En kone ønskede, hun måtte leve, jeg véd ikke, om det var tre menneskealdere eller tre hundrede år. Dette ønske fik hun også opfyldt, men hun blev til sidst så ussel, at hun måtte hænge i et uldned (garnnet) og lade sig made med melvælling, for hun havde jo ikke en tand i munden. Man kaldte hende æ pustenhujkjælling. j. M.
Syvstjærnen er fra først en kone med syv born. Manden og hende de kunde aldrig forliges, og så ønskede han omsider, at de aldrig skulde komme til at se hverandre mere, og at hun og hendes born måtte blive til syvstjærnen og ban sely til en gjog. Ønsket gik i opfyldelse, og deraf kommer det, at vi aldrig ser syvstjærnen på himlen, imens gjøgen kukker....
da.etk.DS_02_G_00119
En mand havde stjålet en pose fuld af gronkål. Da han så gik med den, kom der en anden mand og lod ham vide, at det var hans kål, han havde stjålet. Det påstod den anden var ikke sandt, og dersom han havde stjålet kålen, så vilde han ønske, at han måtte komme til at ride oppe i månen. I samme ojeblik blev han også forflyttet og sidder endnu den dag i dag...
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
En pige stjal en guldsaks fra sit herskab, men nægtede det med de ord: «Har jeg taget deu, ønsker jeg, at jeg må blive til en vibe.» Derfor har viben en saks i rumpen. Jorgen Hausen.
Jeg giver dig af min første brudegave, -- Min skov stander ridderlig og grøn . jeg giver dig [Jens Kristian], om du vil liannem have, du elsker ham højt udi løn. Nej, tak skal du have for denne brudegave, Min skov stander .... ti der er nok en anden, jeg langt hellere vil have, jeg elsker langt højer' i løn. Således fortsættes indtil: Ja, tak skal du...
Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med himmelens Gud i det høje, med glæde og velstand i hver en vår gid Gud jer vil glæde tilføje! nu siger jeg tak Guds fred og godnat og ønsker Guds fred over eder. N. P. Pedersen, Mollerup.
Ved skagegilder blev der også uddelt skagekjærester, og der blev da sunget: "Til lykke, N. N., med et fornøjet kar. jeg ønsker dig tillige et glædeligt nytår." J. Andersen, Ødsted.
I Vester-Vang i Næsborg var en Mand, der hed Eske og var en velhavende Mand. De lagde ham for meget på i Skat, og han var meget misfornøjet dermed og sagde, at de havde sat hans Formue alt for højt. Han vilde ønske, at han ikke skulde se Næsborg Kirke, dersom han ejede så meget. Han blev også knap efter blind og fik sit Ønske opfyldt. Hans Søn har Gården...
da.etk.DSnr_02_G_00089
Én havde været henne at stjæle Kål, og så bespottede.han Vorherre. Han ønskede, at han måtte stå med dem på Ryggen til evig Tid, hvis han havde stjålet dem. Så satte Vorherre ham op i Månen. Peder Nielsen Hjulmand, Tåstrup.
På Østerby Mark havde en Vogterdreng lagt sin Trøje ved en Stenrøse, mens han gik og passede Kreaturerne. Så kom der en gammel Kjælling til ham og sagde: »Tag dit fra mit, så vil jeg give dig en Lue fuld!« Drengen opfyldte Kjællingens Ønske, og hun gav ham en Luefuld af, hvad der for Drengen så ud som Trækul. Men da han kom hjem med dem, var det...
Lidt øst for Rønne findes en Høj, som kaldes Tiis Høj, og det Navn har den fået efter en Trold. Et Stykke fra Højen ligger et lille Hus, og her til kom en Gang en sort Kat løbende. Folkene havde længe ønsket sig en Kat, og den fik da Lov at blive i Huset. En Aften kom Manden forbi Højen, og da kom der en lille Kvinde ud af Højen og råbte til ham: »Sig...
Når en hest skal signes, siger man: Jesus op ad bjærget red, hans hestes føllea fod deu gled, år' i år', sen' i sen', kjød i kjød, blod i blod. I navnet . . De ønsker også, det skal aftage lige så hastig, som det er påtagenes. Gadbjærg.
Når der bliver slagtet svin, er det godt at kaste lidt ild i det vand, hvori de skal skoldes, efter at dette er kommen i det dertil brugelige kar, for så kan heksen ikke forhindre, at de bliver skoldede, som folkene ønsker det. a. c. P.
En mand havde syge kreaturer og søgte råd desangående hos en klog kone. Denne sagde da, at hvis man ønskede ac vide, om en vis mistænkt havde forhekset kreaturerne, da skulde man tage den største sten, man kunde tinde på vedkommendes mark, og den skulde man gløde og lade ligge under bordet om natten. Næste dag skulde man lægge stenen i en gryde vand, og...
En kjælling her fra Vendsyssel drev ulvene væk. Hun koblede dem i en rød jøntråd, og så satte hun sig på én af dem og red og satte så ud ad Nørrehav. Når nogen mødte hende, skulde de ønske hende til lykke med hendes plage, de måtte ikke sige ulve, for så vilde de æde hende op. Der kom også én til hende, og han sagde godt nok: "Til lykke med dine mange...
Søren Sillesthoved kau godt betegne skademanden ved at give ham et mærke, når de ønsker det. Når nogen søger til ham for en eller anden sygdom, gjør han hans korser og streger over det, inden han giver rådene ud. Al ting skal gjøres stiltiende. Kr. Hansen Møller, Ringive.
En karl ønskede at blive skytte. Gik til alters. . . Skød mod kirkemuren, og der blev et hul, hvoraf der senere altid flød tårer. E. Th.
Karlene havde ønsket ham hertil, og han vilde ikke gå. forend han havde fået varmt blod. Præsten lagde sin hund op på bordet: »Der har du varmt blod, men skynd digså herfra.« Straks hug Fanden sine lange negle i hunden og åd ham levende op o. S. V. Jørgen Jensen.
Der var en jomfru her nede på Silkeborg slot, hun var så forfængelig. Så fik hun en gang en ny kjole, men den passede hende ikke, og så blev hun så forbitret, at hun ønskede, at den Slemme vilde komme og tage hende. Han kom også og tog hende næste nat, og derfor blev hendes kiste sat op i Linå kirketårn. Linå.
