Der har været en stor Skov til Hundsbæk, og der er noget Krat og Opskud endnu. De Træer var så store, at Tømmeret i Vejen og Læborg Kirker er taget der. Men den blev brændt af, da Lindormen blev ødelagt, som var i Fru Mettes Bjærg. De fedede på en Tyr i flere År, så den blev helt olm. Den kunde dog ikke få Magten. Så skrev de til Regjeringen om at brænde...
Der er et Sted på Læsø, som kaldes Svinehå, det er et firkantet Stykke sumpet Bund, hvor Vandet altid står og siver og der gror altid et tykt Lag Mos, som Svinene gjærne vil æde. Desuden var der så mange Insekter eller andet Kryb i Bunden af Mosset, så Svinene kunde leve deraf hele Sommeren. Men Folkene måtte til at lægge Svinene øde, da det viste sig,...
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
For tre slægtled siden boede der en mand i Sortsø, som var vidt Dekjendtfor sin klogskab; langvejs fra kom folk og søgte råd hos ham, når der var noget i vejen for dem. En dag kom der så også to mænd og spurgte, om han ikke vilde tage hjem med dem, de havde en syg ko, som trængte til hans hjælp, og de var kjorende efter ham. »Jo, jeg kan gjærne tage med...
I en gård lige midt i Limskov by har det været så galt med spøgeri, te de måtte flytte gården, de kunde ikke være der. Nu ligger den oppe oven byen ude på marken. Hver aften, når karlen kom ud og skulde fodre hestene, da gik der en hovedløs hest i grævningen, og den var ligedan i begge ender. Siden lod de den gå og passe sig selv. Da gården var bleven...
Der var et bus nede på Handest gade, og der boede to søstre i det hus med en gammel moder. De ernærede dem af at gjøre alentøj, og så rejste de til Kjøbenhavn og solgte det. En gang de var der, var pesten i Kjøbenhavn, og de flygtede derfra, men den ene kom syg hjem. Så ordedes det jo i byen, og folk spærrer huset, at ingen må komme til det. Så går der...
I nærheden af gården Nørrebalc i Humlum har der en gang været en roverbande, som boede i eu hule og havde klokker over vejen. I lang tid drev de deres uvæsen; men en gang i høslætten skete det, at en karl, der slog hø i nærheden af deres bolig, på én gang stødte på en glasrude i flugt med jorden. Han tænkte straks, at det måtte være rovernes bolig, men...
A tjente en mand i Sundby, hvis fader havde været lærer, og han var en grum (o: stræng) mand at se på. De sagde, at efter at solen var nede, kom der så mange små børn ind i skolen til ham og stod omkring ham. Han var skilt fra sin første kone og lå i med en anden kvinde. De ødte hornene hemmelig, så de blev aldrig til noget. En gang kom der en kone ind...
Hr. Jørgen Jensen Vejle var præst i 40 år, deraf i Ingstrup de 35, blev provst i herredet 1573. Med sin hustru Karen Lavritsdatter havde han 17 børn. I hans dage bestod Ingstrup pastorat af 4 sogne, men deraf blev efter Frederik II. resolution af 1571 Kjetrup sogn nedlagt for sandflugtens skyld, og kirken nedbrudt. Herfra skriver sig verset: Hr...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
Utoft har været meget større før, som kan sés af de i heden liggende mange gamle agre, der er bleven øde, da Polakkerne fordrev Svensken her af landet. I samme svenskekrigs tid skal en af Utoft mænd være bleven ihjelslagen af præsten hr. Oluf Simonsen ved en bæk, som gjør skjel imellem Utoft og Grindsted mark samt imellem Tingdal og Boling deres marker i...
Da Svenskerne var i egnen, var de jyske fruentimmer rømt over på Fyen, og der gik de ovre og vinkede ad Svenskerne med hvide forklæder for at trodse dem, men de fik at vide, hvad det var at vinke. Erritsø var en stor by og lå i en lang gade, den var bygget næsten som en kjøbstad. Men Svenskerne brændte det hele af undtagen et hus i den østre ende af den....
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
Hårlev by, hvor kong Hother boede, har sit navn efter ham. Her ejede han et slot, men da der en gang blev spået ham, at en stor ildebrand vilde lægge byen øde, lod han af skræk herover alle sine skatte nedgrave, og derimellem var en stor kiste med tre skjæpper sølvpenge. Hvor den skat er nedgravet, vil der, når tiden kommer, vise sig flammende blålys...
Brøndum, Kollerup. Fædriften og torvegrøften anlangendes, da er det en stor ynk at se på den store skade, sandflugten haver gjort nu i dette år besynderlig, at der er en ganske ringe del i klitten enten til menneskers eller kreaturers nytte overblevet, så det synes, at dersom Gud ikke af nåde stiller sandflugten, som kommer både af vesten og norden, den...
Vesten og sønden og norden for Ajt kirke har været stor skov, der kaldtes Ajt Lunde. Kirken lå næsten som i én skov. De sidste rester af den blev taget for en 50 år siden. Ajt var ikke til at kjende den gang, når en ligner den med nu. Her lige sønden for kirken stod to kjæmpeege længe efter at skoven var fældet, og endelig rejste de med. Greven solgte...
I Saltingsgrøften, et vandløb mellem Dalby nedre og Sødring enge, er der et bredt og bundløst hul, som hedder Fandens kålgryde. Det var ellers et kjørested, men så var der en gang en mand i Sødring, som skulde kjøre op i landet efter jordemoder til en husmandskone, og de kom hen til et sted, hvor der var svirebrødre, og dem kom han til at sidde og svire...
da.etk.DS_03_0_01842
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Der skal en gang have ligget en by i Tolstrup sogn, som bar navnet Tolstrup, men den blev øde i pestens tid og ikke opbygget. Den lå en halv fjerdingvej sydvest for kirken, hvor der nu er hede. En hel del af denne er fureskåren jord, og der sees endnu fordybninger, der kan ligne møddinghuller, og en del gamle diger, der tyder på, at det er havediger og...
Kalvø slot var belejret i syv år. Til sidst var folkene så udhungrede, at de kun havde to kreaturer tilbage, en ko og en gris. Denne tumlede de svært med for at få den til at skrige, og koen trak en gammel kone til vands hver dag. Hun skiftede med at lægge huderne på den af de forhen slagtede kreaturer. Til sidst gik hun ud imod fjenderne og sagde, at nu...