I et hus tæt ved en kirkegård havde de en stor vågeøkse (økse til at våge med). En uat horte både manden og konen tydelig, at oksen klirrede to gange imod bryggersets stengulv, og noget efter samme nat det var om vinteren hørte de dønene af slag imod frossen jord oppe på kirkegården. Manden gik op og udenfor for om mulig at forklare sig lydene, men...
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
Har man slået eller skåret sig, er det et godt middel til at stille blodet at tage en økse og kaste den med eggenned i jorden. Nik. Chr.
Når en ko har født, skal hun første gang malkes over en brudkniv, ellers skal hun for tit til tyren. Første gang til vands skal hun gå over en økse ved døren. p. j.
Når kreaturerne skulde første gang ud om foråret, skulde der altid lægges en økse i døren, da troldtojet så ingen magt kunde få over dem, og når de atter skulde ind om etteråret, skulde det samme overholdes. A. H. Poulsen.
da.etk.DS_07_0_01120
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00369
Imellem to gårdmænds jorder i Skovgårds by, Hårslev sogn, skal der i gamle dage have været flyttet skjel, og der på stedet, hvor det skulde have sket, var der altid en svær støj om aftenen. Det var, som om nogen stod og slog skjelpæle i jorden med en økse, så det dundrede efter, og så råbte man: "Skjel, skjel, du store Jeppe." - I nærheden af stedet...
En præst råbte lige midt i hans præken : »Stå!« Folk kunde ikke forstå,, hvad det havde at betyde. Da han kom hjem, sagde han til hans karl: »Gå ud i mm skov og sig til den mand, som står der ude og holder ved en økse, te han kan komme her hjem og få noget at spise.« Dernæst sagdo han til ham, at han skulde lade hans træ stå for eftertiden. Kristen...
Tre mænd grov efter en skat i Jyvsenhede (0: Øksenhede). De grov tre gange. Sidste gang sagde den ene: "Hold nu godt ved, mens a spytter i hænderne!" Så rejste kisten af, og det sagde inde i den : "Nu strander a atten alen nede i Jebjærg." skjæve.
Karlen rider med solvbægeret fra Xavebjærg eller Xarb bjærg på Kirke-Ski'-nsrrd mark og til Hojelie kirke. Hun hugger efter ham med sin økse, da han rider ind på kirkegarden, men hugget traf i porten. <j]e Hansen.
Den første gang man skal ud at pløje om foråret, når hestene har stået inde om vinteren, skal de gå over en skarp økse, så kommer de ingen skade til, og hekseri kan ikke gjøre dem noget. Andre kreaturer skal gå under en skarp kniv, der er sat op ved bjælken, når de første gang skal ud om foråre*: Fra Sydfyen. Karen Marie Rasmussen.
En dag kom en mand gående med en økse over Tjor)iehoved mark, og da så han eu lille pusling komme lobende ud fra stenkisten hen imod "Niels Hemmes handsker.* Han gik just forbi et træ, og der hug han øksen ind, så det klang stærkt. Da blev puslingen bange, vendte om og lob tilbage til stenkisten. Fr. C.
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
