En jomfru var sådan til at dandse, og så ønskede hun, at hun måtte dandse i luften, når hun var død. Når det blæser og så hviner stærkt, siger vi : «Hør, hvor jomfruen dandser i luften. Ane Marie Jensdatter, Hårby.
Storken er bleven til på den måde, at eD asiatisk prinds ønskede at blive til en fugl og så blev til sådan en langbenet fyr. J. K. Jensen, Borup.
Der er nogle fugle, der kaldes himmelhunde. En jæger ønskede at leve alle tider, og så kom han til at jage i luften. Tebbestrup.
En herremand havde svoret, at han ikke havde været over skjellet med hans jagt, og ønskede, at hvis han havde gjort det, han så måtte fare i luften, så længe verden står. Endnu kan man høre ham og hans hunde, én fløjter, og en anden gjøer. Jens Peter Smed, Lading.
En mand kom forbi en høj ved gården Li i Tårs. Han så der blandt andet guld- og solvtøj en kande halvt fuld af guld. Da han var kommen et stykke bort, ønskede han, at "Gud give, den kande var min!" Da han kom hjem, stod kanden på bordet, og den skal endnu findes i den sønderste af Ligårdene. Nik. Christensen.
Ved en præsteindsættelse i Hoptrup (Løjt) siger provsten: Jeg véd jo nok, at I længe har ønsket en troende mand, nu håber jeg, at I har fundet en Satan! J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Den gamle Stamherre på Overgård kunde altid komme til Stede, når der var noget i Vejen, eller når der var noget slået i Stykker, og vi Tjenestefolk sagde så til hverandre: »Det er da sært, han altid kan komme, når vi mindst ønsker det.« Der skal da også være en Cyprianus på Gården. Tømmer-Povl, Udbyovre Mark. Udbyneder S., Gjerlev H.
da.etk.DSnr_06_0_00008
En Præst stod udenfor en Kirke ved Kirkefolkene. Alle stod de og klagede dem for Vand. Ja, siger han, når de kunde blive ens om alle at ville have Vand, så kunde han og skaffe dem det. Nu gik de omkring og hørte til, om det var Folks Ønske at få Vand. Men så var der en gammel Kone, som sagde, at hun vilde da gjærne have Tørre endnu et Par Dage, at hun...
Min Bedstefader har fortalt mig, at der var en Skytte på Sønderskov, han ønskede, te ham og hans Hunde de måtte jage, imens Verden stod. Han havde tre Hunde, og de hed: Hejj, Lustig og Kapus. Efter hans Død gik han igjen, de havde set ham komme ridende ind i Gården, te den gloende Ild stod ud af Hundene. Niels Jensen Skomager, Maltbæk Mose.
Når man nytårsaften er ene i stuen og med et lys i hver hånd går hen for spejlet og siger højt, man ønsker at se sin tilkommende brud, så viser hun sig i spejlet. P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00967
Imellem Hårby og Mesing ved Skanderborg ligger en stor boksten (?). Den er en gang kastet her til af en kjæmpe, som stod på Balravn, en høj, der ligger i en eng, omtrent i skjellet mellem Mesing og Skanderborg ladegård, og man vil sige, at en kjæmpe, som hed Balravn, ligger begraven der. Da kjæmpen stod på højen med stenen, sagde han, at den enten skulde...
En kone ønskede, hun måtte leve, jeg véd ikke, om det var tre menneskealdere eller tre hundrede år. Dette ønske fik hun også opfyldt, men hun blev til sidst så ussel, at hun måtte hænge i et uldned (garnnet) og lade sig made med melvælling, for hun havde jo ikke en tand i munden. Man kaldte hende æ pustenhujkjælling. j. M.
Syvstjærnen er fra først en kone med syv born. Manden og hende de kunde aldrig forliges, og så ønskede han omsider, at de aldrig skulde komme til at se hverandre mere, og at hun og hendes born måtte blive til syvstjærnen og ban sely til en gjog. Ønsket gik i opfyldelse, og deraf kommer det, at vi aldrig ser syvstjærnen på himlen, imens gjøgen kukker....
da.etk.DS_02_G_00119
En mand havde stjålet en pose fuld af gronkål. Da han så gik med den, kom der en anden mand og lod ham vide, at det var hans kål, han havde stjålet. Det påstod den anden var ikke sandt, og dersom han havde stjålet kålen, så vilde han ønske, at han måtte komme til at ride oppe i månen. I samme ojeblik blev han også forflyttet og sidder endnu den dag i dag...
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
En pige stjal en guldsaks fra sit herskab, men nægtede det med de ord: «Har jeg taget deu, ønsker jeg, at jeg må blive til en vibe.» Derfor har viben en saks i rumpen. Jorgen Hausen.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
