Vi havde en Nabokone oppe i Harresø, hun havde været Stuepige på Engelsholm, og hun fortalte, at hun skulde op at rede de Senge i Tårnene til den Hund, som lå der. Anton Klavsen, Givskud. Nørup S., Torrild H.
Der kom en ny Ejer på Kjærgård ved Ribe, og den forrige Ejer havde sagt til ham, at han ikke måtte åbne en vis Dor nede i Kjælderen. Men så vilde han en Gang der ned i Kjælderrummet og se, hvad der var, og så åbnede han den forbudte Dor. Da blev der sådan et Spektakel i Gården. Høns og Ænder og Gjæs skræbte, og Kreaturerne brølte, og så kom Folkene...
Der går en Vej gjennem Engelsholms Skov, og min Fader fortalte om en Mand, der lod sig leje til at kjøre omkring både med det ene og det andet, og han boede lige tæt uden for Skoven og kjørte tit om Aftenen med den Vej, som går der igjennem. Så en Aften, han kom kjørende og kom lidt ned, da gik alle Hammelrebe af Svinglerne, og han måtte af og sætte dem...
Der har været tre Gjenfærd på Palsgård, der kom fra As Kirke hver eneste Nat og gik op til Gården, og så blev der sådant et Spektakel dér. Så søgte Beboerne Præsten om Hjælp, men han kunde ikke ene gjøre det ud. Så fik de Bud efter Ølsted Præst. Han sagde til Karlen en Nat, te han skulde spænde for og kjøre med ham. Han fandt det jo lidt forunderligt,...
da.etk.DSnr_05_0_00341
Der var en Herremand på Donneruplund, der skulde ride til Kolding med Skatten. Da han kom til Blåkjær Skov, var det sådan lige i Mørkningen. Det første, han kom ind i den, da lå der så meget et kjønt rødt Æble på Vejen. Men han lod det ligge. Da han havde redet lidt igjen, da lå der så meget en kjøn ny Damesko på Vejen, og da han havde redet noget...
Der var en anden Junker eller Herremand, der vilde bejle til Herremandens Datter på Engelsholm. Men Frøkenen spottede ham og sagde, te hun havde en lille sort Hund, han var den så lig om æ Mund. Så sagde han, te han vilde have sig hævnet over de Ord, og så rejste han af med det. Så var hun indelukket et halvt Års Tid eller mere, men så en Dag siger hun...
Svenskerne var her inde i 7 År og drev selv Jorden mange Steder og fik ud af den, hvad de kunde. De byggede også Boliger flere Steder. Anton Klavsen, Givskud. Givskud S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_04_0_00141
Der er et Sted en god halv Fjerdingvej nordvest for Givskud Kirke, som kaldes æ Ståldhwål. Der er Væld i Bunden af Hullet, og Vandet løber stadig ud af en Rende ved det sydvestlige Side og så ud ad en Nedskjæring i Jordsmonnet med Vold op til begge Sider. Her vandede Svenskerne deres Heste, da de var på Egnen og havde slået Lejr derude. Sydøst for er...
da.etk.DSnr_04_0_00140
Galgebakkerne ligger et lille Stykke østen for Skrams Vej, og lige neden for til Øster er en Dam, der kaldes Galgedammen. Derfra og til Kollemorten Kro er lige akkurat en halv Mil. Svenskerne havde rejst en Galge på en af de Bakker, og der blev så de Soldater hængt op, som havde forsyndet sig. Dammen brugte de at vande deres Heste i. De skal selv have...
Svenskerne vilde have sult Peder Skram ud på Urup. Der var Voldgrave omkring Gården, og de kunde ikke komme ind til ham, men havde helt omringet ham. Da han havde slagtet alle hans Køer så nær som en, så havde han en hel Del kulørte Dækkener, og dem lagde han hver Dag et af på Koen, når de trak den ud til Vand. Så trak de den ind igjen og lagde et andet...
Kong Harraid skal have boet på Haraldskjær, som har Navn efter ham. Han skal også have bygget 4 Fag til Stuehuset i Harresø Kro for at losere der, når han var på Jagt og Fiskeri i Omegnen om Sommeren. Kroen fik så også Navn efter ham, for der har været Kroeri så længe, nogen kan huske. Manden på Højgård, Kolling, kjøbte af min Fader en Himmelseng og gav...
Skrams Vej har Navn efter Peder Skram på Urup (Østbirk S.), for han skal have lagt den an. Den Vej går lige vesten for Galgebakkerne imellem Givskud og Hvejsel, de Bakker ligger et lille Stykke østen for. Vejen har gået fra Urup og så efter Tirsbæk (Engom S.), for at han kunde kjøre på den imellem begge Gårdene, for han ejede dem begge to. Den er nu...
I den gamle Harresø Kro har en Gang boet en Herredsfoged, og der var også et Tinghus, som lå oppe på en høj Bakke et lille Stykke op nord for Kroen. Der holdt han Ting, og den Bakke kaldes endnu efter det Tingbakken. Der siges, at vi i klart Vejr kan se 18 Kirker, når vi står oppe på Pynten. En halvanden Fjerdingvej norden for Tingbakken findes...
Der har været en Mølle her oppe i Harresø, og det er ikke så mange År siden, der var Spor både af Bygge og Mølledam, men nu er det hele blevet jævnet og kommen ind under Marken. Mollen har ligget en lille Smule til Vest for Harresø Kro af, sådan en halvandet hundrede Favne. A var nogle og tredive År, da alt det blev udslættet. Der er ingen, der ved noget...
Nykirkes Tårn har været meget højere, end det nu er, man siger endogså, at der en Gang skal være taget 30 Alen af det. Det var den Gang Sømærke, og de kunde se at sejle efter det på Vesterhavet. Når de så det Tårn, så vidste Søfolkene, hvor de var. O. Nykirke S., Norvang H. Anton Klavsen, Givskud.
For en 18 År siden skete det i Ogsenbjærge, at en Pige i Julens Tid sad ene en Aften ved hendes Broder, der var vogsen og hen efter Maj skulde i Tjenesten. Forældrene var gået i By, og de var ene hjemme og sad og læste. Så hører de tre hårde Slag oppe i Endestuen. Hun udbryder så: »Hvad er det?« »Å,« siger han, »det betyder, te vi to skal ikke være ret...
A har en gammel Farbroder her inde, der hedder Lars Hansen, og han fortæller, at nogle Dage før hans Fader døde, da hørte han, det tømrede sådan inde i Endestuen. »Vi havde det sådan med Rotter,« siger han, »og da han så var død, måtte a til at banke Lægter i Bjælkerne i Endestuen, der kunde vise ned ad med de modsatte Ender, og der slog a så dem fast...
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
