Hvad de ønsker dem i et stjærneskud. det får de. Hvad de tænker på, mens en stjærne falder, går i opfyldelse. J. B., P. J.
da.etk.JAT_01_0_00489
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
To brødre har bygget Erritsø kirke. Den ene sagde, at hvis et ønske, han havde, gik i opfyldelse, så vilde han bygge kirken. Så vilde den anden broder give klokken. Han var rig, men den første var fattig. Han fandt pengene i Vejle å. jellinc.
da.etk.DS_03_0_00447
1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti. Ty. P. U.
Der var en frue, der boede i Bæstenhuj, og hun ønskede, at hun måtte leve så længe, som Bæstenhuj stod. Så dode hun, men ikke rigtig. Hun lå hjemme i sengen i tre år, og så talte hun til dem og spurgte, om Bæstenhuj den stod. Siden talte hun blot hvert syvende år og lå endnu i sengen. Så gjorde de et kobberskib til hende, og det sad hun i oppe i kirken....
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Man kjorer rask hjemad efter en ligfærd for afvise Vorherre, at man ikke ønsker samme for snart gjentaget. H. V. R. At klæde Ug.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
Man må aldrig komme penge i en anden mands pung, der kunde de tidlig nok komme; men klemmer man dem godt mellem fingrene og spytter på dem, kommer de snart tilbage igjen. M. Møller.
I Norge spyttes i pungen, når man tager penge af den eller lægger penge i den. j. p,.
Et barn må ikke holde en kurv over sit hoved, ti så bliver det ikke større. N. Kr. Pedersen, Gr.
Om en gammel snart hundredårig mand fra Albæk i Lendum fortaltes, at han var født om hosten, da man kjorte korn hjem. Hans moder læssede vognen og kjorte den hjem til laden. Da hun så skulde kjøre ud i marken med en anden vogn, men tovede noget længe, sagde manden: A tykte, du blev så længe henne, moer. Ja, siger hun, a jog til og fødte drengen og...
Ønsker man sig ret mange gimmerlam næste ar. da er det godt, at man sorger for. at én af pigerne lukker ladedøren, når det sidste læs er indaget: sker det, at karlen lukkor. da falder flest vædderlam. H. Br.
Man skal malke koen sidste gang en sondag, hvis man ønsker, at den skal få kalv ved dag. Man skal tillige malke den sidste mælk på jorden, for at koen kan blive rigtig sen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01049
Ser man et stjærneskud. skal man gjøre et ønske, inden det slukkes. Dette onske vil da blive opfyldt. V. Jølby. - H. T. Nvbo.
En kone var syg og ønskede at få sødsuppe. Men da der skulde kjøbes noget ind til den. sagde manden: Dersom a vidste, du kunde komme op igjen og bestille noget, så skulde a endda nok gå hen og kjøbe noget. J. M. Jensen. Stenum.
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
En frue byggede en kirke og ønske at leve, så længe den kunde stå. Så blev da tiden, at hun skulde dø som andre mennesker, men det kunde hun ikke. Hun blev lagt i en kiste og sat ind i kirken, og der lå hun. De kunde nok skjonne, at hun var levende, men var så for gammel, at hun kunde ikke røre sig. Så brand kirken. De bar kisten ud, hun lå i, men så var...
Vorherre og st. Peder gik en dag en tur og kom da til en doven dreng, der lå på ryggen tæt ved vejen. De gik hen til ham og spurgte om vej. Men drengen sparkede blot ud med det ene beu, viste med den ene arm hen ad vejen og sagde ikke et muk. Så kom de til en lille pige og spurgte hende om vej. Og hun løb og sprang foran dem et sfykke vej og viste dem,...
