767 datasets found
Danish Keywords: ønske Place of Narration: Kværndrup Fyen
Dersom kokken råber ud om aftenen, sii får vi uvejr næste dag. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01325
Når køerne slikker hinanden, så får vi storm. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01314
Går hønsene sildigt ude om aftenen, får vi godt vejr næste dag. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01264
Når der bliver strøet sand på stolene af vanvare, så kommer der snart fremmede til huse. P. Jeusea.
da.etk.JAT_03_0_01192
Når en bone råber som en hane, så råber den ulykke til huset. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01132
Når to samtidig tørrer sig på et håndklæde, kommer de op at skjændes inden aften. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01126
En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
da.etk.JAT_03_0_01112
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01094
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00987
Man må ikke have en nogle i sin pengepung, for så kan man ikke bolde pengene i den. p. Jensen.
En, der er kommen ud at tjene, må ikke gå hjem på besog den forste sondag efter (efter andre do tre forste sondage), for så render han af tjenesten. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00921
En kone, som har født et ham, må ikke være uden for huset efter solnedgang, så længe hun er inden kirke. Har hun forst været kirkegangskone, gjør det ikke noget.
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00893
Når der er grødgilde, skal vi skrabe fadet, ellers får barnet lange hæle. Der spises grød, når man kommer fra kirken til barnedåb. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00862
Når en mand går og byder faddere til sit barn, da må han ingen steder stå stille, for så får barnet lange hæle og bliver sen til alle ærender. Ligeledes skal man kjore let, når man kjorer til kirke, for at barnet kan blive snar til sine ærender. P. J.
da.etk.JAT_03_0_00834
Den første gave, et barn får, skal helst være et æg. for det giver held og lykke for hele livet. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00766
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
Planter bruden en kvist af sin brudekrands, og den så gror, betyder det held og lykke for hende. P. Jensen. Ulykkeligt ægteskab.
da.etk.JAT_03_0_00695
Kommer en piges karvand til at koge, kommer hun ikke ung pige af gården. Det tyder på, at hun bliver gift, men somme udelader ordet ung, og det tyder så på, at hun bliver frugtsommelig. P. Jensen, H. P. Larsen, Otterup.
da.etk.JAT_03_0_00681