Min moder fortalte mig følgende historie. I gammel tid var det meget af tiden galt med krig der oppe i Sønden, da lå de danske jo tit der oppe. De kom en aften silde til en by og skulde indkvarteres. Så var der en afdeling, der var bleven bag ved alle de andre, og den kommer også til den by og spørger om kvarter. Ja, alle kvarterer var optagne, der var...
Provst Assens vilde tale nogle ord ved en begravelse, og så valgte han til tekst at tale om Jairi datter. Han kom nu til at sige i sin tale de ord : Pigen er ikke dod, men hun sover, og det gjentog han et par gange. Da er der nogle af de omkringstående, der siger temmelig højt: Det er en dreng. Ja, jeg véd det nok, siger provsten så meget vredt...
Det var i Bræstrup, der spøgte det slemt i en Gård, det kylte med Kvindfolkenes Rokke og med Tørv og Træ og alting inde i Stuen ved Folkene, så de kunde sidde om Aftenen og se på, hvordan det flyttede sig. Det var en Gang, det boldrede da så meget slemt oppe på Loftet, og så vilde Konen da op ad Trappen og se, hvad det var, og en af Folkene skulde gå med...
Der var en Mand i Pjedsted, der havde været i Byen en Sommeraften, for Mændene havde været til Stævne, og da han så gik hjemad, skulde han over Præstens Mark. Så kommer han til en rød Hest, der lå og var udstrakt, og det så ud, som den var død. Han mente først, at en af hans egne Stude var løben løs og havde stukket Hesten ihjel, for han kunde kjende,...
Der var en Herredsfoged på Sønderbygård i Stovstrup, der hed Buhl; han havde vist en Broder, der var Præst i Pedersted. Folk sagde, at Gården egentlig skulde hedde Synderbygård, for den var nok bleven bygget for de Umyndiges Penge, og denher Buhl begik nok megen Uretfærdighed, og de sagde da også om ham, at han kom til at gå igjen, efter at han var død....
En Karl i Andkjær var nede om Aftenen at flytte Heste, og da han gik derfra lå en stor Gås ved Vejen, og den var helt tam. Han tog den op og var jo glad ved at finde sådan én. Så vilde han tage den hjem, men jo længere han gik, jo tungere blev den, så det var ham næsten umuligt at slæbe sig frem. Da han kom til et bestemt Sted, fløj den fra ham og fløj...
Der lå en mand i Pjedsted på hans dødsseng, og folk sagde, at han havde gjort falsk ed. Den nat han døde, da var der et par mænd af byen ved ham, og den ene af dem kunde ikke holde sig vågen, det var om aldrig det. Så siger den anden til ham, han måtte ikke sådan sidde og sove, for han tykte, han havde hørt noget ude i gården. Han sad lige godt og...
På Hvilsbjærggård spøger det endnu. En røgter, der har været der, han fortæller, at hver julenat klokken 12 rejser kreaturerne sig op. Det kan smide med hø og halm oppe på slyden, så det kommer imellem hverandt, og det kan smide med mælkespandene, så de dandser, og kreaturerne kan da give sig til at brøle. Der går også en hund i den gård, det skal stamme...
Der var meget spøgeri i Rårup mølle sådan ved midnatstid, men det var dog ikke til enhver tid, man mærkede det. Det kunde være, som hele mølleværket skulde ramle sammen, og da møllersvenden så gik op til mestersvenden og sagde ham det, sagde han, at han måtte stoppe møllen et par timers tid, og kunde da godt gå hen at sove i det lag. Også inde i...
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
Har man slået eller skåret sig, er det et godt middel til at stille blodet at tage en økse og kaste den med eggenned i jorden. Nik. Chr.
Når en ko har født, skal hun første gang malkes over en brudkniv, ellers skal hun for tit til tyren. Første gang til vands skal hun gå over en økse ved døren. p. j.
Når kreaturerne skulde første gang ud om foråret, skulde der altid lægges en økse i døren, da troldtojet så ingen magt kunde få over dem, og når de atter skulde ind om etteråret, skulde det samme overholdes. A. H. Poulsen.
da.etk.DS_07_0_01120
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00369
Imellem to gårdmænds jorder i Skovgårds by, Hårslev sogn, skal der i gamle dage have været flyttet skjel, og der på stedet, hvor det skulde have sket, var der altid en svær støj om aftenen. Det var, som om nogen stod og slog skjelpæle i jorden med en økse, så det dundrede efter, og så råbte man: "Skjel, skjel, du store Jeppe." - I nærheden af stedet...
En præst råbte lige midt i hans præken : »Stå!« Folk kunde ikke forstå,, hvad det havde at betyde. Da han kom hjem, sagde han til hans karl: »Gå ud i mm skov og sig til den mand, som står der ude og holder ved en økse, te han kan komme her hjem og få noget at spise.« Dernæst sagdo han til ham, at han skulde lade hans træ stå for eftertiden. Kristen...
Tre mænd grov efter en skat i Jyvsenhede (0: Øksenhede). De grov tre gange. Sidste gang sagde den ene: "Hold nu godt ved, mens a spytter i hænderne!" Så rejste kisten af, og det sagde inde i den : "Nu strander a atten alen nede i Jebjærg." skjæve.
Karlen rider med solvbægeret fra Xavebjærg eller Xarb bjærg på Kirke-Ski'-nsrrd mark og til Hojelie kirke. Hun hugger efter ham med sin økse, da han rider ind på kirkegarden, men hugget traf i porten. <j]e Hansen.
Den første gang man skal ud at pløje om foråret, når hestene har stået inde om vinteren, skal de gå over en skarp økse, så kommer de ingen skade til, og hekseri kan ikke gjøre dem noget. Andre kreaturer skal gå under en skarp kniv, der er sat op ved bjælken, når de første gang skal ud om foråre*: Fra Sydfyen. Karen Marie Rasmussen.
En dag kom en mand gående med en økse over Tjor)iehoved mark, og da så han eu lille pusling komme lobende ud fra stenkisten hen imod "Niels Hemmes handsker.* Han gik just forbi et træ, og der hug han øksen ind, så det klang stærkt. Da blev puslingen bange, vendte om og lob tilbage til stenkisten. Fr. C.
