Min Fader tjente ovre i Arrild på Kokkenborg. En Dag, han var ude på Marken, da kom der en Mand fra Gram kj ørende, der hed Winkelmann og var meget rig, han vilde til Tønder til Marked og havde en Kusk med sig, der hed Simon. Så bad de min Fader om at lukke Leddet op for dem, han skulde da få en Drikkeskilling, når de kom tilbage. Den Gang var der jo...
Den Gang Kong Frederik den Sgvende var i Besøg på NørreYosborg, kom han i Tanker om at ville ud og se Torsminde. Han kjørte altså derud gjennem Staby og Husby; men da han kom nu kj ørende mellem Husby og Nissum, kom Vognen mod Mads Plævver, der kom kjorende imod den med hans Køer. Vejen var indgrøftet og så smal, at de to Befordringer ikke kunde komme...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid,...
Denher Kjæn Hvasser på Tulsted lod hendes Mand skyde ved et Led, der kaldes Helium-Leddet. Da Skuddet gik, sagde hun: »Ak gode Gud!« Så levede hun meget over 20 År efter den Tid, men endelig døde hun da. For det hun skulde nu ikke gå igjen, efter at hun var død, kjørte de over Bakker og Bjærge med hendes Lig, og hun blev sat i åben Begravelse i...
Maren Musikanter mindes, at der stod Træer spredt over Musikanterløkken, og at hendes Fader gik på Hoveri nede på Gården (Sandholt). Hun huskede også, at Hofjægermesteren (Hans Nøragger) en Morgenstund kom kj ørende så rask forbi deres Hus, der nede fra Gården og ned ad Vester-Hæsinge Vejen, at han kjørte et Får over. Sådan kjørte han, fordi han havde...
En gammel Kone i Tyregod fortæller, at Donneruplund i gammel Tid skal have været i hendes Slægts Eje. Manden på Gården han hed enten Kristen Pedersen eller Niels Andersen kom en Aften kj ørende hjem, og da så han en gammel grå Mand stå og hænge over en Kjæp. Kristen Pedersen smed nu sin Vante på Stedet, og næste Dag gik han der ud og gravede en...
Bredkjær i Nøvling er en gammel Hovedgård. Til Nord for Gården løber Storåen i en Lavning, som endnu kaldes Bredkja^r og er overfor Asbjærg Enge. Manden i Bredkjær skal en Gang have sat en Kjedel ned der fuld af Penge og Sølv- og Guldsager. De blev satte ned lige for en Krig, og der har en Gang været prøvet på at få Skatten op, men de fik den ikke...
Den Gang Herremanden på Vosborg vilde have Skjærum Kirke brækket ned, var der ingen, der turde tage den forste Sten. Men så tog Ladefogden den. Siden den Tid havde han aldrig Ro på sig, og til sidst tog han sig selv af med Livet. Hans Lig blev nu lagt i en Kiste, og den blev sat på en Slæde, som de spændte to rodbrogede Kvier for, så skulde de rende med...
De to gamle Grågårde lå helt nede ved Have Sø, et Stykke øst for, hvor Kong Svends Mindesten står, og det er ikke længere siden de blev flyt, end at en gammel Mand, der døde i Fjor Vinter, har tjent der som Dreng. Gårdspladserne er endnu synlige. De lå så lavt, at Vandet om Vinteren i Tøbrud kunde stå op inde i Stuen, så deres Træsko kunde sejle der...
Der var to Dæwle, den ene boede på Furland og den anden i Lovns, og de vilde have en fast Dæmning over Hvalpsund, og så fyldte de en Lufvante med Jord og hev den over Sundet. Men der gik Hul på Vanten omme ved æ Rotteholme, og der blev så Jorden af Fingeren liggende. Resten fik de lagt nede ved Sundet, og der blev så den Odde ud af det, som vi kalder æ...
Der var en Færgemand ved Hvalpsund, han havde sådan en pæn Datter. En Trold ovre på Fur vilde gjærne have hende til Kone og bejlede til hende ved Faderen. Ja, hvis han kunde lægge en fast Bro af Jord over ved Hvalpsund, så skulde han få hende. Så gik Trolden op til Ærtbølle Bakke, lagde der hans Vante og skrabte Jord i den. Da han fik den fyldt, rejste...
Jeg og en Kammerat var på Andejagt syd for Sæby. Vi lå den ene bag ved den anden i Klitterne ned mod Vandet. Endelig vilde vi rejse os og gå hjem. Idet den anden nu vil spænde Hanen ned, smækker den ned for ham, og Skuddet går af lige forbi Øret af mig. Han rejser sig bleg og siger: »Jeg havde nok nær skudt dig.« Jeg svarede: »Ja, det var nær ved, lille...
Gårdmand Jens Smed fra Erslev og så en anden Mand var en Aften kj ørende vester på fra Byen. Da de så vilde hjem, kommer de fra Vejen og farer vild inde på Marken. Der gik Kjøretøjet i Stå, og de kunde ingen Vegne komme. De kikkede nu ind imellem Hestene og under Hovedlaget og så' da noget, der loftede sig så himmelhøjt foran Vognen; men de kunde ikke...
Lærer Pinholt fortalte mig, at han flere Aftener havde set segs lange Lys stå lige nede fra Jorden og helt op på Tækket af den Gård, der ligger lige syd for Vejrmøllen i Husby, og mellem hvert Lys var der en lille Afstand. Skolen ligger jo ikke så langt vesten for, så han kunde let se dem derfra. En Dag døde en gammel Mand i Gården, der hed Lars Nørby,...
Vor Nabo i Daler Hans Johansen ejede også en Gård i Gravlund ved Løgumkloster. Han var en sjælden klog Mand, men der var næppe større Spotter over for Varsler og lignende end han. Han boede i Gravlund, men kom tit kj ørende til Daler for at se til Gården der. Så en Aften ved Fuldmåne og tidlig på Aftenen, kom han igjen kj ørende, og da han var imellem...
Manden på Follerupgård, han hed L. F. Holst, havde været i Holsten og kom kj ørende hjem efter. Da han kom over Spangen på Follerup Mark, bad han Kusken holde stille, og så stod han op i Vognen og sagde, han kunde se en Ligskare. Det var Gårdens Folk, han så', men han kj endte ikke den, der kjørte den forreste Vogn, og han så' ikke hans Kusk imellem dem....
Niels Bjærg i Fjand gik en Gang en Aften sammen med en Mand fra Nissum, der hed Jens Mogensen, over Fjand Vase (o: Vejen mellem Vang og Fjand). Niels gik ved Siden af Vejen, og Jens gik midt på den. På én Gang siger Niels: »Skynd dig, Jens, og kom her over.« Jens gjorde det, og et Øjeblik efter spurgte Niels: »Mærkede du ingen Ting, Jens?« Nej, sagde...
En Mand i Fjand i Sønder-Nissum, der hed Niels Bjærg, var helt klog. Han boede i et lille Hus, der lå tæt nede ved Havet. Han kunde da se Forvarsel og var altså fremsynet og fortalte gjærne derom, når han havde set noget. Således sagde han en Gang, at til en bestemt Mands Begravelse skulde der være tretten Vogne til Ligfølge. Dette var kommet Pastor...
