Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
Der strandede et hollandsk skib, og kapitainens kuffert blev væk og var ikke til at hnde. Der var en, de havde mistænkt, og de anmodede ham om at komme med den, men han sagde nej. Så siger kapitainen, da han rejste, at når han nu kom hjem, skulde han nok vise dem, hvad han var for en mand. Denher mand, de havde mistænkt, han blev syg og var syg i tre år....
Der var et fruentimmer i Børsmose, der var så slem til at plyndre ligene. Der kom en gang mange i land, og så gik hun ned og satte sig skrævs over dem og knappede klæderne op, hvorpå hun trak dem af det. Da hun så havde fået en byldt, gik hun med den.. En gammel mand havde set det, og han sprang ned, rejste et af ligene op på sædet og satte sig i skjul...
Der er spøgeri på Hesselmed. De kunde hejse vindebroen op, og så var den dog nede om morgenen. På Store-Hebo har de en port, som de aldrig kan holde lukket, krist. olesen, Al.
Der kom i gammel tid en lille båd i land for Børsmose, og i den var to Negere. Den eue blev gift og bosiddende her i Børsmose, og de avlede jo børn. Den anden blev bosiddende i Hoved, men havde iugenbørn. Derfra skal de mørke folk nedstamme, der endnu er i Børsmose. De er så mørke af hud og hår, og der er ingen andre steder af dem. Kristen Olesen, Ål.
da.etk.DS_04_0_01639
Kristen (?) Rygård faldt af hesten en dag han red fra gården, og lidt efter kom hesten tilbage uden ham. De måtte ud at lede, og så fandt de ham liggende død. Hesten havde slæbt med ham et stykke. På det sted, hvor ulykken skete, sattes en stak sten ved vejsiden. Haus enke giftede sig med en bondesøn, Kristen Hansen, der siden blev kancelliråd. Hun...
Der har været en kirke vest for Ogsby, der kaldtes VesterHome kirke. Da manden, der ejede den, måtte flytte, fordi havet skyllede hans kirke og gård og sogn væk og det hele, flyttede han her til sognet, og stedet, han boede på, kaldes Fredtoft, for her mente han, at han nu kunde bo i fred. Han har skjænket himmelen over prækestolen her til kirken, den...
Det var i 1807, da Engelskmændene strandede her for æ vestre side, da drev der mange døde i land, og dem, der ikke var helt døde, dem slog de ihjel. Der var en mand, som lagde sig ned til stranden og vilde vide. om det også var sådan. Kort efter kommer der en kone, og hun skjønnede nok, at han var ikke rigtig død. Så siger hun: Nej, han er ikke ret død,...
da.etk.JAH_05_0_00752
En Pige, der var Høvre i Nørre-Øgse, hun satte sig på en Høj og lå i Lune, for det det var så stærk en Blæst. Da hørte hun, det sagde nede i Højen: »Rør i Gryden og lad Madstikken falde ned.« Så løb hun det, hun kunde, og kom ikke på den Høj mere. Ole Andersen, Hammer Bakker.
En gammel Mand havde den Skik, at han, den første Dag Kræet kom på Græs om Foråret, altid lagde en Øgse under den Dørtærskel, de skulde gå over, og han gjorde lige sådan den sidste Dag, de var ude om Efteråret, og han var altid så tavs, når han gjorde det. Opt. af Annette Jensen, Udby, Møen. Møen.
En mølleforpagter i Harler mølle havde faet vel stort et læs på og knækkede en vognarm. Så sagde han til en dreng: Løb op til Peder Hjulmand og sig ham, at han skal komme herned med øgse og sav, a har fået en arm i stykker". Drengen løber og forretter det sådan: I skulde komme ned til forpagteren, han har fået en arm i stykker". Du går fejl, min...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Ved Kristen Hansens i Tårs havde de det sådan, at de ikke kunde have deres Sovekammerdør lukket, den skulde altid stå åben. Han var Tomrer og Hjulmand, og når de kom i Seng om Aftenen, kunde han høre, hans Sav den gik, og der var noget, der brugte hans Øgse. Når han så rejste sig og vilde se efter det, så var der aldrig nogen Ting. Han og hans Kone kunde...
En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne...
Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
da.etk.DSnr_01_0_00325
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
En mand, der hedder Adam, har lejet et stykke af Refshale ejendom. Så siger Kristen Borggård til ham: Det er ikke så rigtig på den plet jord, for der går én [på fire der ovre, og folk mener, at det er Kristen Degn. der går igjen. Kr. Degn var forhen ejer af Refshale. Så vilde Adam op og se efter. Da han var kommen ned i dalen, så lægger han sig også...
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
Lavst Vinter fra Serup var sådan en modig og stærk mand. Det træffede sig i hans unge dage, at der var kirketyve i egnen, og de stjal også i Serup kirke. Så gik han et par dage efter med hans øgse ned i skoven og vilde til at snede nogle træer. Da fik han at se, at der var en mand inde i en tykning, og gik da hen og testede ham an. Han skulde komme ud...
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
