Man har tit brugt, når man havde en svaghed, man vilde af med, at lægge noget for det, en eller anden ting, som man håbede, en anden skulde tage op, og derved få den svaghed, man så selv blev fri for. Således havde Anders Rasmussen i Nebstrup nogle bylder, og for at komme af med dem smurte han noget materie af dem på en rose, og kastede den på gaden. Så...
Følgerne af den gruelige krig 163040 og skrækkelige pest var både meget mærkelige og trykkende i dette sogn. På stedet 26 b i Haverslund var der to unge piger tilbage (om stedet den gang eller før var afbrændt, sees ikke). De var i største nød, uagtet gården var deres. Men når nøden er størst, da er Gud nærmest med sin hjælp. Der kom en ung mand fra...
Forhen var Staby meget berygtet for alle de tyverier der udøvedes. Ej alene fortælles der om det bekjendte tyveri af præstegården, men også om de mange får, der stadig blev borte for folk. En mand, der boede tæt ved skolen, havde tre får, der stod ude en nat, og om morgenen var kun tøjrene tilbage. Det opklaredes aldrig, hvem der havde stjålet dem, men...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
I Silkeborg boede en ritmester (Hans v. Hoff), som var slem efter kvindfolk. Ingen kunde være i fred for ham, enten høj eller lav. En gang var han ene ude at spasere, men hans tjener skulde mode ham. Tjeneren skød gjenvej med en sti gjennem skoven, hvor han så sin herre sammen med et gi. kvindfolk. Tjeneren lod, som han ikke så dem, og gik hjem. Der gik...
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Der var en gang i Erritsø ved Fredericia to brødre. Den ene var meget rig, den anden meget fattig. Uagtet byen den gang højlig trængte til en kirke, vilde den rige dog ikke gjøre noget derfor, men den fattige havde sind nok for det, og sagde en dag til ham : "Ja, så sandt jeg havde mange penge, vilde jeg bygge sognet en kirke." Næste nat drømte han, at...
Midtvejs mellem Vissing kloster og Ry ligger en lille sø så tæt til vejen, at denne må gjøre en svingning udenom. Søen hedder Brudsø, og der fortælles, at vejen, som nu går uden om, forhen er gået tværs over det sted, hvor søen nu er. Der var en gang en karl og en pige, som var kjærester. Pigen var rig. men karlen var fattig, og derfor måtte de heller...
Under gården Skovsbo i Sydfyen er der en hvælving, som gjør hver den forbandet, der vover sig derind. Længe varede det derfor også, inden nogen vovede sig til at bryde døren op der ind til; men for nogle år tilbage besluttede dog præsten at se, hvordan det kunde hænge sammen med dette sagn. Han fik degnen og et par andre fremmede, som just var i besøg på...
Hvor sognet Vind nu ligger, var i gamle dage en hedestrækning, hvor der tid efter anden bosatte sig en familie efter en anden. Omsider fik beboerne en præst. De ønskede sig også en kirke, men havde ikke råd til at få den bygget. I sognet var der en bjærgmand, med ham gjorde præsten den akkord, at han skulde tilhøre bjærgmanden, mod at denne opførte en...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
Beboerne i Kloborg ønskede at få en kirke ligesom andre i landet og anholdt derfor hos deres herremand om at give dem midler dertil, men han var uvillig og bortviste dem med hårdhed og skal have sagt, at de lige så vel kunde dyrke deres gud i bjærgmandens hule, som de kunde, hvis de fik en kostbar kirkebygning. De skal da have vendt bedrøvet hjem og set...
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
En gang boede der på gården Hjortnæs en gårdbo, som pigerne på gården en aften fik i sinde at drive lojer med. Nu skulde han have smor i sin julegrød, men det skulde skjules på bunden af fadet. Da gårdboen nu kom for at spise sin grød, der var sat ud i loen, og ikke så noget til suiorret, der jo var skjult på bunden af fadet, blev han vred, og i sin...
Juleaften, det år da den danske armé lå for Vismar, kom en mand ind i den sydligste gård i Florler, Hviclbjærg sogn, og spurgte konen, om hun ikke kunde ønske at tale med sin mand, der som soldat lå i den danske hær. Naturligvis havde konen stor lyst til det, men hun indså det umulige deri. Den fremmede mand var hende ellers ukjendt, men han lovede at...
En karl var forvildet og kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så tykte han, at han kunde se så mange lys ud af vinduerne, og jo nærmere han kom, des mindre blev de, og til sidst blev det nogle små bitte trinde huller, han kunde skimte lys igjennem. Da han kom dertil, råbte han, om de kunde ikke enten låne ham hus eller vise ham vej. Jo, de kunde. Ja, det...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
