De gamle fortalte, at Herremanden i Refstrup, Mathias Baltser, han kom kj ørende hver Juleaften med fire for, og Ilden strålede ud fra Skoene på dem, ind i Gården, og så vendte det og kjørte lige tilbage igjen. Der er et Væld vesten for Refstrup, der kaldes Kåels Tønde, det rendkoger hele Tiden ud af det. Søren Andersen, Bravlstrup. Gadbjærg S., Tørrild H.
Sydvest for Værum ligger Karrishøj. Den var der en Skat i, og nogle Folk tog dem da for at grave den ud. Så kom de til en Kjedel og fik i Ørene af den, men så fik de i det samme Øje på to Kokke, der kom kj ørende med et Læs Hø nede i Skjærvad, sådan kaldes et lavt Sted eller Eng der neden for. Så gav de nok en Lyd fra dem, nok er det, Kjedelen slap fra...
Min Mands Moder lå på hendes Seng og havde ligget i mange År. Hun boede i Tise Udflyttere. Så var hendes Søn en Dag kj ørende til Havet efter Fisk, og om Aftenen, de sad og spiste Meldmad, så hører de, han kommer kj ørende ind i Gården i skarpt Trav, så det svarede igjen der inde. »Han har nok ingen Fisk fået, da han kommer kj ørende så rask,« siger de....
En Vandringsmand gik en Helligdag ind i et Hus ved Siden af Skoven og forlangte noget at drikke, han var så tørstig. Det fik han, og så spørger han om, hvor Manden var. Han var i Skoven at kjore Brænde. Det kunde han da vel også gjøre en Søgnedag, sagde den fremmede. »Ja, nu kunde han komme af Sted i Dag,« sagde Konen, »de andre Dage skal han arbejde.« ...
En gammel Kone fortæller, at hendes Mand, Anders Tolder, havde set en lille Mand med en rød toppet Lue på springe oppe på Kringhøj, der ligger lidt længere vester på end Bys-Ende, og når Anders lagde Øret til Højen, kunde han høre, det ringlede der nede med Kister Og andet Tøj. Jensine Degn, Nordby.
Niels Sand fra Alstrup havde været i Sundby og holdt ved Åbybro kro at give hans heste brød. Da kom der et gloende hjul trillende hen ad vejen. Siden det kom forbi ham, vilde han hen at se, hvor det blev af, om det vilde til Birkelse eller hvans. Men da kom der noget og tog fat på ham og rykkede ham i hans ører, så vandet dryppede af dem så længe han...
For vorter. Idet man har kastet ærterne i vandet, skal man gå baglænds tilbage og holde for ørene, at man ikke skal høre dem synge (boble i vandet). Jørg. H.
Der blev kast efter penge i Sommerhøj på Lyby mark oster for Lyby kirke. De fandt også en kobberkjedel med penge i. Men da de nu havde fat i ørerne af kjedelen, kom der 4 skader for en karetvogn, og den ene af dem slog en stor vind. Da udbryder den ene af mændene: "Det var en stor s ... af en skade". Så sank skatten. niels Christensen, v.-crønninc.
da.etk.DS_03_0_02290
Ti' bevis for, at der på Tune mark før har været skov, har vi et gammelt sagn, hvori trolden siger: "Pølse med øre og pølse med rumpe og pølse med fire ben! nu er jeg så gammel, så jeg kan huske, at der var ørken skov på Tune hed', og slet hed' på Humble-øre, og nu er der slet hed' på Tune hed' og ørken skov på Humble-øre, og aldrig har jeg set sådan...
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
En gammel fattig mand, der hed Lavst Lensmand, skyldte etatsråden for at være fader til et barn. Det kom ham for øre, og han sendte så bud efter ham. Lavst blev nu helt elendig og gik så til Nysum, der boede på Kvistrap i Gimsing, for at få et godt råd af ham. Han sagde: ?~Du skal sige, at han er jo ikke alene fader, men også gudfader til barnet, da han...
Vi får blæst, når hønsene flyver til vejrs. Lars Nielsen.
Når katten slikker (toer) sig, får vi kjønt vejr. H. P. Larsen, Otterup, L. Fr.
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Finger det for oret, kan man ved at tænke på forskjellige ofte udfinde, hvem der taler, for det holder op at ringe, når man tænker på den rigtige. C. L. Rasmussen.
En mand fra Fjellerup sogn havde en ko, der ved kælvningen skød livet ud. Da han med stor besvær havde fået det sat ind igjen, gjorde koen sig al umage for atter at skyde det ud, og derfor syede han for det med tækketråd af zink. Dette dyrplageri kom politibetjenten for øre, og han fik manden til at slå det plagede dyr ihjel. Nissen, Ramten.
Der gik en gammel stodder her, de kaldte Jens Orvad, han var klædt i ene hoseskafter. Klædningen var nemlig syet sammen af støthoser og gamle hoseskafter. En gang han kom til Blokhus, siger madam Klitgård til ham: Nå, hvordan går det, Jens, med fortjenesten? Det går godt, svarte han, for nu er a bleven jordemoder. Så kan du blive her for...
Min Søn var så ringe af Ringorme. Det var bag ved Øret, han havde dem, og det flød sådan. Så var vi ved Hurup Doktor, men det hjalp ikke. Vi kom så til en klog Mand, Ane Maries Broder, og han læste over det i 3 Torsdag Aftener. Så kom Drengen sig. Bedsted S., Hassing H. Sidsel Marie Kristensen, Bedsted.
Pastor Mejer i Gadbjærg har fortalt et Træk om Søren Sillesthoved. og han vidste bestemt, at det var Sandhed. Der kom en Vogn kj ørende til ham, og i den var der en gal Mand, og der sad en ved hver sin Side af ham og holdt ved ham. Så kom den gale Mand ind til Soren, men han vilde ikke have de andre med derind, de skulde være ene to. Da Manden kom ud...
