En husmand i Rysling bandt kurve til sognestakler at begraves i. Det kunde en røgter, som tjente i præstegården, ikke lide, han frygtede vel for, at han skulde også blive begravet i én af husmandens kurve. Så ønskede han ondt over hans hoveder, og det gik da også sådan, at husmanden mistede en to, tre af sine hoveder. Han lod nu hans kurvebinden være, og...
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Præster har jo tit været hårde ved degnene. En præst på Hannæs sagde nok så flot: Degnen er skam præstens dreng. Men præsten i Sønderkå må have haft et fint øre og ikke været meget ømtfolende, ti da han en gang havde præket i Harring, hvor kirkesangeren nok ikke var så særdeles dygtig, skildrede præsten hans sang således: En gryntende, snøvlende...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Store-Tor sager blev helt øde. Skov på Randrup ejede den, men ingen kunde komme til rette med ham om at fæste den. Så gav de dem til at stjæle den helt væk. Gården stod jo tom. Der var godt tømmer i den, og nu stjal de bygningen fuldstændig bort. De kjørte i hele lag derhen fra de forskjellige byer, men lagene var alligevel bange for at møde hinanden,...
Man havde flere steder den skik, at drengen og lillepigen skulde kappes ud i garddøren nytårsaften, nar nadveren var spist. Drengen skulde da råbe: Hesteføl, tyrkalv, vædderlam! og pigen skulde rabe: Horsefol, kviekalv, gimmerlam! Den af dem, der fik ræbt forst, fik sit ønske opfyldt. Men undertiden gik det så hurtigt, at de kom hovedkulds ned al trappen...
I Midtsjælland skal man, når man kommer ind i et hus til en familie i juletiden, huske at ønske glædelig fest eller glædeligt nytår. Den, der glemmer det, skal have af mangleholtet, den runde stok, som man manglede tojet på, inden rullerne blev almindelige; nu er det kun en spøgefuld trusel, da ikke mange har et mangletøj; straffen er dog bleven...
Når drengene så, som de havde bebudet, kom igjen på pintsedag, sang de følgende vise: For nu er den kommen, den glædelig pints'dag, da alle vi smådrenge skulle have os et lag. Så frydelig, så frydelig alt udi den sommer så grøn. Her stander vi smådrenge både store og små, vi venter os en gave, forend vi monne gå. I giver os en gave alt udi Guds navn, så...
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
Det var en gang Frederik den Fjerde gjorde en rejse om i Jylland, og sa kom han med vejen fra Lina efter Skanderborg. Pa Tulstrup mark stod hjorden ved vejen og så på dem. Da giver kongens adjutant sig sa hjærtelig til at le, idet de nu drog forbi ham. Så vilde kongen have at vide, hvad han lo ad. Ja, det vilde han da ikke sige. Men det matte jo ud, te...
Kongen og dronningen færdedes ad den gamle landevej ved Dover. Så gik byhjorden tæt ved vejen, for den slags folk er jo gja^rne nysgjerrige. Sa siger dronningen til kongen: Ham der går henne, han er dig så lig.c Ja, det troede han nu ikke. Jo, hun blev ved at påstå det, og så blev han kaldt derhen og kongen sa pa ham. Jo, sa tilstod han det også. Så...
Soren Thomsen i Sillerup var ufrivillig kommen til at høre, hvad der skulde siges for at stille Blod, men han vilde ikke have med sådant at gjøre. En Dag var han til Stede i en Familie, hvor en lille Dreng kom til at skjære Pulsåren over med en skarp Kniv. Drengen hed Jens Lauenborg, og det var i Sillerup, det skete. Da Søren Thomsen nu ser det og ser,...
Der var en gammel Kone på Ribe-Vejen, de kaldte An' Troels, Manden hed nemlig Troels, han var Husmand og arbejdede meget af Tiden i Petersholm Skov, og han blev til sidst noget tunghør. Hun gav sig af med at spå Folk i Kort, og der var mange, der gik til hende. Så kom jeg og min Kone og en anden Kone fra Gammelhavn i Tanker om at gå derom en Aften for at...
Gamle Iver Lavrsens Kone i Smidstrup var kommen på gode Veje og gjorde Barsel. Så kom Jens Kusk derind for at ønske til Lykke med Begivenheden; og mens de nu sad og fik dem en Puns på det, så lå Konen inde i Sengen og klagede sig temmelig stærkt efter Fødselen. Iver tyssede på hende, men Jens fandt, at det var urimeligt af ham, og så mente han, at Iver...
En Karl, der tjente i Bøvling Præstegård, vilde en Aften hen og se til hans Kjæreste. På Vejen kom han forbi Kirken, og der kom en Kvinde i Møde med ham, som han først troede var hans Kjæreste, hvorfor han bød hende God-Aften og bad hende følge med sig. Jomfruen var hvidklædt og var helt tavs, men fulgte Karlen, som han havde bedt hende. Han mærkede...
Der går en hvid Jomfru på Engelsholm og ude i Dyrehaven ad den Sti, der går efter Møllen til. Hun ønskede sig, mens hun levede, at når hun måtte få den Del af Skoven, der er ved den ene Side af Vejen, som går igjennem den, og så det ene af Tårnene, så brød hun sig ikke om andet Himmerig. Så kom hun til at gå igjen. Der var en Bly tækker på Gården, de...
En Kone på Gården Trgk-imellem havde i flere År levet som Enke, men da hun så giftede sig anden Gang og derefter døde, gik hun hver Nat til sit Hjem. Hendes efterlevende Mand og en Kone fra Stenhede gik hende en Nat i Møde på Vejen. Konen fra Stenhede sagde nu til hende: »Min Sjæl lover Herren I« »Det kunde min også,« svarte Gjengangeren. »Hvorfor gjør...
