Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
A hentede en gaug Begen i Gislwn til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hørfrø og paradiskjærner, og så skrabte han på lidt arvet solv og kom i også. Da. han nu lidt etter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad. A tager eu mogvogu og lægger en stor...
I gamle dage skal der i Kirke-Helsinge i Løve herred have levet en meget from præstemand, der imidlertid havde stor sorg af sin unge, verdsligsindede hustru. En gang da de skulde til selskab på Bødstrup i annekset Drøsselbjærg, havde præsten alt flere gange mindet konen om, at det var på tide, at de kom af sted ; men hun var endnu ikke færdig med siu...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
De skulde til at have dem en kirke bygget i Fcldingbjærg, og så vidste de aldrig, hvor den skulde ligge. Så gav nogen dem det råd, at de skulde fa to mandvolme tyre bundet sammen, og hvor de fandtes om morgenen, på den plet skulde de bygge. Så fandt de dem også lidt norden for byen. Da de havde nu fået materialierne samlet sammen og skulde til at...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
