En Mand i Nørre-Øgse havde et Par Nisser på Gården, og så havde han også et Par pæne blå grå Øg. En Aften havde Nisserne hørt, at Manden vilde til Marked næste Dag og have dem solgt, og det kunde de ikke lide. Da Manden så kommer op om Morgenen, er Øgene væk, og han kunde ikke finde dem. De kom ikke til Marked den Dag. Endelig fandt de dem. Nisserne...
Imellem Lophøj og Taphøj på Harpsø Mark og på Boller Mark, syd for Stenbroen, er et Kjær, og der nede græssede en Mand med hans Øg, det var ikke på hans eget, og derfor var han selv nede ved dem. Så lå han og faldt i Slum og vågnede ved, at Øgene snorkede. Da kom der to bitte Drenge med spidse røde Luer på og løb over noget Vand. Han hørte tydelig,...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
En gårdmandskoue i Lildbjænj var bekjendt for at kunne skabe sig om, når hun fandt det for godt. I gården tjente en karl, som ikke passede øgene ordentlig i såtiden, i æ drøwt. Der sad altid, især om morgenen, en kat ved hakkelsebingen. Han blev da gal på den ber kat, som altid sad og lurede, og en morgen sparkede han til den med sin træsko og ramte dens...
Niels Andersen i Linde skulde en nat for nogle år siden kjøre jordemoderen hjem til Harridslev. Han biede så længe, inden han kom igjen, at de forundrede dem svært over det der hjemme, og til sidst blev de næsten bange for, at han var kommen til skade, for de kunde da nok vide, at da han kjørte i det ærende og ved den tid, så blev han ikke opholdt...
En nat, mens a var staldkarl på Dybvad i Skjæve, hørte a, der kom en karet med fire for kjørende ind i gården. Det slog et par knald med pisken, og så kjørte det hen for den brede dør. Der slog han igjen et par knald, og øgene stod og trippede. A lå oppe på ranen, for der var så mange lopper i kammeret, og så vilde a ikke gå ned og se efter det, for a...
A tjente i Skjæve præstegård i to år, og der er a lige så vis på, der gik spøgeri, som de a sidder her. Præsten var selv overbevist om det. A lå i et kammer, der var imellem nødset og studehuset, og så var det en nat, det giver sig til at bøle, som om alle hovederne var løse. A gik med et stort fyrjærn og en flintesten og gik og slog ild først gjennem...
Da a skulde til at her hen til Strandby gårde at bo, sagde folk til mig: "Det går galt til med dig, du kan ikke gå over gården, når du ikke passer på at gå før sengetid." Men a har aldrig mærket noget. Den tid havde de ingen kjelder, og alle fire mænd vandede ved bækken. Når drenge eller karle om aftenen vandede ved bækken, kunde øgene give et spark og...
En præst fra Uldbjærg var ovre i Hersom i besøg, og det var på den tid af året, da dagene var allerkortest. Så siger karlen til præsten, at han var kjed af det, dersom de skulde hjem den samme aften, for det blev slemt mørkt. Dertil svarede præsten, at de skulde af sted, hvad enten det blev lyst eller mørkt. Så blev det aften, og Hersom præst vilde have...
Ude på marken ved Ajstrup kirke var to svenske officerer blevne tratte, og de giver dem til at fægte med deres sabler og vil dræbe binanden. Så var der en, der drev og pløjede noget derfra, og da bnn nu seer, at det bliver galt, så binder ban øgene, sætter bans træsko, tager plovstaven og render derhen, samt slår til højre og venstre i næse og mund på...
En markmand i Tisted red en dag omkring, da det var et strængt vejr med lyn og torden, for at se, hvorledes det stod til med sæden på markerne. Han satte sig af og tøjrede hesten, og da han vilde til hest igjen og rykkede tøjrepælen op, så han, at den var banket ned i en potte med penge. Han lagde da sin trøje og sine træsko derved og lod øget blive...
Min fader kom en aften sildig ridende forbi Dakbjærg. Han havde været i Skanderborg. Da gav det et stort skrald inde i hojen, og øget blev helt ræd og sank ned i knæene. Da han kom op gjennem Boes skov, da så han, at de to sondre gårde i byen stod i lys lue. Men så satte han oget i fuldt firspring, og det første han gjorde det, var der intet mere at se....
En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
Horsjoder (bekkasiner) har en gang været mennesker, men de er fordomt til at være fugle, fordi de har været horsjøder eller hesteplagere. Dog kan de ikke lade være med deres ondskab endnu, de vil gjærne narre øgene, som går på græs i moserne, ud i dyndet, derfor er deres sprog al tid: <Gaté-gaté-gaté-gaté (gå til)!» og så griner de bag efter omtreut...
Jens Jensen, der boede ved Skipie Made, sådan kaldes et torvekjær, han tjente forhen i en gård i Grejs, og der var det lige så vist, at maren kom og red øgene hver nat, og når den havde redet dem, så kom den på ham, hvordan siden han så bar sig ad. Enten han vendte træskoene, eller han stillede havrekjærve for den eller skrev marekors eller satte vand...
Det var et sted, karlen han kunde ligge inde i sengen og høre, når maren var på øgene. Nærenstid han så råbte og sagde: »Fyllifyl!» så gik den af dem. Men så varede det ikke længe, inden den kom tilbage og vilde på hesten igjen. Han mærkede, at den stod og lurede der inde og vilde komme, da han var gået i seng. Så snakkede han om det inde, hvor galt det...
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Der gik en gårdbuk her i gården, og han skulde have sødgrød til hans onden hver eneste dag og dygtig smor i. Det var oppe i Hoven i en gård der. Han skulde passe to røde køer og to sorte øg. De køer, han paste, brugte han narrestreger med og kom til at slå dem ihjel, men øgene gjorde han ingen fortræd, det nænnede han ikke. Så fortrod han det dog og...
Vi hørte, det smedede i Årestrup høj mange gange, og når det var godt vejr, løb en 2, 3 bjærgdrenge og spillede uden på højen. Mig og min fader kjørte plov der forbi, og så fandt vi en rage, der var i stykker. Min fader havde et søm i hans lomme, og det smækkede han den sammen med. Siden lå der en kage eller rulling. A så den først og råbte: "Fader,...
I Alstmp lide var der så meget bjærgfolk. De sad ude på liden så mange bitte bitte mennesker og sad og loskede dem. Det sagde min moder, hun så. De havde tit så meget ude på liden, der kunde skjønne (skinne) og glimre, og det så hjorderne, når de gik nede i kjæret. Men når de så lob efter det, var det væk. Det var jo om dagen. En dag kom der en mand og...
