Det var nok i Serritslev sogn, der gik nogle og pløjede om natten. De havde fire for, og de kunde høre drætten meilem øgene. Så vilde de hen og se, hvad det var for en pløjemand, og de fik dem nok at se, men øgene havde intet hoved. johanne marie kristensdatter, sejheden"
da.etk.DS_05_0_01522
Der var en høj på Alstrup ejendom, og min moders moder sagde, at når de satte øgene der nede på den om aftenen, hørte de den yndigste sang der inde. De kaldte den Niels Jensens høj. Det var, når de havde haft øgene i dræt (o: arbejde på marken), at de satte dem der. Ane Marie Pedersdatter, Fovlum.
da.etk.DS_01_0_00695
Den gamle Per Tip lå nede i engen ved øgene om natten og hørte, at det råbte i åen: « Tiden og stunden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Så nogle dage efter druknede der én. Niels Kristian Nielsen, Kvorup.
Vejene var nemme at finde i mørke, for slagene va dybe, og øgene var vant til at følge dem. .lokum Kr., Sæsing.
Når man rider på et øg, der er med føl, skal man huske at sætte sig af ved højre side. ellers får øget en besværlig fødsel. Mors.
Man har tit set Lys for Mennesker, der er druknede i Sneum Å, således for en Mand, der vilde ride over til Darum med et Øg, som skulde til Hest. Øget kom i Land, men Manden ikke. Kort efter druknede en lille Dreng, og ham havde man og set Lys for. Mathias Pedersen, Allerup.
En mand var en aften ude at ride og kom lige forbi kirken. Da blev det så mørkt, at han kunde ingen ting se, og øget vilde ikke gå af stedet. Omsider bliver der en klaring i mørket, ligesom det kunde have været en port, og der satte så øget igjennem, alt hvad det kunde løbe, og han kunde ingen hold få på det. Sådan blev han ved til Guldager, og der kom...
Der blev en pige gift her fra gården, og hendes brudeskare har a set, men det er da også det eneste. Hende og hendes moder sad her inde en aften og bandt, og så gik a ind i stalden og vilde give øgene, og da a så kom til at se ud af stalddøren, ser a dem komme ud ad doren, par om par, og blive ved at gå ud af porten alle sammen, og da springer a der hen...
da.etk.DS_02_J_00298
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
I den vestre gård i Tisted skulde manden i hovrejse en dag. Men da han kom ind i stalden, var øget løftet op i et ruggulv, og han måtte da låne en hest. Men da han var rejst bort, og folkene kom derud, stod øget på sin gamle plads. Nik. Christensen.
422.....Skoldkagen ved siden af højen..... De turde ikke selv æde den, men brækkede den i stykker og gav øgene den, og så blev de så stærke og så fede. Jakob Nielsen, Hestbæk.
Om den sidste ulv, der fandtes her på egnen, fortælles følgende. En mand i Finderup havde et folog, der stod ude på marken. En nat kom ulven til det og rev det ihjel. Om morgenen, da karlen kom ud for at flytte det, så han jo, hvad der var sket, og blev helt rasende derover, greb tøjrkollen og sprang op på øget for at sætte efter ulven. Øget var lige så...
I Øster-Padhede tjente en mand, der hed Jep Bilde, og han var bleven gode venner med en pige i gården. Hans kone var en dag gået op til ham med nogle klæder, hun havde gjort i stand. Han var led ved hende, og da hun gik tilbage, fulgte han med og slog hende ihjel ude på marken ved Bytter gangen. Dernæst tog han et hvidt og, som stod på marken, og lagde...
En Karl i Hobro så, at der lå en sort Hund i Hakkelsedyngen, når han kom ud og vilde give Øgene. Det første var han kjed af det, men siden brod han sig ikke videre om det og ragte Hunden til Side. Fik han ham i Hakkelsekoppen, så ragte han ham af den igien. Hobro. Anders Olesen, Døstrup, 84 År.
Her i Eldrup sige er også spøgeri. To mænd her fra byen kom fra Løgstør. Som de kjører allerbedst, springer øgene ud til hver sin side, og da var det som en lysstråle, og en lang hvid skiveise sætter op ved den ene side af vejen. Folk var rædde for det og sagde: "I aften har de retten set ham der nede ved Eldrup sige." jens larsen, strandbygårde.
da.etk.DS_05_0_02087
Nede på vor mark har folk egentlig været inde på, at der var noget skidteri. Folk har også tit gået vild der. Når de har været inde i den gård her sønden for og er gået oster på efter byen til og er kommen over landevejen, så er de bleven vild. En farbroder til min moder lå en gang der nede i et kjærvesæt ved øgene, og da han skulde til at se, da står...
Ude ved Bolshøj der har den gamle Jens Ywsen set bjærgfolk og mange gange hørt dem slå deres kister i låse. Nu er højen sløjfet for mauge år siden; men den gang den skulde pløjes, var den gamle så bange, og vilde på ingen måde give dem lov til at bruge øgene til det, så de måtte grave højen den første gang. Karen Marie Rasmussen, Linde.
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
