Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
Da jeg en gang på en fodrejse kom til Norup, gik i'- ind et sted og vilde bede om noget at drikke. Konen var eanmiel, og hun var just ved at dejne, men det var ikke noget smukt BJB, for næsen dryppede uafladelig ned i dejtruget. Jeg lik nok af det og betakkede mig for at få drikke der. C. Kolstrup, Ravnkilde.
Hjemme ved Sebber fik de formgrod til gilder, Det kom ind på store tinfade og var lavet af rismel og mandler. Sa Idev grodon hældt varm i overkopper og formet, og nar den var kold, blev de hvælede, og grøden sat rundt omkring på store tinfade. Der blev ved anretningen budt omkring, og kagerne overhaddt med in.jud. .Kggoost stod også på fade, disse...
Isterlev hængte oppe i skorstenen og blev røget noget der. Ti havde mange i møllen at smøre værket med. C. Brøgger, Kavnkilde.
En bekjendt lærer i Torum, Rasmussen, der fik understøttelse til at holde kemiske foredrag, havde det ikke meget renligt i huset. Konen brugte f. eks. deres vask til dejtrug. C. Brøgger, Ravnkilde.
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Et hus i Ravnkilde. a. torvehus, b. kølle, c. ovn, d. skorsten, e. arnested, f kjøkkeu, g, h, i. senge, j. bænk, k. bord, l. stue, m. dragkiste, n. forstue, o. vesterstue, p. spisekammer. Hvor kellen nu er, var ovnen forlien, og noget af tørvehuset var grisesti. Skorstenen var, som den nu er. Indgangsdøren var i det nuværende kjøkken lige ind for...
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
En gang kom Peder Kjeldsen i besøg på .... Så skulde de til bords, og han fik til borddame. Nu vilde han jo underholde hende. Ja, a har også været på Deres faders gård, siger han, men det var, inden a blev herremand. Den gang handlede a med stude og heste, og da a så kom til den gård, lå a ved ladefogden om natten. Hver morgen skulde ban op til fruen...
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Der var bispevisitats i Snedsted, og det var nu, før der blev seminarium der. Den gamle degn var kjed af at komme med til gildet, men med skulde han. Da de så kommer til bordet, og han ser, de andre tager deres ske, så tager han også sin, men så er han så uheldig at tabe den ned under bordet. De andre grinte lidt indvendig ad ham. Nu vidste han ikke,...
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst. ...
Pastor Vinge i Smårnp havde mange folk og var selv tidlig oppe om morgenen. En middag skulde tjenestedrengen have studene gjent til bås der inde i stalden, og de vilde ikke ret lystre. Så siger han: Nå, sorte, vil du herom, du skal ikke tro, det går til her som i Guds rige. Det står præsten og hører på. uden at drengen vidste af det. Så træder han frem...
Pastor Petersen i Store-Rørbæk var fra Als, hvor hans fader var smed. Han skoede selv hans heste og var meget praktisk. Så kaldte Per Kjeldsen på Mølgård ham altid Per Smed. En dag pà Hobro marked, præsten stod og snakkede med nogle andre præster, kom Kjeldsen og rakte sin store næve ud. God dag, Per Smed! Tak, Per Nar. Så hummede Kjeldsen sig med...
Provst Cilius skulde over til Ravnkilde at jorde et lig. der var fra Nysum. Så kom præsten først og stod ved kirken. Ligporten var den gang på vestre side, og da ligtoget nu kjorer forbi den søndre side, siger præsten til folk, der stod ved siden af: Ja, børn, den vej den skal vi allesammen. Så sagde Kro-Jørgen: Ja, det er dem fra Xysum. Dertil...
Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Provst Cilius havde, før han kom her. været skibspræst og rejst på Kina og flere steder. En gang, da han kom fra Haverslev kirke, sagde madammen: Nå, hvordan gik det i kirken i dag, lille mand, jeg hører, at Niels Smed sådan hed degnen var syg i dag. Ja, hvordan gik det, jeg brølte, og smeden brølte, og Graver-Hans brølte, og så brølte de...
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: Kom her hen du. Ja, så kom han da. Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage? Ja, han undskyldte...
