losi om Natten. Men Manden, de kom til, han sagde, at han kunde ikke have dem, for Sagen var, at han formærkede, at de havde mange Penge med dem, og disse havde han fået Lyst til, derfor vilde han have en Mand i Toftnæs til at være sig behjælpelig...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
