Det gik tit på, at pastor Gjolbye lod sin karl ride her op til Rønbjærg kirke for at sige, at ban ikke kom til tjeneste. De enkelte gange han kom, sagde ban kun lidt, og til sidst vilde han ikke gå på stolen, men stod i korsdøren og sagde et par ord. Til dagligbrug kom han aldrig op før klokken halvfem. En dag kom a og vilde betale miu tiende. Så gik a...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag....
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
Når rakkerne var vrede på hinanden, vidste de ikke noget værre at sige end: A vilde rele nok onske, æ torden vilde slå ned i din glååskiste. En herregård kaldte de en skrupkasse, en dreng en knevels, sover æ dreng: slemmedegger æ knevels? Niels Ottosen, Rønbjærg.
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: Hold nu op! Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
Niels Linde på Kjærgårdsholm havde først været bissekræmmer og rejste omkring med kram. En gang han var oppe ved Vesterhavet, kom han ind til konen i en gård og vilde handle med hende. Så spurgte han, om han kunde ikke kjøbe det andetrug, der stod ude i gården. Jo, det kunde han godt, og de kom til handel om det. Men truget var af guld og kommet i land...
I Ejsing er der nogen forhøjning eller højderyg mellem to moser, og den kaldes Aggersbjærg. Ved den østre ende heraf ned efter Hvidmose til, er 6 lange grave, og et gammelt sagn fortæller, at her er begravet nogle af Wallensteins tropper, som bønderne skal have slået ihjel. Disse tropper strejfede omkring i småhobe, og en af disse var det da, der blev...
Kjærgårdsholm var fra først af et kjærhus, og efter de gamie sagn skal det en gang blive til et kjærhus igjen. Der i det hus boede en mand, som kom til at spille kort med ejeren af Vellumgård. De spilte om bøndergodset, og til sidst vandt han det alt sammen fra ham. Så vilde den husmand opføre en herregård på den plads, hvor kjærhuset lå, med borggård og...
Der skal have strandet et skib uden for Skive kirke, og jomfruen, som var på det, skal have skjænket en hel del sølv til kirken. Den var ikke den gang, som den er nu, og så blev den flyt eller ombygt. Den gang var Skive jo en ussel bitte by. Den har sit navn af, at den ligger skjævt, det er: på bakkeskråningen. niels ottesen, rønbjærg.
Kammerherre Sehested til Rydhave tog blyet af Rønbjærg kirke og lagde tegltag i stedet. Blyet brugte han hjemme på gården, der for en del har været blytækt. niels ottosen. rønbjærg.
da.etk.DS_03_0_00485
Der var forhen mange ligkister i Estvad kirkes tårn. Der var også et lille barn. De blev allesammen, på to nær, der fik lov til at stå, udryddede i pastor Gjølbyes tid. Han sagde, at de lugtede, og så blev de slæbt ud og begravede på kirkegården. Der stod også et gammelt landseskaft i kirken. De sagde, at det var Ranzaus. niels ottosen, rønbjærg.
Fruen lod ringe over sin afdøde mand som for et kongeligt lig. Hun skulde give gård og gods til oprettelsen af et kloster. Der var 13 på det kloster, 6 fruer og 6 frøkener og 1 abbedisse af de to første rangklasser. niels ottosen, rønbjærg.
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
