31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: øre Place of Narration: Fjelstrup
I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave — det er en lille Skov, der kaldes sådan — der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til...
da.etk.DSnr_06_0_00419
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Manden på Bggebjærg processede med en anden Mand om en Mark, der hedder Arrigbjærg. Da der var gået nogen Tid med det, skal han gjøre Ed på, at det er hans Kobbel, og om Morgenen (æ Månner) før han skal te'n, går han ud ad hans Have og fylder hans Støvler med Jord, tager dem så på igjen og går om på Marken og gjør Ed på, at han står på hans egen Jord....
da.etk.DSnr_06_0_00044
En gammel Sømand, der hed Peder Kristensen, var her fra et Nabosted og boede her på sine gamle Dage. Han havde faret til Søs i mange År og havde tjent sig 1800 gamle Daler. Dem havde han i Sedler, men så ved Statsbankerotten 1818 gik Kursen så meget ned, at han kun fik Skilling for Daler. Når Præsten så på Prækestolen stod og bad for Kongen og det...
da.etk.DSnr_04_0_00671
Fjelstrup By har ligget i en lang Rad langs med Bækken, og i samme Bad ligger et mindre Sted, som vistnok forhen har været en lille Gård. Her boede en Mand, de kaldte Pines, og han var så grov gjerrig. Han havde regnet ud, at han kunde leve af hans Gård hele Året så nær som 8 Dage. De Dage skulde han altså sulte, og så tykte han, han vilde tage dem...
da.etk.DSnr_04_0_00635
Først i Århundredet var der en Præst i Fjelstrup, som ikke vilde præke om Djævelen. Det tykte Beboerne ikke om, og de blev opsat på at ville af med ham. De søgte vel om det nogle Gange, men det vilde ikke lykkes. Så mødte de mandsstærke en Morgen tidlig ude ved Amtmanden, bevæbnede med Leer og Forke og omringede Amtshuset og truede Amtmanden med at ville...
da.etk.DSnr_04_0_00562
Fra den nordre Byvej i Fjelstrup går en gammel Vej, som nok er aflagt, men dog ikke er lagt ind til nogen anden Have eller Mark, da de tilgrændsende Lodsejere ikke kan enes om, hvem den tilhører. Den har gået helt ned til Bækken, og over den har ligget en stor flad Flintesten med en Fordybning i den øverste Side ligesom af en Fod, og der er den...
da.etk.DSnr_03_0_01116
Der er et Mosehul i Vandling, Starup Sogn, der kaldes Humlegårdsbæk. Her skal i sin Tid være sunken en Gård. Manden skikkede Bud efter Præsten og foregav, at hans Kone vilde dø, men så havde han fået lagt et Svin i Sengen. Da Præsten opdagede det. gik lian derfra med en Forbandelse, og så sank Gården. Jørgen From, Fjelstrup. Starup S.. Haderslev Øster A.
I Starup Sogn skulde de have en Kirke bygget, og de vilde have den oppe ved Byen Lunding. Men det blev revet ned om Natten, hvad de havde bygget om Dagen og flyt ned til Fjorden. Sådan blev de ved at bygge en Tur og måtte stadig begynde forfra, men da det nu ikke blev til andet, så måtte de jo have den bygget der, hvor den nu ligger. Kirkegården er så...
På Refshave var Drengen en Aften reden ud med Hestene i Kjær Kobbel. Der i den Kobbel lå en stor Kjæmpehøj, og da så Drengen, at der var Lystighed, for Højen stod på Pæle, og Bjærgfolkene dandsede der inde. Så tog han en Sten og smed ind til dem. Da kom der én løbende ud til ham og råbte: »Hilsen Find, død blev den lille Kind.« Nu blev Drengen ræd og...
da.etk.DSnr_01_0_00292
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
da.etk.JAT_01_0_01614
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
da.etk.JAT_01_0_00980