De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
Spaniolerne, der var her i landet, kunde springe op på et hølæs, når det kom kjørende, tage fat i stangen og snurre sig om oven over den, og så stå på hovederne der på bagenden af stangen. H. Chr. Hansen, Handest.
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
Det var i julens tid, at smeden her i byen og en anden mand og kone gik til julebesøg hos en mand i Onsild sogn, der boede i Sparrehusene. Klokken blev henved 12, inden de kom derfra, men der var sne, og det var dejligt månelys, så de kunde let se vejen. Manden boede ude på marken, og stien fra hans hus gik forbi en mose, der kaldes Bændsø, og ved den...
I Mariagers kirke lå en biskop, som var balsameret, hans navn fortælles at være Styge Krumpen. Låget på kisten kunde ikke ligge, det sparkede han af, og derfor stod det altid ved siden af på gulvet. Når de følte på hagen af ham, kunde de tydelig mærke, skjæget var groet, efter at han var død. Kisten stod i et ligkapel for sig selv, og klokkeren, som...
Der er en bakke ovre i Karlby, omtrent tæt ved søen, der kaldes Kirkebakken. Der har ligget en kirke, og man har fundet menneskeben. Der har været én kirke til i sognet, den har ligget på en lille bakke syd for landevejen, omtrent lige overfor, hvor runestenen står. Den kaldes Øde kirke, og den sten har siddet i sokkelen. Det øvrige af kirken blev ført...
Indtil pladsen blev sløjfet, hvor Handest kirke havde stået, kaldtes den Hajst 00 kjærk. På den plads er én bleven henrettet, som lagde sin kjæreste øde. Der blev i kirkegrunden ved rydningen fundet en stor blyklump. h. chr. hansen, handest.
Fra det nederste af munkegangen skal Glenstrup kirketårn have haft samme højde op ad, som derfra og ned til jorden. h. chr. hansen, handest.
Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
En gammel snedker, Korner, i Korbeg går med et himmelbrev i lommen, der en gang er falden ned på hans ene ben, og der har hængt sig fast. Han tror, at ingen kan skyde ham, ej heller kan lynild ramme ham. Men det slog ned i hans hus forleden år. Han er født i en sejers skjorte, som han går med i en pose på hans bryst. (Sml. nr. 194) H. Chr. Hansen, Handest,
I Lang so ved Tjele er der noget, der råber om efteråret. Det er en vis nat, og det giver et skrig for hver, der skal drukne. Der stanges meget på soen om vinteren, og det sker jo, at nogle drukner. H. Chr. Hansen, Handest.
To brødre har bygget Erritsø kirke. Den ene sagde, at hvis et ønske, han havde, gik i opfyldelse, så vilde han bygge kirken. Så vilde den anden broder give klokken. Han var rig, men den første var fattig. Han fandt pengene i Vejle å. jellinc.
da.etk.DS_03_0_00447
1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti. Ty. P. U.
Der var en frue, der boede i Bæstenhuj, og hun ønskede, at hun måtte leve så længe, som Bæstenhuj stod. Så dode hun, men ikke rigtig. Hun lå hjemme i sengen i tre år, og så talte hun til dem og spurgte, om Bæstenhuj den stod. Siden talte hun blot hvert syvende år og lå endnu i sengen. Så gjorde de et kobberskib til hende, og det sad hun i oppe i kirken....
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Man kjorer rask hjemad efter en ligfærd for afvise Vorherre, at man ikke ønsker samme for snart gjentaget. H. V. R. At klæde Ug.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
Man må aldrig komme penge i en anden mands pung, der kunde de tidlig nok komme; men klemmer man dem godt mellem fingrene og spytter på dem, kommer de snart tilbage igjen. M. Møller.
I Norge spyttes i pungen, når man tager penge af den eller lægger penge i den. j. p,.
