Min fader var kjørende med Per Jakobsen, da de slog glasset i stykker hjemme. »Det véd I pinede ikke af.«..... Konen kom ud i gården og tog imod dem. »Der er mænd gjort skade, siden I tog af sted«, siger hun. »Hvad da?« »Det glas .....« - »Å, er der ikke sket større skade, så kommer vi nok over det.« Da han boede i Onsild, var han så gal på svinene, de...
Der var legestue i den røde smedje i Nibe, som ligger på højre hånd, når man går ud af byen efter Vogslev. Der var også stærkt kortspil, og da der i det samme kommer en fremmed person, spørger de ham, om han var ikke for at komme ind og tage et spil kort med. Dertil var han villig. Så bliver der spektakler i spillet, og de var store. Der bliver søgt om...
Fanden havde givet sig i tjeneste hos en tækkemand, men han skulde ikke have kosten og ikke anden løu end tækkemandens sjæl, dersom han kunde tjene ham til pas i syv år. Fanden hængte i efter bedste evne, men kunde aldrig komme så vidt, at tækkemanden kunde sige, at han var tilfreds med ham. Da det dog var billig hjælp, beholdt han ham lige godt og...
Ritmester Vædersø ved de Randers dragoner kom en juleaften ind til min moder i Randers, og vilde have mig til at komme og hjælpe at sætte nogle gardiner op. Moder gav ham fire æbleskiver og en dram, og de smagte ham godt. »Det bliver de sidste, jeg spiser i dette liv«, sagde han, »for jeg skal ud til GammelJEstrup mølle«. »Det skal jeg også«. »Da kan...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
Mens a var ung, kom a til at tjene præsten i Fjellerup. Der fortaltes af, at der var spøgeri der i gården, men a fornam ikke til noget i længere tid. Da træffer det en dag, at mig og en anden karl skulde til at sætte noget træ i favn, og så flyttede vi hundens fjælehus hen i en krog. Da vi stod der, sagde karlen: "Nu skal du huske det med mig, at vi får...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun...
Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
En kone i Kragelund gik en aften hjem til sine forældre. Da så hun tydelig en mand komme hende i møde. Hun tænkte ved sig selv, at det var hendes broder, men hun kunde dog ikke andet end undre sig over, at han vilde gjemme sig ved en busk for at forskrække hende; ti bag busken så hun tydelig, at skikkelsen forsvandt. "Ja, nu gjør det ikke noget, da jeg...
Min moder var omme fra en by, som hedder Varnæs, og der fra fortalte hun følgende sagn. I min bedstemoders oldemoders tid havde de flere aftener i træk hen på efteråret seet en mand i en mørkegrå kjole vandre frem og tilbage foran Syvman dsskov en, ligesom han manglede noget. Netop lige ved var en løkke, hvor hun skulde ud og malke køer, men den mand var...
En mand på Spangerhede, der hed Færch, han solgte en hest til Ålborg for 600 rigsdaler. I samme tid tjente en karl der som kusk, han hed Jens Snårup og havde været dragon i Randers og var vant til at ride. Så red han på en dragonhest og havde den solgte hest ved hånden. Da han kom til Langbro kro på hjemvejen, gik han derind og vilde have en snaps og en...
Byen Frejlev på Lolland ejer halvdelen af den store Frejlev skov, greven på Ålholm den anden halvdel. Om denne skov førtes en langvarig proces, under hvilken Frejlevmændene, der almindelig går under navnet Frejlev skalke, slog to godsforvaltere ihjel, og havde da alle byens folk lige til den fattige huskone ved sin rok samlet sig for at være med at lægge...
Hr. Patberg var præst i Jebjærg i 40 år. Han var fra Norge, og da han rejste ned her til, kom der en gammel kjælling til ham og sagde: »Giv mig et par skilling faer, så skal jeg give dig god vind.» »Kan du give mig god vind, hvad!« og så gav han hende en ørefigen, og hun måtte gå og fik ingen penge. En gang skulde han til at skrifte en, der havde været...
Møller på Lønborggård havde været amtmand, og havde frihed af kongen til at slå penge en dag i hver måned. Der står en mølleaksel på hans penge, min fader har set af dem. En af hans sønner skal have aflivet en jomfru inde i et vandhus. Ingen vovede siden at komme på det, for der gik spøgeri der inde. Så blev det muret efter. En gartner på gården puttede...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Tæt ved Hornstrup kirke ligger en annexgård, og der skal i gamle dage have boet en præst. Han skal have boet der i krigens tid og været rig, men hvornår det har været, véd man ikke. Siden kom gården til en temmelig storagtig bondemand, men han var fattig. Til gården hørte den gang en temmelig stor skovlod. Der tjente en lille pige ved ham, som skulde...
da.etk.DS_03_0_02208
Hvor sognet Vind nu ligger, var i gamle dage en hedestrækning, hvor der tid efter anden bosatte sig en familie efter en anden. Omsider fik beboerne en præst. De ønskede sig også en kirke, men havde ikke råd til at få den bygget. I sognet var der en bjærgmand, med ham gjorde præsten den akkord, at han skulde tilhøre bjærgmanden, mod at denne opførte en...
Et ungt menneske, der havde været på seminariet, var i en sommerferie gået ned til stranden ved Ballum (Tonder-egn). I mørkningen går han hjem ad i hans egne tauker. Lige med et kommer han til at kaste ojnene op og ser foran sig en flok danske dragoner med faner,som om de vilde drage ind i en by. Han tor ikke gå videre, men lober en anden vej helt uden...
Oppe i 1 lensborg-egnen kjorte en mand det sidste af sit korn hjem fra marken, og det var kun et halvt læs. Det var en dreng, som kjorte hestene, og en gammel mand var der i vognen, som havde hjulpet ham i marken at læsse på. Allerbedst som de kjorer, tager hestene til at gå helt langsomt, og det hjælper lige lidt, hvor meget de pisker på dem, de kan...
