En mand i Gjellerup kjorte en aften om ved en høj i sognet, hvor der siges at færdes alskens pak. Da horte han, at der fra højen kom en rost, som sagde: "Når du kommer hjem, da hils Bilser fra Bulser, at Balser er dod." Manden blev naturligvis hed om ørene og skyndte sig hjem, og da han var kommen ind i stuen, sagde han det samme til sine folk. "Hvad, er...
Mogens's og Kristians døtre i Tise skulde en gang kjøre til Trandum kirke, hvor der boede en klog pige, som de skulde søge råd hos. Den ene af pigerne boede i Nørre-Tise, og den anden i Sønder-Tise, og så vilde den ene jo kjøre om ad den anden og tage hende med. Det var om uatten klokken 2 og månelyst, og der var et tyndt lag sne på jorden. Som de nu...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Niels Kristensen, der almindelig kaldes Niels Josef, er født den 3. juli 1813 i Lovens. Josef er for resten et stamnavn, da faderen hed Kristen Josef og var fra Lille-øre på Harboøre. Han har først været bosat i Morum, som var konens hjem, i et fæstested til Lerkenfeldt. Det var et dejligt sted, men da han havde mest lyst til at bruge fjorden, kjøbte han...
Der var en mand i Stejlund i ølgod, der hed Jens Kristian Svend og han var noget slem til at drikke. Præsten vilde have ham til at klippe sig, og så gik han og pralede af, at han kunde knibe præsten i ørerne og få ham til at sige slipørc. Han drev også flere spilopper med pastor Læssøe. Sådan var han en gang^ved at stille sig from an ved at få præsten i...
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: Vil du have et glas vin. Ja tak. Hvys, vær stille, at madammen...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
Hr. Christian Sommerfeldt var præst i Farup og Asferg, før han kom til Skamby. En af hans jomfruer døde af smitsom syge, og så måtte ingen komme i flere måneder i den stue, hvor liget havde stået, og dørene blev tillåsede. Da stuen så endelig skulde åbnes, blev en dør lukt op ved hver sin side. og pæsten løb igjennem i fuld galop, så den grå kjortel fløj...
Præster har jo tit været hårde ved degnene. En præst på Hannæs sagde nok så flot: Degnen er skam præstens dreng. Men præsten i Sønderkå må have haft et fint øre og ikke været meget ømtfolende, ti da han en gang havde præket i Harring, hvor kirkesangeren nok ikke var så særdeles dygtig, skildrede præsten hans sang således: En gryntende, snøvlende...
En gammel degn i Tisse gik oppe på kirkegården øg tog ovret af gravene og kjørte det hjem i hans mødding om natten. Folkene havde pik til ham, foi det han var så hård ved børnene, og de mælder det til præsten. Han tvinger så degnen til at kjøre jorden op igjen. Det gjorde han også en nat. Jeg mente skam ikke, det betod noget, sagde han. Han tog af en...
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
I koleratiden drev to lig i land her, og de blev begravet i klitterne, den ene i Tjærbakgjæv, den anden oppe ved Klitmøller. Han var en høj, svær mand, og de puttede ham ned i en lysekasse; men da han ikke godt kunde være der, brækkede de benene af ham. Han er begravet ved Trojborg, en stor bakke sydvest for Klitmøller. Den anden ved Tjærbakke lå på...
En mand havde en kone, der var noget vanskelig. En gang kom hun i tanker om at lægge sig til sengs og vilde ikke op. Ja, når du vil ikke op, bitte mo'r, så skal a hen om råd for dig. Ja så mænd, det kan du så. A kan så mænd lige så godt få et råd ved apothekeren som ved doktoren. Så går han jo. Hr. apotheker. kan han ikke give mig et godt råd...
Hjemme på Barkholdt i Bindslev var vi meget tidlig på færde st. stefansmorgen, ti rundt om i egnen var det ungkarlenes morskab at spærre stald- og karlekammerdør ved at kaste møddingen op foran. Man måtte derfor være på sin post, ti det var ikke noget fornøjeligt helligdagsarbejde at flytte en hel mødding for at komme ind (ud) til kreaturerne. Men det...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
I Givskud boede en Degn, der kuns havde én Arm. Ved 1820 blev hans Kone forhegset, så hun stadig måtte synge. Æ Sillesthoved blev hentet, og han var strags klar over, hvordan det var fat. Der var set på hende med onde Øjne. »Hvem har det da været?« sagde Degnen, der hed Nielsen. »Ja, vil du gjærne vide det, kan du også få det at se,« siger æ...
