I en By boede to Mænd, som besøgte hinanden hver Højtidsaften. Da de skiltes ad en Nytårsaften, sagde den Mand, som den Aften havde været i Besøg: »I Aften har jeg besøgt dig, nu til næste Nytårsaften skal du besøge mig.« »Ja, jeg skal komme, enten jeg så lever eller døer,« svarede den anden. Førend Året var omme, var han død. Næste Nytårsaften sad den...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
Min Bedstemoder på Faders Side hend Moder hjet Maren Holgersdatter, og hun havde en Datter, der hjet Hanne. Så en Dag, da Hanne var 10 År gammel, og hend Moder var ved at vaske, så skulde denher lille Pige passe hendes yngre Søster, og hun gik og trilrede med den på en bitte Vogn. Da kommer der en lille Mand ind i Gården med en Nisselue på og spørger...
Der var en stor Herremand i Trollebo i Sverig, han havde en Høj i sin Mark, og der samledes Troldene til alle Højtider. Der var oplyst der inde og Dands og Musik, og Herremanden kunde sidde hjemme i hans Vinduer og se det. Så vilde han have den Høj ryddet væk. Han havde en modig Karl på Gården, og han tager sig på at ride derud en Aften. Han får en af de...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en større gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gårdmand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til...
da.etk.DS_07_0_01097
Den Slemme holder bal med heksene på Bloksbjærg. Et sted var konen en troldheks, og det havde karlen hørt. Så vilde han have vished for det. Da de var færdige med deres aftensæde og skulde i seng, gik karlen dog ikke til sengs, men gjemte sig under bordet ude i kjøkkenet. Der var en åben skorsten, og da det nu blev midnat, så karlen hans madmoder komme...
Torn-Jakob i Hammer bakker havde en datfer, som døde i krampe. Hans kone skyldte nu Jakob Søens kone i Møgelbjærg for at have forhekset barnet og derved være skyld i dets død. Dette sagde hun til flere naboer, og for at overbevise dem om rigtigheden heraf havde hun en salmebog, imellem hvis blade en nøgle med sin kam var indstukket, og som var ombunden...
Bag alteret i en kirke stod for mange år siden benraden af et menneske, men ingen i sognet vidste, når eller hvorledes den var kommen der. Til kroen i samme by kom en aften et par fremmede og forlangte natteleje. Efter at have snakket en stund med værten kom talen endelig på den benrad, som stod i kirken, og de fremmede ønskede at få den at se, men der...
I Kirketerp præstegård i Nibeegnen huserede der for nogle år tilbage en hakkelsemand, der indfandt sig regelmæssig hvert år, når hestene om efteråret kom til at stå inde om natten, altså så snart, der var brug for hakkelse. Tit, når staldkarlen om aftenen i hast lukkede stalddøren op, kunde han endnu høre hakkelsemanden arbejde af al kraft med maskinen,...
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
I Skovby sogn, Bogense landsogn, ligger den gamle herregård Harritslevgård; den ejedes for en 2300 år siden af en mand ved navn Hunderup. Han var ugift, men havde en søster hos sig. hvem han ønskede at have legemlig omgang med, og da hun undslog sig, tvang han hende med magt dertil. Hun blev nu frugtsommelig, og derover blev Hunderup så forbitret, at...
En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
