Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
Provst Hjort i Kvosted var også slem til at lyve. Han sagde, at ovre i Sjælland brugte de heste til at stampe hæssene sammen med. En gang han kjørte fra sogne, fortalte han til en mand, han havde med, at han havde slagtet et svin, der vejede 36 lispund. Så siger manden: Der var fedt at mose i- Lærer Våben, Fårup.
I Sydsalling havde de for mange år siden en gammel post, der hed Lavst Horby, han gik fra Bostrup og til Skivo et par gange om ugen. Langs med landevejen, hvor han gik, fik han jævnlig bud med af folkene. Én sagde: Hør, Lavst, kan du kjøbe os det, og en anden sagde: Kan du kjobe os det. En gang havde han fået vel mange bud samlet sammen, og det gik i...
Ved Hvistelstov mølle boede en gammel kone, Ane Gløjbjærg, der snusede stærkt. Hendes smør bar også mærke af det. pens. lærer Lund, Durup.
da.etk.JAT_03_0_01746
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
Degnen i Tisse sad og spiste til middag tillige med hans karl. Så tog han blot nogle skefulde, lagde skeen og sagde: Gid nu hvert fattigt barn var lige så mæt, som jeg er, så gik ingen sulten fra bordet. Dertil siger karlen: Ja, De kan gå ind i Deres spisekammer og spise, så tit De vil, men a skal stå her ude i laden fra morgen til aften, og der er...
Kammeråd Tram på Astrup var rigtig sådan en brølestodder. Han kom en dag ud i kohuset, og der står han og siger til røgteren: "Jeg synes, køerne gjør så meget ort, det Vil jeg F. g. m. ikke have!" "A vil F. partere mig ikke have det, og køerne vil heller ikke have det, hvem Fanden skal så have det!" Lærer Pedersen, Durup.
Da jeg var Dreng og gik og vogtede Kreaturer om Efteråret, hændte der mig en Gang noget mærkeligt. Kreaturerne gik jo løse i Tiden mellem Mikkelsdag og November, og så en Aften, efter at Solen var gået ned, havde jeg fået dem samlet op fra nogle Torvegrave på en hård Bunke, der lå i en Eng og kaldtes Isholm. Det er nu i Volling Sogn. Da så jeg en lille...
Der ligger to Høje i Hvidbjærg, der hedder Kroghøje. Derom er fortalt af en gammel Mand, at da han i sin Barndom kjørte Plov for sin Fader, og de havde fire Heste for, så kom de ned og vendte ved de Høje, og da lå der en Ovnrage i to Stykker. Så siger Drengen: »Kan du se, Fader, hvad der ligger.« »Ja, det er Ellekonen, der er ved at bage, og hendes...
Menigheden skulde se på Dybdahl i Selde, når han sang i kirken, det var helt nødvendigt, for han var så meget én dårlig kirkesanger og havde en ussel spæd rost, så der var ikke megen lyd i ham. Efter som tonerne skulde tages højt eller lavt, hævede eller sænkede han salmebogen, og derfor skulde de rette sig efter bogens bevægelser. pens.-lærer Lund, Dump.
Inde i Tøndering kirke var en begravelse. Den blev en gang ryddet, og alle levningerne blev begravede i det nordvestre hjørne af kirkegården. Den præst, der da var, kom en aften kjørende fra et selskab, formodentlig på Hegnet. Da han kom lige ud for kirkegården og forbi det hjørne, var det ikke muligt at drive hestene bort fra det sted, hvorfor præsten...
Der sad en sten i den nordre side af kirkegårdsdiget i Hvidbjærg. På den var der indridset nogle streger, som skulde forestille bogstaver. Der gik det sagn om den indskrift, at hvem der kunde tyde den, kunde finde en kjedel fuld af penge i en stor fællesejendom, der er et stykke nord for kirken. Det rygte gik langt ud i egnen, og mange kom langvejs fra...
De ær en fåle firken: stor travlhed. Ådum.
da.etk.JAT_06_0_00992
Di fuldes ær: fulgtes ad; di kjowwer: kjørte. Rødding, Salliug.
da.etk.JAT_06_0_00975
Venner æ ronn æ røi, så ær æ mærressøwn øi.
da.etk.JAT_01_0_01624
Hær ær æ joinfru-dolld. no ær æ vinter hænn mæ ælld. Siges om vipstjærten. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01523
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
