Under gården Skovsbo i Sydfyen er der en hvælving, som gjør hver den forbandet, der vover sig derind. Længe varede det derfor også, inden nogen vovede sig til at bryde døren op der ind til; men for nogle år tilbage besluttede dog præsten at se, hvordan det kunde hænge sammen med dette sagn. Han fik degnen og et par andre fremmede, som just var i besøg på...
Hvor sognet Vind nu ligger, var i gamle dage en hedestrækning, hvor der tid efter anden bosatte sig en familie efter en anden. Omsider fik beboerne en præst. De ønskede sig også en kirke, men havde ikke råd til at få den bygget. I sognet var der en bjærgmand, med ham gjorde præsten den akkord, at han skulde tilhøre bjærgmanden, mod at denne opførte en...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
Beboerne i Kloborg ønskede at få en kirke ligesom andre i landet og anholdt derfor hos deres herremand om at give dem midler dertil, men han var uvillig og bortviste dem med hårdhed og skal have sagt, at de lige så vel kunde dyrke deres gud i bjærgmandens hule, som de kunde, hvis de fik en kostbar kirkebygning. De skal da have vendt bedrøvet hjem og set...
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
En gang boede der på gården Hjortnæs en gårdbo, som pigerne på gården en aften fik i sinde at drive lojer med. Nu skulde han have smor i sin julegrød, men det skulde skjules på bunden af fadet. Da gårdboen nu kom for at spise sin grød, der var sat ud i loen, og ikke så noget til suiorret, der jo var skjult på bunden af fadet, blev han vred, og i sin...
Juleaften, det år da den danske armé lå for Vismar, kom en mand ind i den sydligste gård i Florler, Hviclbjærg sogn, og spurgte konen, om hun ikke kunde ønske at tale med sin mand, der som soldat lå i den danske hær. Naturligvis havde konen stor lyst til det, men hun indså det umulige deri. Den fremmede mand var hende ellers ukjendt, men han lovede at...
En karl var forvildet og kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så tykte han, at han kunde se så mange lys ud af vinduerne, og jo nærmere han kom, des mindre blev de, og til sidst blev det nogle små bitte trinde huller, han kunde skimte lys igjennem. Da han kom dertil, råbte han, om de kunde ikke enten låne ham hus eller vise ham vej. Jo, de kunde. Ja, det...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
