Lavst Johansen 1 O baudte på, at han skulde ikke gå efter lygtemanden tiere eller komme i nærheden af ham, for han havde smagt ham. Han så ham ude i noget kjærværk, og så vilde han absolut ud at se, hvad det var, for de snakkede al tid om den lygtemand. Da han kom nu til stedet, så flyttede det sig, og da han trak hans ånde i det samme, så fik han en...
Får og storke og bier skal der blive lidt af, inden Verden forgår. Kvindfolkene skal blive ligesom mandfolkene i klædedragt, og de skal blive helt sorte. Det går jo også i opfyldelse, for alt det sorte er mest i moden nu. Petrine Kristiansen, Mollerup.
da.etk.DS_02_G_00404
Nede ved Vorde er en stor hoj, de kalder Ormshoj. Det år vi gik til præst, da skulde vi konfirmanter al tid op på den og så rende ekap ned ad den, og så sagde vi al tid til hinanden, te vormene kom efter os. Så vilde a have at vide, hvordan det havde sig, at den kaldtes Ormhoj, det spurgte a om, der som a tjente. De svarte, at i gamle dage var der så...
Der er en by i nærheden af Viborg, der kaldes Kirkebæk, det er da til Romlund sogn, og der er et vad, som kaldes Kirkebæks vad. Om natten, når folk er kommen derad, har der græsset en hest ved siden af i nogle vælder. En aften kom der en mand og vilde over, og der var ikke andet end nogle sten at gå over på. Så havde vandet sat sådan op, at han kunde...
Der var en gammel én, der hed Mads Hugger, han huggede bleger (kalk). Han gik derud om morgenen klokken 4, og begyndte at arbejde, og så klokken 8 kom bærerne, der skulde bære blege bort. Der iblandt var hans kone, som kom med fødevarer til ham til hans frokost. En dag, da hun kom, siger han: «Hvad var Kirsten Marie så tidlig efter her i morges? Kirsten...
Der var en kone i nærheden af Harre i Salling, hun havde et barn, som var forbyt. Det var så meget en grimmeste én. Nu havde hun haft den i mange år, og den var ligedan. En sle mme moget beskidt én var det, hun kunde aldrig holde den ren, og al tid vilde den ligge i sengen og svine sig til. Når hun gik ud, rendte den op og tog alt det polse den så, og så...
En mand kjørte og pløjede, og da lægger han sig til hvile ved en høj, hvor han finder en rage, som er i stykker. Så tager han et søm, som han pikker i den og gjør den sådan ved. Dernæst pløjer han videre. Da han kom tilbage igjen til stedet, stod der en meldmad og en dram. Han turde ikke selv tage det, men så giver han øgene det, og så blev de så stærke,...
Der er et stort bjærg osten for Mønsted, de kalder Kobjcerg, og i ældre tid var der nogle, der kunde se, lidt før solens nedgang, nogle små drenge med røde luer på rende der ude. Petrine Kristiansen, Mollerup.
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....