Det var i 1807, da Engelskmændene strandede her for æ vestre side, da drev der mange døde i land, og dem, der ikke var helt døde, dem slog de ihjel. Der var en mand, som lagde sig ned til stranden og vilde vide. om det også var sådan. Kort efter kommer der en kone, og hun skjønnede nok, at han var ikke rigtig død. Så siger hun: Nej, han er ikke ret død,...
da.etk.JAH_05_0_00752
En Pige, der var Høvre i Nørre-Øgse, hun satte sig på en Høj og lå i Lune, for det det var så stærk en Blæst. Da hørte hun, det sagde nede i Højen: »Rør i Gryden og lad Madstikken falde ned.« Så løb hun det, hun kunde, og kom ikke på den Høj mere. Ole Andersen, Hammer Bakker.
Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
En gammel Mand havde den Skik, at han, den første Dag Kræet kom på Græs om Foråret, altid lagde en Øgse under den Dørtærskel, de skulde gå over, og han gjorde lige sådan den sidste Dag, de var ude om Efteråret, og han var altid så tavs, når han gjorde det. Opt. af Annette Jensen, Udby, Møen. Møen.
En mølleforpagter i Harler mølle havde faet vel stort et læs på og knækkede en vognarm. Så sagde han til en dreng: Løb op til Peder Hjulmand og sig ham, at han skal komme herned med øgse og sav, a har fået en arm i stykker". Drengen løber og forretter det sådan: I skulde komme ned til forpagteren, han har fået en arm i stykker". Du går fejl, min...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Ved Kristen Hansens i Tårs havde de det sådan, at de ikke kunde have deres Sovekammerdør lukket, den skulde altid stå åben. Han var Tomrer og Hjulmand, og når de kom i Seng om Aftenen, kunde han høre, hans Sav den gik, og der var noget, der brugte hans Øgse. Når han så rejste sig og vilde se efter det, så var der aldrig nogen Ting. Han og hans Kone kunde...
En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne...
Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
da.etk.DSnr_01_0_00325
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
