En mand i G/æstelev gjorde træsko, og så var det en dag, han var gået til Lyndelse med træ, at det blev silde om aftenen, inden han kom igjen. Hans hustru gik ud for at møde ham. Da skete det. at som hun gik igjennem skoven, som kaldes Mørkebøge, og stod og lyttede ved en stor bøg efter manden, kom der noget gående hen imod hende, der lignede et...
En gammel mand i Fragtrup kjørte en gang, da han var karl, for præsten i Lovns, og det var om natten. Ligesom de kjører, så begynder hestene at spidse ører. " Så spørger præsten om, hvad det er, hestene snøfter efter. A, det var ingen ting. De kjører op ad en lang dal, der kaldes Langrisdal, mellem Gjedsted og Alstrup, og Mogens var al tid bange op ad...
A tjente som kusk på Hostrup, og så skulde a en aftenstund ride over med et brev til Lem præstegård. A havde to hunde med mig. Da a kommer på Hostrup markskjel, gjør hunden sig så voldelig til, og hesten begynder at spidse ører. Med ét sætter den af med mig ned ad nogle bakker, og a kunde ikke mere råde med den end ingen ting. Omsider fik a den i vejen...
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
Der gik en gjenganger tæt ved Vormstrup skjel, og de troede, han havde gået der fra udbytningen af, for det han havde for megen jord. Der var mange mennesker, der hørte ham råbe, og når vejfarende kom ad den gamle landevej, der gik ad Vedhoved og til Hagebro, kunde de også høre ham. Min fader vilde ikke tro det, men en aften hørte han det med hans egne...
I Flovlev by i Hvidbjærg sogn boede en mand, der hed Peder Astrup, han blev kjed af livet og hængte sig. Folk foitalte, at han gik igjen fra sit hus, der lå lige ved landevejen, og op til kirken. Da hændte det en aften, da posten, der kjørte fra Odby til Hurup, kjørte hjem til Odby, at han kom på landevejen forbi Peder Astrups hus, og hestene standsede...
Gamle Knud Mejlhede kom fra Odsgærd og vilde hjem Ligesom han vrider fra vejen og går op ad hans egne agre, ser han, der kommer én ridende på vejen til Odsgåid. Han bliver stående og vil se, hvad det er for én, da det var en underlig tid, og det var så klart månelyst vejr, snart som om hjemlys dag. Han kunde se en tid, før han kom til ham, at karlen...
For henved 30 år siden gik to karle fra Væggerløse hjem til Højet; men da de kom omtrent til Ligbro, standsede de begge to lige på én gang og kunde ikke på nogen måde komme frem. "Va æ de?" sagde den ene. "Jæ ka'nne komme fræm," svarede den anden. Den første anspændte alle sine kræfter, mens han sagde: "Nå ska D. gale i ed," men han kunde ikke komme...
En karl fra Frørup, som en aften gik hen ad en vej, hørte pludselig en knurren nede fra grøften som af en kat, der havde fået killinger. Han gik tæt hen til stedet og følte sig for, "for", sagde han al tid, "når jeg mærker sådant noget, vil jeg vide besked ;" men der var ingen ting at opdage, og lyden holdt nu inde. Han gik da videre hen ad vejen, men...
Skatten i Dagbjsrg das . . De kom til en kjedel med to ører, og derpå lå en lille hund. Så trak den ene af sin frakke og lagde den på. Derefter løftede de kjedelen. I det samme kom en kok trækkende med en svensk harve. De holdt godt fast. Den ene kom til at se op, og så siger han: "A se, nu brænder hele Dagbjærg by!" Da sank kjedelen, men de holdt så...
De maler af Stoholm å i Jordbro mølle. Omtrent midt vejs mellem den og Gammelstrup ligger Skaverodde, og dér er et høl i åen, og lige ved det i bakkeskrænten sad en kjedel med penge. En havde drømt om, at den var der, og han fik én til at hjælpe sig at tage den. De lagde op med hinanden ikke at snakke og holdt dem godt nok, så de kom til kjedelen. Som de...
En halv fjerdingvej fra Selling ved Hadsten å og lige osten for Hadsten station, er der et høl, som kaldes Kjedelhvilet. Der blev en kjedel sat ned, den gang Svenskerne var her i landet, og den var der en skat i. Senere blev der prøvet på at tage den op, og der var 16 heste spændte for brandhager, som de kastede i kjedelen, og de rykkede også det ene øre...
Der er en ruin af en gammel herregård ude i Balling enge, der kaldes Holmgårds slot. En kan se voldgravene og cn del af voldene endnu. Der skal også sidde en kjedelfuld penge her. To karle gav dem til at grave efter dem en aften, men de måtte ikke snakke, destånd de tog den op. De kom godt nok til den. De lå oven på brinken og rakte ned og fik hver i et...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
I mosen omkring Rødkilde på Love engvang har der al tid været så meget fantaseri. Næsten alle, som har passeret der om natten, er bleven vildfarende. Et par gamle folk, mand og kone, havde været på besøg og skulde nu gå hjem over mosen. Det var temmelig mørkt, og derfor havde de lygte med. I førstningen på agerjorden gik det meget godt, men så snart de...
da.etk.DS_02_J_00035
En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
Holger Danske var en gang inde i en kro og havde bundet sin hest udenfor. Men lidt efter kom hans fjende, og da han så den velbekjendte hest, skar han ørene af den. Derpå gik han ind til Holger Danske og sagde til ham: «Det er da skrækkeligt, så stærk en storm det er, den har endogså blæst ørene af din hest.» «Det var da underligt,> sagde Holger...
Ørentvisten er så skarns til at søge efter folks øren. Den kravler så ind i hovedet, hvor den bygger sit bo og yngler helt forskrækkeligt. Så bliver mennesket tåbeligt- A. E. Jakobsen.
Knarkvognen flyver i nordost om natten. To kompener fra Ullits gik en aften silde fra Ojedsted, og da kom Knarkvognen. Så siger den ene : «Vend om og sk .. i navet!» for det knarkede jo så stærkt. Men så slog det ned om ørene af dem. De var nær ved at have sat livet til. Det var ude i kjæret, det kom, og blev så ved at forfølge dem ind til byen, og jo...
Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da ban var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre bestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme fog hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og...
