Det var i 1807, da Engelskmændene strandede her for æ vestre side, da drev der mange døde i land, og dem, der ikke var helt døde, dem slog de ihjel. Der var en mand, som lagde sig ned til stranden og vilde vide. om det også var sådan. Kort efter kommer der en kone, og hun skjønnede nok, at han var ikke rigtig død. Så siger hun: Nej, han er ikke ret død,...
da.etk.JAH_05_0_00752
En Pige, der var Høvre i Nørre-Øgse, hun satte sig på en Høj og lå i Lune, for det det var så stærk en Blæst. Da hørte hun, det sagde nede i Højen: »Rør i Gryden og lad Madstikken falde ned.« Så løb hun det, hun kunde, og kom ikke på den Høj mere. Ole Andersen, Hammer Bakker.
Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
En gammel Mand havde den Skik, at han, den første Dag Kræet kom på Græs om Foråret, altid lagde en Øgse under den Dørtærskel, de skulde gå over, og han gjorde lige sådan den sidste Dag, de var ude om Efteråret, og han var altid så tavs, når han gjorde det. Opt. af Annette Jensen, Udby, Møen. Møen.
En mølleforpagter i Harler mølle havde faet vel stort et læs på og knækkede en vognarm. Så sagde han til en dreng: Løb op til Peder Hjulmand og sig ham, at han skal komme herned med øgse og sav, a har fået en arm i stykker". Drengen løber og forretter det sådan: I skulde komme ned til forpagteren, han har fået en arm i stykker". Du går fejl, min...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Ved Kristen Hansens i Tårs havde de det sådan, at de ikke kunde have deres Sovekammerdør lukket, den skulde altid stå åben. Han var Tomrer og Hjulmand, og når de kom i Seng om Aftenen, kunde han høre, hans Sav den gik, og der var noget, der brugte hans Øgse. Når han så rejste sig og vilde se efter det, så var der aldrig nogen Ting. Han og hans Kone kunde...
En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne...
Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
da.etk.DSnr_01_0_00325
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
