For mange år siden levede der i Søndersø skov en del rovere, som plyndrede, hvad de kunde komme af stedmed. I hele skoven var kun et lille hus, hvor der boede et par gamle folk. En nat, medens de lå og sov, begyndte det at buldre på døren, det var roverne, som så vilde h;d. Men manden råbte til sin kone: »Tag mig min økse, så skal jeg jage dem bort.« Da...
Der skulde bygges på Hersomgård, og så fik de jo fat i en tømmersvend. Han gjorde ikke andet de første tre uger end at hugge trænagler. Herremanden blev kjed af den tømmermand og spurgte ham om, hvad han skulde have for den tid, han havde været der, for nu vilde han ikke have ham længere. Så forlangte han tøj til et par bukser og fik det også. Nu viller...
En frue, der ejede Vrejlev kloster, gjorde akkord med en tømmersvend, at han skulde bygge hende den søndre lade, og hun skulde ikke give ham andet derfor end lærred til en skjorte, og lige så hurtig som han skar den, skulde hun sy den. Da han fik laden bygget, flyede hun ham også lærredet, og så lagde han det sammen så mange gange, og så tog han hans...
En julekvæld væddede nogle karle om, hvem af dem der turde ride til Firhøjene ved Karlslunde. Eu af dem sagde ja, når de andre vilde lade kirkegårdsporten stå åben. Den enbenede trold løb nu efter ham, og karlen slap ind på kirkegården med bægeret, men trolden nåede blot at hugge med sin økse i porten. Bægeret er i Karlslunde kirke.
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
En mand i Bjærggård i Ae havde en sort kalv, der hed Morten, og så havde han stilt et hjul an ved den, som den skulde stå og plukke havren igjeiinem ligesom ved en hæk. Så kommer manden ud at se til hans kreaturer, og da havde Morten fået hovedet ind imellem egerne og kunde ikke få det ud igjen. Da han nu ser det. så råber han på pigen og siger: Hent...
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. Nu er det bedst, a får oksen, Albert, siger han. Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den. Så gik skovfogden. En gang kom...
Et kjær nor for Linderup kaldes Ulvkjær. En gammel kone her nor for byen skulde brygge og vilde hen og låne et bryggekar. Hun havde taget en økse med sig for at værge sig mod ulvene, og det kunde nok behøves. Der kom også nogle ulve til hende, og da det nu var et jævn stort kar, så hvælede hun det over sig. Så vilde ulvene ramme ind og vælte karret, men...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Der fortælles, at heksene endogså kan ride til Bloksbjærg på møddingen, dersom der ikke er stål i den, og så taber gjødningen sin kraft. Et sted havde man lagt øksen i møddingen, hvorfor den også fik lov at ligge i fred; men da højtiden var forbi, og man skulde til at bruge øksen, kunde ingen huske, hvor den var, og man troede, nogen havde stjålet den....
Klemmen i Sorte-Mose var skovfoged i et stykke skov, der ejedes af Kankbølle Og Vorre mænd. En mand kom og vilde stjæle et træ, men øksen faldt fra ham, da han havde gjort det første hug, og så blev han der stående, indtil Klemmen kom og løste ham. Eu andeu gang sad skovfogden nede ved nogle af Kankbølle mænd, og lige med ét siger han: »A må til at af...
En mand, der hed Morten Kirk i Kollerup, havde frisnit. Nåren mand f. eks. havde hugget sig med en økse, gik de til ham med øksen, og så doktrede han ved den, patienten kunde mærke, hver gang han smurte den. Når man kom over til ham, havde han stadig båndkuive ogtælleknive og økser og hakkeknive hængt op på væggene, og dem gik han og havde tilsyn med...
En skibstømmermand i Kjobenhavn kunde godt sidde hjemme og tale med sin kone, og endda så svendene ham gå på dækket med sin økse i hånden imellem dem og føre tilsyn med arbejdet, ja, endog selv gjøre et hug en gang imellem, flan var altid en dobbeltgjænger. Mange er det derimod blot for en gangs skyld, men så er de gjærne feje, så er døden i dem, om de...
Ved Trøjborg er der en vej, som endnu bærer det gamle navn æ Vase. Der skal det i forrige tider have været galt med spøgeri. En aften gik en slagter hjem fra Trøjborg og mødte da ude på vejen et stort låddent spøgelse. Han sagde: "Da skal æ gi' din Satan!" og slog det med øksen lige i synet. Men spøgelset sprang om bag ved ham, omklamrede hans hals med...
Ved en bakke, som hedder Avnbjærg, imellem SønderLongelse og Sønderskov på Langeland, spøgede hver nat en skikelse i form af en kat, som havde et par store gloende øjne. Han gjorde ingen noget, men når folk kjørte eller gik forbi bakken om natten, gik katten al tid ved siden af dem et par hundrede skridt. Folk siger, at han var varsel for en kræmmer, som...
Der går en hvid jomfru fra Øksenvad efter Dølbyvad og færdes over vejen ved Trustrup hede. A vilde en aften gå fra Vium op til en gårdmand i Trustrup og kom så forbi Øksen vad. Der blev a vild og gik omkring så længe, til a kom tilbage til samme overkjørsel igjen. A gik nok en gang, men kom atter tilbage. Sådan gik det også tredje gang. Da a fjerde gang...
