For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
Efter en gammel Mands Fortælling skal der i gammel Tid have været så meget Skov i Lundum Sogn, at de kunde gå i Trætoppene fra Kollerup (Østbirk S.) til Råvad (Hansted S.). Det kunde hans Bedstefader huske, længere er det ikke siden, Skoven blev lagt øde. Lærer Skrydstrup, Lundumskov. Lundum S., Vor H.
da.etk.DSnr_03_0_01252
Ude i Mollerup skov står der agre lige så tydelig at se og agerrenene, så det må have været under dyrkning en gang. Der har været to byer i Bjarup sogn, nemlig Bjarup og Volstrup. Men de to byer og sognet er blevne øde. Bjarup er lagt under Linå og Sorring, og Volstrup horer nu til Skanderup og Vole og Sorring. SØREN SØRENSEN, mollerup.
Porsborg hin røde lagde Peder Baggesens guld øde. Han boede i Ribe. karl Andreassen v.-vedstkd.
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når der brænder en gård, og lænkehunden indebrænde]-, skal gården ikke bygges igjeu på samme sted, ti ellers vil den brænde igjen efter tre års forlob. F. Wennerwatø.
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Kreaturerne skal altid tages ind på stalden Mettes dag (3. okt,), så vil de ikke æde ret meget om vinteren. F. W.
da.etk.JAT_01_0_01061
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
Før st. Hans dag trækker torden mod vinden, men efter den dag med vinden. Henrik Pedersen.
St. Peders dag skal grågåsen have tre æg i sin rede. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00642
Manen frastøder tordenskyerne, derfor kan det ikke tordne, når fuldmanen står på himlen. Hvis månen står op under et tordenvejr, skal tordenskyerne snart trække bort. F. Weiraerw.
da.etk.JAT_01_0_00446
Tordenvejr fra øst er meget stærkere end fra vest. Det går rund vinden. F. Wennervald.
da.etk.JAT_01_0_00443
