På en eng i nærheden af Nedergård, Ty, er der en grummme stor vildkjelde, og der står en kjedel fuld af penge. Enkelte har endog påstået i klart vejr at kunne se øret af kjedelen. Nogle mænd vilde bjærge kjedelen i land og fik ørerne over vandfladen, men så udbrød en: "Nu skal du Fajen ta mæ bii." OSY. c. jensen.
Når man hører hunden på Brcjiiholt tude ved midnat, skal man gå ud og se mellem dens øren, man kan da se, hvad der skal ske. Det tror alle folkene på gården, og en nat, den tudede, gik én af karlene, Per Suukjær, ud. Han så da mellem hundens øren flyttelæs komme fra gården. Siden den tid har han stadig gået og ventet på, at vi skal flytte. Stud. theol....
Vi har tit set en gloende rød lue over Østergård, og når a kom fra tnine gamle forældre i Tise og så det, vidste a ikke andet, end det var virkelig ild; a kom jo sildig om aftenen, men når a så kom nær til, var der jo ikke noget. Det var mange år for det brændte. A har også set lue over Breum præstegård i flere år for den brændte. En bitte dreng, der...
De var ved at grave efter penge i Dagbjærg Dås. Bjærgmanden fik en høne og en kok spændt for en bitte vogn, og så kjørte han runden om folkene, for han vilde have dem til at sige: Se! Men de holdt stand. De sagde siden, at der var sådan stank ved kjoretøjet. Så fik han det til at se ud, som Dagbjærg brændte. Da råbte den ene: "Nej se, nu brænder...
Det var henne i Hjerk, der var nogle folk, der kom i tanker om, at deres barn var blevet forbyttet, hvad man kalder en skyvvting. Så gik de hen til en klog én og spurgte, om han kunde kjende dem råd til det. ~ Hun sagde, at de skulde slagte deres gris og lægge på bordet med ører og al ting og så lade ham være ene inde ved den. Som han nu sad der,...
En mand her fra byen havde været i Randers. Om aftenen silde, da han kjørte hjem og kom forbi Lindbjærg bakke, så kom der en bitte dreng, eller hvad det var for én, og siger, om han ikke vilde hilse Bet, te Bjåt var død. Han blev jo noget hed om ørene ved at høre den rost og kjørte videre. Han kom altså hjem, men sagde ingen ting om det, inden de var i...
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
da.etk.JAT_06_0_01209
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
Provst Cilius i Smårup sagde i en præken: "Herre, du gav mig lam, men hvordan var de? nogle var hvide og sorte, røde og rage karnaljer". I en bøn for regn sagde han: "Herre, du gav os regn, men det faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret". Til en, han var henne at...
Der var en lærer i Gudum, som hed Bærteisen, han var så slem til at slå. Der var især én dreng, han var så forfærdelig til at rykke i håret. Så klippede han det snært af, så læreren ikke kunde få fat i det. Men nu blev det galt med ørerne. Så smurte drengen dem ind i svinefedt, og nu kunde læreren ikke holde ved dem. Lærer Søe, Gudum.
For mange år tilbage boede i Kragelund en mand, som hed Mads Præst, han kunde fortælle om bjærgmænd, trolde og spøgeri, så at han selv blev så bange, at han om aftenen ikke turde gå udenfor hans egen dør. En dag var han gået hen til en mand, som boede ude på en stor hede, og da denne mand ikke var hjemme, og det blev sent på aftenen, inden han kom, måtte...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Det gik ødselt til på Randrup. De havde de fattige koner og husmandskonerne til at plukke gjæssene. Lange-Jens skulde bære dem ind til dem, og så sad de om et kar og plukkede. Så smed han dem ned i karret til dem, te fjer og dun fløj dem om ørerne, det var jo for at have spil af det, og når de var færdige, havde de lige så mange fjer, som da de begyndte....
Rasmus Jensen havde noget Høkerhandel og var nu altid sådan et sleg og venskabeligt Menneske. Han sagde altid: Lille Ven! til Folk, men det var nu et sandt Bæst alligevel. Han kunde stille Bier. De kunde flyve en hel Sværm, og så lige med et faldt de til Jorden. Han kunde også stille løbske Heste, så de stod stille med et og stod og bævrede, men så dut...
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
Imellem Nortvig og Havegård gik der et Skjeldige, og langs med det gik om Natten en hovedløs Hest. En Agersbred fra Diget gik der en Vej imellem begge Gårdene, og ad den kom en Mand fra Bost, som hed Per Thomsen. Han kom fra Kollemorten Marked og kom ind til os om Natten og var så syg, så han måtte blive der. Han fortalte, at der på den Vej var kommen en...
For Blegsot fik jeg det Råd, at vi skulde tage for 10 Øre Safran, og det skulde kommes i en Pægl Brændevin, og så skulde den Flaske graves i Jorden efter Solnedgang. Der skulde det stå i 24 Timer, derefter tages op, og nu skulde jeg af denne Vædske have en Spiseskefuld fastende hver Morgen. Det var min Bedstemoder, der gav mig det Råd, og hun hjalp mig...
