Nogle siger, at Svend Grade blev slået ihjel i Kragelund skov af en bonde med en økse. Han var uudrendt og vilde skjule sig i skoven, og da er der en mand, som er ved at hugge træer om, han kjender kongen og siger: »Du er jo kongen«. Nej, han var ikke. Jo, det var nu bestemt, og så slog han ham ihjel. Søren Jørgensen, Engesvang.
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
Har man slået eller skåret sig, er det et godt middel til at stille blodet at tage en økse og kaste den med eggenned i jorden. Nik. Chr.
Smårup præstegård, der ligger midt vejs mellem Viborg og Ålborg, er en uhyre stor gård, snart som herregård. En provst, der hed Cilius, havde delt gården i to dele og boede selv i den ene, men hans kone i den anden. Hver havde sin husholdning og sine tjenestefolk, men der var ellers ikke noget imellem dem, de kom sammen og taltes ved hver dag. En gang...
Den dag biskop Bloch i Viborg havde bryllup, gjorde han et lille løb op i sit studerekammer, og der faldt han i nogle papirer og blev siddende, indtil tjeneren kom og skulde hilse fra bispinden, om han ikke snart kom ned. Bispinden, hvem er det? udbrød han. Ja, det var da hans brud. Det er jo sandt, jeg holder bryllup i dag. En aften havde han ledt...
Amtsprovst Fog i Viborg havde tabt sin hukommelse på Skovsgård banke, sagde man. Der havde han en gang væltet, men tog ellers ingen skade. Han tog dog det til påskud, at han ikke kunde forrette tjenesten senere. Så sad han dag ud og dag ind og spillede kort med stiftamtmand Blom. j. p. ibo, Engesvang.
Pastor Lund i Levring kaldtes Jødepræsten for hans udseendes skyld. De skyldte også for, at hans virkelige fader var en Jøde. Der er jo ikke langt imellem Levring og Hørup kirker og ikke langt at kjøre, men han sagde dog jævnlig i Hørup kirke, når han bekjendtgjorde forsteller sidsttjeneste: Men det er ikke sagt, jeg kan komme til bestemt tid, for vejen...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
da.etk.JAH_06_0_00643
Jakob Mejersen, der var skoleholder i Bedehøj (kolonien Kristianshøj), kom der 1788 og døde 1797. Hans enke døde mange år efter i Kragelund fattigbus. Han var af og til sindsforvirret, og de havde det yderst småt. Hans kone skulde somme tider ud at tigge, og når hun gik, så sagde han: A, vil du ikke binde migu. Så bandt hun ham, og der lå han, til hun...
da.etk.JAH_06_0_00625
Det var en sommer i 17 hundrede og nogle og firs, der var avlet så grumme lidt, da besluttede mændene i Funder by, at de vilde ingen omgangsskole have den vinter. Vi har avlet lidt nok til os selv,u sagde de," og kan ikke evne at give noget til en lærer". Det var Anders Villumsen meget kjed af, han var den gang ungkarl og gik og holdt omgangsskole der....
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
I Kristianshøj skole var bordbenene egepæle, der var gravede ned i jorden. Læreren sad oppe ved den ene side af bordet nær ved enden, og der var et lille rum underneden, hvor han kunde stikke riset ind. På bænken, bvor han skulde sidde, var der fastslået eot sælhundeskind. J. P. Åbo, Engesvang.
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
Kristian Klampemager i Viborg var meget drikfældig. Når fruentimmeret, der var hos ham, havde fået ham i seng, kunde han springe ud af den igjen og løbe ud på gaden i det blotte linned. En dag mødte han amtmanden, idet denne gik ind ad en port. Goddag, deres høj-vejbårenhed! Amtmanden lod, som han hørte det ikke. A, gå så ad Helvede til, din...
Herredsfoged Holm i Dalsgård sagde en dag til sognefogden fra Engesvang: De har jo en hel mængde sten ude i Deres egn. Jeg kommer til at have en stenhugger derud, for at han kan tildanne mig en del grundsten og trappesten. Jeg skal nemlig til at bygge min gård om. Dertil svarede sognefogden: Jeg kan sige Dem, hvordan De kan komme meget lettere fra...
Jeg kan huske don tredje kirke i Vihnrij. Den stod der, hvor nu Tauseus minde er, og kaldtes Gråbrødre kirke. Men i min ungdom brugtes den til vognskur og til at tørre tobaksblade i, for man sagde, at der var for mange kirker i byen, og der var endogså tale om at rive domkirken ned, da den ingen nytte var til. Prækestolen stod nede på gulvet, og en dag...
En sognefoged i Sinding, der hed Peder Nielsen, og nylig var kommen til bestillingen, kunde ikke læse amtmandens navn. Han skrev udenpå et brev til ham: Hr. Høj Hans Høønree". Måske havde han set på et brev, at der stod: Højvelbårne Hr. Schønheider. J. P. Åbo. Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00075
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00074
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
