Da a var 5 år, og min fader endnu var levende, da var det en aften, te møllerens hunde i Skovdallunds molle de holdt en sådan søgen op til min faders hus. Der gik kirkevejen tæt om ved. Så sagde min moder: «Da vil a ud og se, hvad de hunde søger efter.» Lav hun kom ind, sagde min fader: «Hvad så du så? kunde du se noget ?» «Nejj a kunde ingen ting se.»...
Min moder var en middagsstund gået hen at sove, og da sad min søster og mig ude i haven. Så siger a: «Nej se, Ane, der render et lam op ad vejen efter Jelling te'n.» Hun rendte ud ad havelågen og vilde have set det, men kunde ikke, og a kunde godt se det. Så varede det ikke ret længe, inden der døde en mand ovre på Rugballe mark. Det var altså liglammet,...
da.etk.DS_02_H_00050
Den Gamle, siger man, vil bruge sværdet, når Tvrken vander sin hest i Viborg so, hvad nok en gang vil ske, og det er derfor, han ikke vil af med det. Kr. Sorensen.
da.etk.DS_02_G_00331
Knap en fjerdingvej syd for Hasle på Bornhol m findes nogle engstrækninger, Si-enge (de side enge), og i dem ligger en dam, som kaldes Floddam. Over isen på denne dam skal der hver Fruer-nat (Marie bebud.) løbe et gloende hjul, og ved midnatstid samme nat skal man dér kunne finde en gryde penge. Men det er ikke så lige en sag at få fat i dem, ti for det...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
Nu skal a fortælle noget om mig selv, og det er sandt, for det har a oplevet. Det var en aften sådan i den tidligste mørkning, og a kunde godt se, da gik a om bag huset - det var på Fårtip mark - og da kom der en sort mand som på en alens højde og rækkede efter mig. A rendte så stærkt, som a kunde, men a kunde ikke komme ind i stuen til min moder, for...
Den sydligste af Jællinghøjene, Gorms høj, kaldes endnu undertiden Hjoor-hyw af de gamle folk i byen, og disse fortæller, at den skal have fået dette navn på følgende måde: I gamle dage rejste højen sig tit på gloende pæle, og man så da store skatte inde i den. Folkene i byen kom så i tanker om, at det ikke kunde være så galt at få fat i disse skatte, og...
Der var en mand fra Hornstrup, der gik til Jelling en aften i sådan dejligt måneskinsvejr. Hav han så gik tilbage, så han en mand oppe på Sorthbj på Per Ravns mark, der sad og lavede træskeer. Manden tænkte, at han vilde da op og kjøbe et par skeer af ham. Der, hvor han sad, var der så mange spån, så mange spån. Så gav den fremmede ham to skeer, og han...
Der var en mand her ude på marken, der hed Jørgen Hjuler. Han var gået ned til Skovdallunds mølle. Så vilde hans kone gå i mode med ham, og hun havde et lille barn, det tog hun med sig. Så satte hun sig ved et dige neden for Sorthøj på Per Ravns mark for at hvile sig. Ved hun så sad der, så kom der en lille kone til hende, og hun havde sådan hendes...
To brødre har bygget Erritsø kirke. Den ene sagde, at hvis et ønske, han havde, gik i opfyldelse, så vilde han bygge kirken. Så vilde den anden broder give klokken. Han var rig, men den første var fattig. Han fandt pengene i Vejle å. jellinc.
da.etk.DS_03_0_00447
1860 skal man få sådanne gode tider her i Danmark, at hvem der er tredsindstyve år, skal ønske, at han var kun ti. Ty. P. U.
Der var en frue, der boede i Bæstenhuj, og hun ønskede, at hun måtte leve så længe, som Bæstenhuj stod. Så dode hun, men ikke rigtig. Hun lå hjemme i sengen i tre år, og så talte hun til dem og spurgte, om Bæstenhuj den stod. Siden talte hun blot hvert syvende år og lå endnu i sengen. Så gjorde de et kobberskib til hende, og det sad hun i oppe i kirken....
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Man kjorer rask hjemad efter en ligfærd for afvise Vorherre, at man ikke ønsker samme for snart gjentaget. H. V. R. At klæde Ug.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
Man må aldrig komme penge i en anden mands pung, der kunde de tidlig nok komme; men klemmer man dem godt mellem fingrene og spytter på dem, kommer de snart tilbage igjen. M. Møller.
I Norge spyttes i pungen, når man tager penge af den eller lægger penge i den. j. p,.
Et barn må ikke holde en kurv over sit hoved, ti så bliver det ikke større. N. Kr. Pedersen, Gr.
Om en gammel snart hundredårig mand fra Albæk i Lendum fortaltes, at han var født om hosten, da man kjorte korn hjem. Hans moder læssede vognen og kjorte den hjem til laden. Da hun så skulde kjøre ud i marken med en anden vogn, men tovede noget længe, sagde manden: A tykte, du blev så længe henne, moer. Ja, siger hun, a jog til og fødte drengen og...
