Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
Der nede i Høgsgård var også en heks, og hun havde en søn, som hed Anders Høgsgård, han boede i Øster-Trabjærg i Gudum, og han havde lært at hekse efter sin moder. Han har fortalt, at da han flyttede og vilde sige farvel til hende, da gav han hende et kys, men det skulde han ikke have gjort, for det var et slemt kys, hun der gav ham. Anders Høgsgårds...
Der var en mand, der kom et steds ind. Så sidder den mand, han kom ind til, og lægger et stykke papir sammen. Så tager den fremmede mand en saks, der lå på bordet, lige idet den anden var vendt sig om efter et og andet, og klipper et lille hjørne af papiret. I det samme kommer manden i huset igjen, og så siger han: »Der gjorde du dog en ulykke, der...
Alruun Mandragoras (Matt. Siolus siger, at bedragere gjore den af bryonia). Man skpl og stoppe ørene vel med bomuld, voks o. a. m., ti når den oprykkes, skriger den så skrækkelig, at hvo, den horer, døer (hvo haver derfor sagt dette?) hvormed siden udrettes underlige gjerninger. NB. Uden for i margen står en henvisning til Plinius. De vulgi erroribus.
Alle insekter er døve uden øren og horelse. Men klingen på bækken for bierne er ej opkommen for deres men for naboernes skyld, at de skulle vide bierne den at hore til, som følger dennem efter med klang. De vulgi.
Da den kloge mand Præjst-Jens var ungkarl, tjente han et sted, men hvor det var, véd jeg ikke. Der i gården, hvor han var karl, tjente også en pige, og hende og Præjst Jens blev kjærester. Men så blev pigen kjed af ham og gjorde det forbi. Det kunde Jens, som nu vel heller ikke så sæi t var, slet ikke lide, men sådan onskabsfuld var han nu slet ikke, for...
En gammel gårdmandskone i Tarup ved Nyborg var på aftægt hos en datter, der havde fået gården, og var meget skikkelig, meu samme kone havde en anden datler, gift i et hus noget der fra, der ligesom den gamle var slem til at svire og tumle. Hver gang, gàrdkonen nu var borte, bar den gamle ost, smør o. s. v. bort til hende, der havde huset. Eu lorverdag...
En præst i Fyen havde konfirmanterne samlet til læsning i kirken og skjældtehornene frygtelig ud, fordide ikke svarede ham efter ønske. Blandt andet sagde han dette: »Å, gå ad helvede til, I øgleunger.« Lidt efter hørte præsten et mærkeligt spektakel ude i våbenhuset og bød da den øverste dreng gå der ud at se, hvad dei var. Men han kom tilbage med den...
Mens Marie .Jyde var barn, havde de en gang noget sygt kreatur på den gård, hvor hun blev opfødt, og der blev så sendt bud efter en klog kone, som boede i nærheden. Hun kom også og havde sin Cyprianus med ; den lagde hun fra sig, mens hun gik med op i en anden stue og blev beværtet. Nu havde Marie og sønuen (en knægt på hendes alder) fået øje på bogen og...
Den gamle jomfru i Snogbæk, der er døv, fortæller, hvordan hun er bleven det. Hun opholdt sig på Dalsbygård, hvor hun var født, og så var der en stue, hvor de sagde, det spøgte i, og der skulde hun og jomfruen logere - det var vist på et besøg hos søsteren, som var kone i gården. De lå i samme seng, og som de var omtrent i æ søvn, hører hun, der er...
A tjente i en by, som hed Smollerup, og så vilde a tage en tur hjem til mine forældre og se til min gamle bedstefader, der lå for døden. Lige som a går allerbedst, begynder der noget at skrasle lige så stærkt, som om det havde været plovhamler. A havde jo hørt tale om en gjenganger der, som havde pløjet over skjellet og færdedes der. Nu var det for mig...
Hans Forriders kjæreste møder en mand i en grå kappe, der var helt gloende, da han slog den til side. Hun læste de ti bud, men det hjalp ikke, så troens artikler, og da måtte han holde kappen op for øret, det kunde han ikke tåle at høre, og så slap hun fri for ham. Men før han gik, forbød han hende at fortælle om dette møde for nogen, og hvis hun gjorde...
I den samme by, som jeg er fra, det er nu ellers Ringe, der boede en gårdmand, som havde en tjenestepige. Hun blev skyldt for at have taget nogle penge i en stue, hvor hun havde gjort rent, og det var mest en 25 daler. Alt hvad nu pigen nægtede, så blev hun dog mældt, og hun sad mest i et halvt år. Så en nat lå manden i sin seng, og da så han en hvid...
Præsten Ole Schytte i Vallekilde stod i pagt med Fanden, derfor gik han igjen og spøgede i præstegården i skikkelse af en hvid kalv. Da kalven en aften viste sig i gården, sendte den nuværende præst, provst Bech, sin pige op i kirken at hente tre bøger, og så sagde han til sin karl, Jørgen, at han skulde tage kalven i øret og trække den ned i engen på...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
I en dal vest for Viborg gik en gjenganger. Så kom en mand kjørende en aften og vilde gjennem dalen, og han havde travlt. Vest for dalen lå en gård, og den kom han om ved. Manden der rådede ham fra at kjøre videre. Men han skulde hjem, og så kjørte han i Guds navn. Midt i dalen gjør hestene holdt og kan ikke komme af stedet. Så står han af og ser sig om,...
Manden hed Prøiss, og 'hulen kaldes Prøisses hule. Han havde folk med sig, og de ledte efter kul. Da de kom lidt ind, kom de til en sandmile, og den rammede da dem igjennem, men da de ingen ting fandt, tog de jo rammerne med dem igjen, og så skred hullet sammen. Vi skal forbi Handklit, så kommer Havrdals munde, og Blåbær bakke, så Store-Mortens skjæppe,...
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
A var i Liinbjærg en aften og skulde mellem 11 og 12 gå ad en vej op ad Bøgedal. Som a går, falder a ned på næse og mund, og der var ingen verdens ting at se. Sådan rendte det på mig tre gange, og tredje gang, a faldt, slog a mig slemt ind for mit bryst. Så var der en sådan lyd for mine ører som en nåstren og en pojen af gjæs. Da a kommer nu hjem, vil...
Min kone fortæller, at i de små huse i Amaliegade var tit noget underligt at mærke. Så snart der vilde komme lig på ligstuen, som var på den anden side af forstuen, og hvor hendes moder klædte, kunde de al tid lugte lig eu nats tid i forvejen, ja, tit hørte hun, at ligskamlerne blev flyttede om natten. En gang lå der to lig i kiste derinde, og hendes...
