De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Her siger de, aldrig bårer, men asvwer for agre med grønsvær. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_06_0_00998
Når én bar ondt ved at få ilden til at brænde, får én en fordrukken mand. Letbæk mølle.
Klipper man negle om søndagen, får man kjærestesorg. Letbæk mølle.
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
Har man et bredt bord i hånden, får man nok at sætte på det. Et smalt bord det modsatte. Lige oven for pengepungen ligger bordet. Det er altså mellem pungen og den åre, der går tværs over den indre håndflade lige neden for de fire fingre. Letba'k mølle.
Bliver skjægget gråt før håret, har konen været god ved manden. Hun har ikke sat ham grå hår i hovedet. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_03_0_00446
Den, der er god til at slibe sakse, skal også være god til at lyve. Letbæk. Hovedet.
da.etk.JAT_03_0_00386
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
Hønsene bliver skruk, nær de far kogte æggeskaller. Letbæk.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Pastor Tobiesen var gal i hovedet over, at folk ofrede så lidt til ham. Man sagde, at det var stærke folk her i sognet. Nej, han tykte da ikke, de var så stærke, når der skulde 24 stærke karle til at bære en daler op pa alteret. De skamofrede ham også den tid, og samme gang løb hele degnens offer op til S mark. Letbæk molle.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
En præst kom til en lille dreng, der lå og lavede noget pottetøj af ler. Hvad er det, du der laver, min dreng?" Det er en kirke". Kan du ikke også lave en præst?" Nej, a kan ikke, det er der ikke skidt nok til i æ hele grob". Letbæk mølle.
En skrædder i Hoddeskov sagde, at de var godt holdne her i Hodde, for de havde en lam præst og en krumrygget degn og en skjævbenet skrædder. Præsten hed Stochholm, degnen Olesen, og skrædderen kaldte de Kræ Skræjer. Letbæk mølle.
De havde to sønner i Stampemølle, Jeppe og Anders. Så skulde Anders sætte møllen i gang en dag, og så gik han ind og tog naglen fra. Men Jeppe vilde drille eller narre ham, og så gik han ind og satte hans finger i hullet som nagle. Han mente vel, han kunde standse værket med fingeren, men det gik ikke sådan til. Det rev den lige af, og så løb han ud og...
En mand i Ølgod, Hans Krog, fik koldfyr i hans tæer. Så drak han en pot brændevin og satte sig for ved kakkelovnen og skar tæerne af med de ord: Wårhår har nok skabt æ tæer, men en hår da sjel lov til at pynte lidt ved dem. Letbæk mølle.
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
