Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
Folk i Klim var nogle hjemfodninger, der ikke kom ud. Der var kun en eneste, der rejste. En ældgammel kone havde en søn, som gjorde rejser til England. Når han så kom hjem om efteråret i hans dyffels-frakke, gjorde han megen opsigt hos Klimboerne. Nu havde han ikke noget at fordrive tiden med, og så en helligdag indbød han et par af byens mest velhavende...
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
I den gamle tid, da bønderne gjorde hoveri, var der et år, de avlede så godt på Skårupgård i Todbjærg, og da lod justitsråd N. P. Secher samle en stor stak af halm sammen. En mand fra Elsted spurgte ham, hvad det skulde til. Det skulde gjemmes, til folk kom i trang. "Gid Fanden havde det skidt," sagde manden. Det svarede han ikke til, men skrev det bag...
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun...
For en halvfjærdsindstyve år siden var der en grumme klog mand i Dollerup ved Horsens, der hed Jens Pæjesen. Han havde en bog, hvori han kunde se eller læse sig næsten til alle ting. Han kunde se, når der kom fremmede, og han kunde også kurere syge folk, selv når dokteren ikke kunde, dette var der såmange, der vidste dengang. Min meddeler fortalte: Der...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Søren Svenningsen i Hinnerup var kjørende til Vejsmark, og på Vejen hjem kom der en Person til ham og spurgte, om han kunde få ham til at kjøre ham til Eskjær. Det siger han nej til. Så siger Personen igjen, at det var ham meget om at gjøre, for dersom han ikke var der til bestemt Klokkeslæt i Aften, så gjaldt det hans eget og måske en andens Liv. Søren...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
En Karl, der hed Hans, tjente på Sandholt, og han havde en Kjæreste, der tjente på en Gård i Nærheden og ellers stammede fra Lyø. En Aften vilde hun gå ud og møde sin Kjæreste, og da kom hun også imod en Person, som hun antog var ham, og hun hilste og sagde Godaften. Så rakte han sin Hånd ud og vilde hilse på hende, men hun gav Agt på, at den var...
Der var en Pige, der lod sig kjøbe til at gå ned til en Mølle Juleaften, og det er jo slemt at lade sig kjøbe til noget af Overmodighed. De andre Folk i Gården havde jo sat med hende om, at hun ikke turde, og det var altså et Væddemål. Hun går altså og forretter sit Ærinde. Da kommer hun til en Skikkelse der uden for, og hun syntes, han var grå. Så taler...
Hr. Ole ligger begravet i Tårnet i Vallekilde Kirke der, hvor der nu er sat Stole. Han manedes ned af Provst Bech. Jørgen Karlsen var hans Kusk, og så kom Provsten ud til ham en Aften og flyede ham en Grime, som han skulde lægge på en hvid Kalv med røde Øren ude ved Stakkehaven. »Nu kan du trække den ned til Mosen, så skal jeg strags være der.« Den Gang...
Lige ind til Jul havde jeg Sypige at sy en Kjole til mig. Det var den sidste Dag hun var hos mig, hun kunde ikke bie længere og skulde et andet Sted hen. Så siger hun om Aftenen: »Ja, nu er Deres Kjole snart færdig, men jeg mangler lidt Silke at sy nogle Knaphuller med, hvor skal vi få det?« »Ja det ved jeg ikke,« siger jeg, »det er nok ikke at få her...
Borrevejle Skov ligger midt imellem Roskilde og Holbæk. Her var en Gang 12 Røvere, som boede i en Jordhule tillige med deres gamle Moder. Det var nær ved Vejen, og de havde spændt Klokker over den, så de kunde høre, når Folk kom kj ørende, og så foer de jo frem og overfaldt dem. Der gik nu en lang Tid hen, og Egnens Folk kunde ikke få fat i dem, for de...
En Gårdmandssøn kom kj ørende gjennem en Skov, og da kommer der én og tager i Hesten og vil op at kjøre. Han havde en Kurv at bære på, og den satte han op bag i Vognen og kom da selv op også. Endelig fatter Kusken Mistanke, og så tager han hans Kaskjet og smider ud af Vognen. »Å, nu fløj min Kaskjet af,« sagde han til den fremmede Karl, »kan du ikke lige...
Der blev begået et Mord i Gasse i Skjærbæk. Morderen kaldte sig Frederik og gav sig ud for Urmager, og der var én i Ledtog med ham. De slog en gammel Mand ihjel og hans Kone og en lille Pige, de havde ved dem, det var jo for at få deres Penge. Der blev udsat en Belønning for at fange dem. De var flygtet herned og havde lejet et Hus her ude i Vrenderup...
For flere År siden boede der en Præst i Barmer, som var noget klog. Han var lige kommen der, og en Karl, der havde tjent ved den forrige Præst, skulde også blive ved ham og bestyre Gården for ham. Han boede i et Hus øst for Kloster-Vad, og en Dag, de så havde været ved at få Bug af Lo, så kom han i Tanker om at stjæle en tre Skjæpper Korn til hans Gris....
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
