Et gammelt Sagn fortæller, at når et Dødsfald skulde indtræffe på Søndervang i Stadil, kunde man forud ved Midnatstid se den søndre Port flyve op, og en Ligvogn med sorte Heste for kom da kj ørende der ind igjennem. Når den en kort Tid havde holdt stille i Gården, kjørte den igjen ud af den nordre Port ad Kirken til. Maren Bonde?
Da min Moder var en mindre Tøs, skulde hun ned til Vordingborg til hendes Moster og Morbroder. Det var en lang Vej, og hendes Forældre var kj ørende derned med hende. Der var hun så et halvt År og lærte at sy. De havde to Døtre, som ikke var gift, og de var spået af en gammel Kone, at de skulde dø tidlig. Så var der en So, der gik og spøgede i deres...
Schandorf på Hammershus ved Ske og Buskkromanden, havde lovet hinanden, at den længst levende skulde skjænke den afdøde, når han kom for at sige Farvel efter Døden. Så en Dag kommer Kromanden kj ørende for Døren med et Spand hvide Heste. Schandorf skjænker et Glas Vin og går ud til ham, men samme Dag var Kromanden død hjemme. Jørgen Hansen.
I gamle Dage boede en Nissefamilie i Mærskgård på Harboøre. Konen der i Gården spurgte en Dag Nissekonen, hvad hun bestilte der. Hun svarede: »A spinder Tråd af Guld til Klæder til mine Børn, og her vil a forære dig et Nøgle Garn, som du kan bruge til Trendegarn alle dine Dage og til al Slags Tøj, du vil væve. Men så må du ikke se dig tilbage, når du nu...
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
Den gamle kone her i byen var jo en priviligeret heks. Hun hed Stine og tog livet af de første par børn, Søren bekom. En gang de var ved at bage, tog pigen ildklemmen og tog ved den tusse og så ind i ovnen med den. De vilde nu et bitte korn ind og se, hvordant det havde sig med den gamle, og da stod hun med håret om ørene og var ved at trække i klæderne....
I Hesselager boede i gamle dage en heks, som blev hentet til en mand i Bød^øre, en by der i sognet, tit fordrive hun rot ter. Så drev hun alle rotterne foran sig ud af går hm. idet hu i kvistede efter dem med Sit forklæde og det Var heu les agt at drive dem ind til naboen. Meu da hun mødte denue på gaden, og han kunde se, det var hendes mening, at han...
Tvende bønder kom en aften kjørende fra Frederiksborg, da de i Grib skov pludselig så et æsel med hængende øren løbe ved siden af vognen. Den ene af dem, der var en forvoven karl, sagde til den anden: »Stop lidt, der går et af ladegårdens æsler, lad os tage det hjem med.« Han sprang af og vilde tage det, men hver gang han greb efter det, forsvandt det....
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
En mand i G/æstelev gjorde træsko, og så var det en dag, han var gået til Lyndelse med træ, at det blev silde om aftenen, inden han kom igjen. Hans hustru gik ud for at møde ham. Da skete det. at som hun gik igjennem skoven, som kaldes Mørkebøge, og stod og lyttede ved en stor bøg efter manden, kom der noget gående hen imod hende, der lignede et...
En gammel mand i Fragtrup kjørte en gang, da han var karl, for præsten i Lovns, og det var om natten. Ligesom de kjører, så begynder hestene at spidse ører. " Så spørger præsten om, hvad det er, hestene snøfter efter. A, det var ingen ting. De kjører op ad en lang dal, der kaldes Langrisdal, mellem Gjedsted og Alstrup, og Mogens var al tid bange op ad...
A tjente som kusk på Hostrup, og så skulde a en aftenstund ride over med et brev til Lem præstegård. A havde to hunde med mig. Da a kommer på Hostrup markskjel, gjør hunden sig så voldelig til, og hesten begynder at spidse ører. Med ét sætter den af med mig ned ad nogle bakker, og a kunde ikke mere råde med den end ingen ting. Omsider fik a den i vejen...
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
Der gik en gjenganger tæt ved Vormstrup skjel, og de troede, han havde gået der fra udbytningen af, for det han havde for megen jord. Der var mange mennesker, der hørte ham råbe, og når vejfarende kom ad den gamle landevej, der gik ad Vedhoved og til Hagebro, kunde de også høre ham. Min fader vilde ikke tro det, men en aften hørte han det med hans egne...
I Flovlev by i Hvidbjærg sogn boede en mand, der hed Peder Astrup, han blev kjed af livet og hængte sig. Folk foitalte, at han gik igjen fra sit hus, der lå lige ved landevejen, og op til kirken. Da hændte det en aften, da posten, der kjørte fra Odby til Hurup, kjørte hjem til Odby, at han kom på landevejen forbi Peder Astrups hus, og hestene standsede...
Gamle Knud Mejlhede kom fra Odsgærd og vilde hjem Ligesom han vrider fra vejen og går op ad hans egne agre, ser han, der kommer én ridende på vejen til Odsgåid. Han bliver stående og vil se, hvad det er for én, da det var en underlig tid, og det var så klart månelyst vejr, snart som om hjemlys dag. Han kunde se en tid, før han kom til ham, at karlen...
For henved 30 år siden gik to karle fra Væggerløse hjem til Højet; men da de kom omtrent til Ligbro, standsede de begge to lige på én gang og kunde ikke på nogen måde komme frem. "Va æ de?" sagde den ene. "Jæ ka'nne komme fræm," svarede den anden. Den første anspændte alle sine kræfter, mens han sagde: "Nå ska D. gale i ed," men han kunde ikke komme...
En karl fra Frørup, som en aften gik hen ad en vej, hørte pludselig en knurren nede fra grøften som af en kat, der havde fået killinger. Han gik tæt hen til stedet og følte sig for, "for", sagde han al tid, "når jeg mærker sådant noget, vil jeg vide besked ;" men der var ingen ting at opdage, og lyden holdt nu inde. Han gik da videre hen ad vejen, men...
Skatten i Dagbjsrg das . . De kom til en kjedel med to ører, og derpå lå en lille hund. Så trak den ene af sin frakke og lagde den på. Derefter løftede de kjedelen. I det samme kom en kok trækkende med en svensk harve. De holdt godt fast. Den ene kom til at se op, og så siger han: "A se, nu brænder hele Dagbjærg by!" Da sank kjedelen, men de holdt så...
