Breddojs syd for Navtrup er et gammelt Tingsted. Sevel S., Ginding H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
I en af de Småhøje på Navlrup Mark, der kaldes Skalleliojc, er der opgravet nogle Ben af en Kjæmpe. Navtrup S., Harre H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
En anden Gang skulde Niels Abildgårds Søn i Kongekjøren, og han skulde møde ved Sallingsund om Aftenen. I det han kjørte ud af Gården og skulde til at dreje ind på Sognevejen, der går lige forbi, sagde den gamle Mand: »Hold, giv dig Stunder.« Men han kjørte alligevel med det samme. Så tog Øgene Magten med ham, og han kunde lige blot holde dem i Vejen....
Min Bedstefader Niels Abildgård fra Navtrup gik en Aften på Navtrup Vej tillige med en anden Mand. Som de går allerbedst, siger Niels til den anden: »Kom her hen!« Han svarede: »Æ Vej er god nok,« og blev ved at gå, men Niels Abildgård gik af Vejen. Så kjører der en Vogn på Manden, men han tykte, det var en Hvirvelvind. Han går igjen og får nok et Skump....
Der er en Høj, som hedder Renshøj norden for Grove. En Tørvekarl lå og hvilte sig ved Højen, og da skulde Dværgene netop til Bryllup i Grove. Så hører Karlen én af dem råbe: »A vil ikke have Skrillifasses gamle Hat på.« »Da lad mig få den,« siger Karlen, og så lige med ét kunde han se dem alle sammen, for Hatten var på hans Hoved med det samme. Så...
En Mand i Glynge går og plover på hans Mark. Da ligger der en Rage, der er i Stykker, på den store Høj. Han ser på den og stander den .... der står en Meldmad. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
Jens Langkniv boede i Hvistelstov høj vest for Navtrup kirke. Der gik en vej fra sundet til Navtrup og derfra videre østerpå, og så plyndrede han dem, der færdedes ad vejen. Han havde tråde over vejen og en klokke inde i højen, der ringede. Han og hans medhjælpere gik ind og stjal her oppe i Navtrup. Han var så stærk, at han kunde lette et sparretræ, der...
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....